Børns Vilkår: Elevers karakterer skal ikke måles på arbejdsindsats og opførsel

Elever spejler vores forventninger til dem

Selvom forskerne bag Rockwool Fondens nye tal ikke finder det plausibelt, at der er tale om kønsdiskrimination, når lærere i gennemsnit bedømmer drenge lavere and pigerne, så ligger der med al sandsynlighed et lag af strukturel forskelsbehandling implicit i den måde, vi overhovedet evaluerer og bedømmer elevers indsats, som forfordeler nogle elevgrupper.

Flere undersøgelser peger nemlig på, at der socialt og kulturelt eksisterer ubevidste opfattelser af drenge og piger.

Piger opfattes for eksempel som grundige, ansvarsfulde og med en høj grad af evne til fordybelse, mens drenge opfattes som vilde, mere ufokuserede og ude af stand til at sidde stille.

Den slags kønnede forventninger kan ikke undgå at smitte af på, hvordan vi opdrager vores børn, hvilke krav vi stiller dem, og hvordan børn betragter sig selv.

Når vi så samtidig ser en tendens til, at vi i skolen i særdeleshed honorerer egenskaber, som vi typisk forbinder med piger, er det ikke så overraskende, at vi ser en skævhed. 

Karakterer er på godt og ondt med til at definere for børn og unge, hvad der er deres styrker og svagheder.

Lone Smidt

Det er vigtigt, at vi på alle planer forsøger at eliminere de her kønnede forforståelser, men i denne her sammenhæng er det vigtigste, at vi er opmærksomme på, at vi stiller krav og har positive forventninger til alle elever.

Uanset deres køn eller ophav.

Hvis man giver udtryk for, at man forventer af sine elever, at de er nogle højtråbende ballademagere, kan man være ret sikker på, at det også vil fremme netop den adfærd i klasserummet.

Hvis man derimod evner at se forbi eventuel forstyrrende adfærd og udtrykker over for sine elever, at man ikke alene kræver – men også tror på – at de gør sig umage både fagligt og socialt, vil eleverne også føle et ansvar for at indfri den forventning.

Jeg er helt med på, at det ikke er så sort-hvidt, som jeg stiller det op her.

Der er selvsagt mange andre faktorer, der former elevers adfærd og præstation, og der vil også være eksempler på elever, der bruger det som brændstof til at modbevise lærernes negative forventning.

Det er bare langt fra det, vi ser mest. Og det er ikke desto mindre en meget vigtig opmærksomhed at have som lærer.

Karakterer er ikke uden betydning

"Det er dem, som bestemmer din nutid og fremtid. Det kan være så nervepirrende at skulle tænke på, hvad jeg skal være, når jeg bliver ældre."

"De er med til at bestemme din fremtid. Tanken om det gør mig utilpas og giver mig næsten en følelse af angst."

Som eksemplerne ovenfor demonstrerer, så går det igen i rigtig mange af de samtaler, vi har med børn og unge på BørneTelefonen, at de bekymrer sig om de potentielle konsekvenser ved ikke at opnå tilfredsstillende karakterer.

Alligevel oplever jeg ofte, at mange voksne har en uhensigtsmæssig måde at negligere, hvor meget karakterer betyder for elever allerede i folkeskolen.

Voksnes logik er, at det i den alder blot er pejlemærker og ikke har definerende betydning for elevens fremtid på samme måde, som karakterer i gymnasiet og på universitetet har det. Men det er en forkert måde at anskue det på. 

Det skal ikke være op til den enkelte lærer, hvordan man honorerer eller straffer elevers engagement eller mangel på samme.

Lone Smidt

Dels har karakterer i folkeskolen rent faktisk betydning for elevernes fremtid. Især i det nye uddannelseslandskab, hvor adgangskravet til gymnasiet stiger, og hvor elever ikke har samme mulighed for at forbedre deres afgangseksamen i en 10. klasse.

Det er selvsagt ikke rimeligt, hvis vi tildeler nogle elever uberettiget lave karakterer, der kan være med til at indskrænke deres uddannelsesvalg og give dem ringere forudsætninger for at indfri deres fremtidsdrømme. Og så er der den anden grund: Karakterer er på godt og ondt med til at definere for børn og unge, hvad der er deres styrker og svagheder.

Hvis man får en karakter, der er væsentligt lavere end den, man forventer at kunne forsvare i en eksamenssituation, vil det derfor både påvirke elevens selvforståelse og tro på egne evner.

Det vil også påvirke elevens engagement og præstation i det pågældende fag, fordi eleven vil handle ud fra en devise om, at det alligevel ikke nytter.

Ikke den enkelte lærers ansvar

Når elever bliver fejlbedømt i det omfang, der er blevet lagt frem, kalder det på en langt mere reflekteret tilgang til vurdering i det hele taget.

Det skal ikke være op til den enkelte lærer, hvordan man honorerer eller straffer elevers engagement eller mangel på samme. Ligesom det heller ikke må afhænge af ubevidste bias.

Men bias er svære at få øje på. Derfor er det heller ikke noget, lærerne kan gøre op med alene. Resultaterne kalder derfor på et behov for en professionaliseret tilgang og en styrket faglighed i skolen i forhold til at modvirke stereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge.

Skoler bør systematisk undersøge deres egen praksis, så de bliver deres egne bias bevidst: Hvordan gives standpunktskarakterer? Hvad vægtes i vurderingen? Og hvilke mønstre går igen?

I den proces skal eleverne inddrages. Ikke kun som dem, der vurderes – men som dem, der har værdifuld viden om, hvordan vurdering faktisk opleves.