Lærer til GL-formand: Karakterkravet er nødvendigt, hvis gymnasiet skal være alment dannende

Hæv det faglige niveau

For det første – har jeg ikke nogen vendetta mod Radikale Venstre eller Martin Lidegaard.

Jeg støtter fuldt ud partiets kritik af de besparelser på gymnasierne, som ligger i finanslovsforslaget. Jeg støtter partiets kritik af forkortelserne af universitetsuddannelserne. Jeg er uenig i et enkelt punkt i deres uddannelsespolitik, nemlig når det handler om karakterkravet til gymnasierne.

For mig handler det om, at vi i mine øjne er nødt til at gøre noget for at hæve det faglige niveau. Det bringer jeg på banen i mit indlæg, fordi jeg undrer mig over, at Radikale Venstre er så store modstander af det.

For det andet – så er matematik B ikke centralt i min beskrivelse af elevernes evner. Det er blot et af tre eksempler.

Tomas Kepler undlader behændigt at nævne, at gymnasierne først og fremmest skal være studieforberedende.

Per Jensen
Gymnasielærer, Århus Statsgymnasium

Det er til gengæld centralt i Tomas Keplers indlæg, så det er nødvendigt at uddybe lidt fakta om faget. Faget er ikke obligatorisk, som Tomas Kepler fejlagtigt påstår. Vælger man en sproglig studieretning, så er der ikke krav om mat B.

Situationen i 2016 var, at der var opstået et hav af studieretninger, som ikke rigtig var hverken fugl eller fisk. Samtidig var antallet af studenter, som skulle supplere matematik B efter endt studentereksamen, eksploderet. Og samtidig havde man konstateret, at det faglige niveau var faldende generelt i gymnasiet.

Formålet med reformen i 2016 var faktisk at hæve det faglige niveau, så man indførte et karakterkrav på fem, og man sanerede kraftigt i antallet af studieretningerne, så det nu kun er de sproglige, som er undtaget matematik B.

Sådan var det faktisk også før 2005. Var man ikke sproglig student, så var man matematisk, og så havde man matematik B (og faktisk også fysik B).

Formålet med at hæve det faglige niveau er ikke lykkedes. Nu prøver man igen – denne gang med seks i snit. Da man samtidigt laver et alternativ i form af epx, tror jeg mere på det denne gang.

Gymnasiet som studieforberedende

Tomas Kepler har ret i at lærerplanen fra 2016 i matematik B var ambitiøs. Men det var jo netop set i forhold til det elevgrundlag, som vi har. Derudover ville den bestemme didaktikken, der var fjollede black-boks-emner, en tidskrævende gruppeeksamen, og den passede dårligt sammen med opgraderingen til A-niveau.

Det er der blevet rettet op på med den nye læreplan fra i år, så vi matematiklærere er meget mere tilfredse. Men den nye læreplan vil stadig være for ambitiøs for mange af vores elever, hvis ikke der sker en ændring af optaget.

Derfor håber jeg da også, at politikerne, når reformforslaget er forhandlet færdigt, vil se på gymnasieloven.

Der er er ingen grund til at forsætte til 2030 med den nuværende. Man kunne godt hæve adgangskravet nu, sanere endnu mere i studieretningerne og ikke mindst afskaffe grundforløbet. Godt nok er epx ikke på plads som alternativ, men hf findes endnu.

For det tredje – formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser siger helt rigtigt, at vi skal være almendannede. Det er bare ikke mit indtryk, at de elever, som lige kæmper sig igennem gymnasiet med et snit på tre, går herfra med rygsækken fyldt med almendannelse.

Tomas Kepler undlader behændigt at nævne, at gymnasierne først og fremmest skal være studieforberedende. Der svigter vi, og det betyder så bare mere for mig end for Tomas Kepler. 

Den nye læreplan vil stadig være for ambitiøs for mange af vores elever, hvis ikke der sker en ændring af optaget.

Per Jensen
Gymnasielærer, Århus Statsgymnasium

Mangel på bogligt niveau

Tilbage til det spørgsmål, som jeg stillede til Radikale Venstre: Hvordan hæver vi det faglige niveau uden et adgangskrav? Svarer Tomas Kepler på det?

Faktisk lover det godt i starten af Tomas Keplers indlæg. Her skriver han: "Jeg vil som repræsentant for Gymnasieskolernes Lærerforening gerne anføre, at man på mere saglig og ambitiøs vis sagtens kan hjælpe såvel fagligheden som elevernes trivsel og uddannelsesvalg."

Jeg hæfter mig ved ordet "sagtens."

Det er en problemstilling, som gymnasierne har kæmpet med de seneste 20 år, og så kan Tomas Kepler sagtens klare det. Det lyder for godt til at være sandt. Det er det da også. Tomas Kepler kommer ikke med noget svar eller en uddybelse af dette "sagtens."

Det manglende svar bunder selvfølgelig i, at svaret ikke findes. Vi må simpelthen erkende, at gymnasierne på nuværende tidspunkt optager for mange elever, som ikke har det nødvendige boglige niveau.

Jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært for Tomas Kepler og Gymnasieskolernes Lærerforening at acceptere, men måske er der andet på spil. Man kunne få den tanke, at det handler om at beholde ansættelserne i sektoren.