Debat

Uddannelsesalliancen: Regeringen mangler uddannelsespolitiske visioner

DEBAT: Regeringen er ikke en uddannelsesregering, bare fordi den selv kalder sig det. De sparer på uddannelse, fastholder en ringe kvalitet og mangler visioner for, hvordan vi kan sikre uddannelse til alle unge, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.

Mens regeringen slynger om sig med komplimenter til sig selv, mangler de ambitioner for Uddannelsesdanmark, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.
Mens regeringen slynger om sig med komplimenter til sig selv, mangler de ambitioner for Uddannelsesdanmark, skriver Johan Hedegaard Jørgensen.Foto: DSF
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Talsperson, Uddannelsesalliancen

I Uddannelsesalliancen mener vi, at det er tudetosset at spare på uddannelse. Det mente statsminister Mette Frederiksen (S) også inden folketingsvalget sidste år. Dengang mente statsministeren, at nedskæringer betød mere ulighed i uddannelsessystemet. 

Hun kaldte dem faktisk også for “tudetossede”. I dag er det nærmest umuligt at få øje på regeringens uddannelsespolitiske visioner.

Tilbage i 2015 startede den daværende V-regering en grønthøster på uddannelsesområdet, som i løbet af få år har sparet milliarder på uddannelse, indtil den blev stoppet sidste år.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Siden sidste finanslov har den nuværende regering forsøgt at sælge os alle en historie om, at de er en “uddannelsesregering”, fordi de stoppede besparelserne.

Ødelæggende konsekvenser
Men hvad, regeringen glemmer at forholde sig til, er, at nedskæringerne allerede har haft ødelæggende konsekvenser. Over 3000 undervisere og forskere har fået fyresedlen, undervisningslokalerne fyldes til randen, og samlet set er undervisningskvaliteten forringet markant.

Det er svært at gennemskue, hvordan man bliver en uddannelsesregering af at skære på uddannelse, uanset om man så sminker det som besparelser på markedsføring.  

Johan Hedegaard Jørgensen
Talsperson, Uddannelsesalliancen

Derfor er det langt fra tilstrækkeligt, at regeringen fastholder den samme ringe kvalitet. Endnu værre er det, at regeringen vil skære over en halv milliard på uddannelse for at finansiere et kommende politiforlig.

Det er svært at gennemskue, hvordan man bliver en uddannelsesregering af at skære på uddannelse, uanset om man så sminker det som besparelser på markedsføring.

Uddannelse handler om muligheder i livet
I en analyse fra i år fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det i Danmark er blevet sværere at kravle op ad indkomststigen, hvis man er født ind i en familie med de laveste lønninger.

Men analysen viser også, at de, som får en uddannelse, har meget bedre chancer end de, som ikke gør.

Det står soleklart, at hvis vi vil sociale uligheder til livs, så skal vi have massive investeringer i uddannelsessektoren, så vi kan løfte alle unge igennem en uddannelse. Når den sociale arv i disse år er tungere at løfte, så svigter regeringen nemlig sit ansvar.

Danmark trænger til en uddannelsesregering
Vi ved, at uddannelse er nøglen til at sikre alle unge de bedste chancer i livet. Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at alle uanset baggrund har muligheden for at tage en uddannelse.

Men uddannelsesmulighederne er ikke lige i dag. Det kræver, at skoler og ungdomsuddannelser i Udkantsdanmark ikke skal være lukningstruede på grund af årelange besparelser.

Læs også

Det kræver, at der er råd til tidssvarende maskiner og materialer. Og det kræver ikke mindst, at der er tid og overskud til de unge, som ikke kan hente hjælp derhjemme. Regeringens manglende ambitioner vender det blinde øje til denne gruppe af unge.

Mens regeringen gerne slynger om sig med komplimenter til sig selv, så savner vi i Uddannelsesdanmark ambitionerne. Man bliver ikke en uddannelesregering bare fordi, man kalder sig selv det. Det kræver, at regeringen reelt ønsker at investere i fremtiden.

Danmark trænger til en uddannelsesregering - ikke af navn men af gavn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Hedegaard Jørgensen

Fhv. formand, Danske Studerendes Fællesråd, fhv. formand, Studenterrådet, Roskilde Universitet
Internationale Studier, Roskilde Universitet

0:000:00