Rektor: Det er ikke kun på epx, der skal være mere praktisk undervisning. Det skal der også på stx

Det almene gymnasium har i mange år været kendetegnet ved en stærk teoretisk tradition. Det skal vi værne om.

Men gymnasiet skal også give eleverne læringsmulighed gennem praksis, og det kan godt lade sig gøre uden at skrue ned for fagligheden. Den praksisfaglige tilgange styrker nemlig elevernes faglige forståelse, deres motivation og deres evne til at anvende viden i nye sammenhænge.

Den dybe læring opstår når teori møder praksis

Som rektor på et alment gymnasium ser jeg dagligt, hvordan eleverne blomstrer, når undervisningen kombinerer teori med praksis.

Når biologi kombineres med feltarbejde i nærområdet eller når eleverne i matematik konstruerer modeller, bygger broer og beregner materialeforbrug. Her giver ligningerne pludselig mening i en ny og mere håndgribelig kontekst.

I en tid, hvor unges mistrivsel og skoletræthed fylder mere og mere i den offentlige debat, bør vi tage praksisfagligheden alvorligt.

Derfor er vi mange, der med stor interesse følger udviklingen af epx.

Vi glæder os til, at vi som almene gymnasier får mulighed for at tilbyde en praksisrettet ungdomsuddannelse i et stærkt unge- og uddannelsesmiljø. Men inden epx bør vi allerede nu styrke praksisfagligheden i vores gymnasier.

I en tid, hvor unges mistrivsel og skoletræthed fylder mere og mere i den offentlige debat, bør vi tage praksisfagligheden alvorligt. Når elever arbejder med hænderne, bygger, undersøger, eksperimenterer og producerer, oplever de en anden form for mening i deres læring.

Det bliver konkret, relevant og motiverende. 

Praksisfaglighed fremmer en dybere læring, fordi den kræver, at eleverne forstår, hvad de gør og hvorfor.

Det handler ikke om at erstatte faglig teori med praktisk aktivitet. Det handler om at supplere og forbinde.

Når eleverne for eksempel bygger en klimamodel i geografi eller laver et miniforsøg i fysik, bliver den teoretiske viden forankret i virkeligheden. Det fremmer både hukommelse og anvendelighed, og så skaber det rum for kritisk tænkning og problemløsning.

Hvis vi vil lykkes med at styrke praksisfagligheden i gymnasiet, kræver det en strategisk og fælles indsats fra både lærere og ledelse.

Når eleverne skal forstå, hvorfor praksisfaglige elementer er værdifulde, kræver det, at lærerne tydeligt formulerer aktiviteternes læringsmål. Og når eleverne arbejder mere selvstændigt og praktisk, ændrer det lærerens pædagogiske rolle, hvor mindre tid vil gå med stofgennemgang, og mere tid vil gå med at støtte, guide og kvalificere arbejdsprocesser.

Vi er nødt til at tage praksisfagligheden alvorligt også i gymnasiet. Ikke som en modsætning til det akademiske, men som en styrkelse af det.

Malene Grandjean
Rektor, Nordfyns Gymnasium

Vi har ikke råd til at lade være

Der er ikke én opskrift på praksisfaglig undervisning, så vi må eksperimentere, prøve nyt og acceptere, at ikke alt lykkes første gang. Praksisfaglighed bliver stærkest, når den er forankret i et fællesskab og prioriteres, støttes og anerkendes af ledelsen.

En udbredt misforståelse er, at praksisfaglighed hører hjemme i bestemte fag. Men praksisfaglighed er ikke knyttet til bestemte fagområder.

Det er en pædagogik, der kan og bør lægges ned over alle fag. Også i samfundsfag kan man arbejde praksisfagligt med rollespil, debatøvelser eller virkelighedsnære projekter.

I historie kan elever rekonstruere begivenheder, arbejde med historiske kilder på museer eller iscenesætte udstillinger. Og i sprog kan man gennem rollespil, medieproduktion eller internationale samarbejder arbejde praksisfagligt.

Hvis vi ønsker, at flere unge skal trives i deres uddannelse og udvikle kompetencer, de kan bruge i videre uddannelse og arbejdsliv, er vi nødt til at tage praksisfagligheden alvorligt også i gymnasiet. Ikke som en modsætning til det akademiske, men som en styrkelse af det.

Ikke som en niche, men som en grundlæggende tilgang.