Gymnasiernes Bestyrelsesforening: Epx-reformen må ikke reduceres til et spørgsmål om økonomi

Vi taler om struktur, når vi burde tale om læring

At glemme at indtænke eleverne i processen med at skabe en ny attraktiv ungdomsuddannelse, er ikke skribenternes eneste svipser.

De har tilsyneladende også misforstået opgaven, når de udelukkende taler om fusionsprocesser, hvor man sammenlægger mindre skoler til større enheder, eller lader dem opsluge af mægtigere naboskoler.

Erfaringen viser, at store enheder ikke nødvendigvis skaber bedre miljøer for unge. 

Det handler ikke kun om bygninger og udbud – det handler om mennesker, kultur og trivsel.

Stig Wall & Aase Lydiksen

Tværtimod risikerer man at skabe afstand mellem ledelse, lærere og elever.

Mindre, overskuelige miljøer fremmer ejerskab, nærhed og engagement – og bør prioriteres i overvejelser om institutionsstruktur.

Opdraget fra ministeren var ellers, at man nogle steder skulle fusionere, men andre steder fissionere - altså udskille skoler - for at skabe lokale miljøer, hvor alle unge samles om at lære nyt og vokse sammen.

Det er muligt, at fusioner – som debattørerne skriver - vil "resultere i et bredere udbud af uddannelser på færre institutioner for at sikre det faglige og sociale miljø samt økonomisk bæredygtighed i en tid med faldende demografi."

Men opgaven var ikke at sikre den bedste økonomi på eksisterende uddannelsesinstitutioner, men derimod at skabe et geografisk nært uddannelsestilbud af høj kvalitet til eleverne.

Epx skal ikke være lig med erhvervsuddannelse

Debattørerne glemmer tilsyneladende også, at erhvervsakademier og professionshøjskoler i lige så høj grad som erhvervsskolerne skal aftage de kommende epx-studenter.

De aftagere er ikke tænkt ind i det opmandsteam, som skal mægle i de tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionernes bestyrelser ikke lykkes med at forhandle gode lokale løsninger på plads.

Det afslører indirekte afsendernes snævre institutionsinteresser.

De virker ikke synderlig optaget af, hvad erhvervsuddannelsesinstitutionerne kan gøre for fremtidens epx-elever, men mere af hvad epx kan gøre for erhvervsskolerne.

Det er rigtig ærgerligt, for hvis epx'en skal blive den succes, som vi alle håber på, at den bliver, så skal den være en uddannelse i egen ret. En uddannelse, med sit eget formål, sine egne traditioner og sin egen identitet.

Den må ikke blot fremstå som en fødekæde til erhvervsuddannelserne eller på anden måde et støtteben for andre institutioner.

Lad os hellere tænke småt end stort

Det vil være helt forskelligt rundt i landet, hvordan det lander.

Nogle steder vil epx'en ligge sammen med stx, andre steder med hhx og eud eller måske i helt andre konstellationer. Fremfor alt skal den være nem at gå til, have huset fuldt af engagerede lærere og føles attraktiv for eleverne.

Det betyder, at skal den udbydes geografisk bredt i hele landet, kunne favne en fagligt meget divers elevgruppe, have blik for alle aftagerne og kunne arbejde tæt med lokalområdets videregående uddannelser, hvad enten det er en erhvervsskole, et erhvervsakademi eller en professionshøjskole.

Lad os droppe al snakken om udbudsret, fusioner og byggetilladelser og i stedet snakke indhold, trivsel, og hvad der skal til for, at eleverne har lyst til at gå på epx'en.

Det, tror vi, er en langt mere konstruktiv debat og en debat, der kan gøre epx'en til et succesfuldt nybrud i det danske uddannelseslandskab.

Skal epx blive en succes, må vi tænke småt med omtanke frem for stort med overskrifter.

Det handler ikke kun om bygninger og udbud – det handler om mennesker, kultur og trivsel.