Uddannelsesforbundet: Urimeligt at straffe økonomisk for fravær, når reglerne ikke er klare

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Selv om hele landet er på den anden ende grundet corona, og politikerne er travle med corona-særlove, så foregår også andre ting i lov-værkstedet lige nu.
Lov vedrørende brugerbetaling på danskuddannelser skal for eksempel træde i kraft 1. juli, og vi må altså antage, at den – trods corona – er i fuldt gang med at blive færdigforhandlet. Og derfor må vi – trods corona – her og nu advare om en vigtig faldgrube i loven.
Sproget er nøglen til at bidrage aktivt i det samfund, man bor i, så det er kun godt, at man igen vil sløjfe brugerbetalingen. Men samtidig vil man hæve kursisternes depositum fra 1.200 til 2.000 kroner per modul, og man vil skærpe reglerne for, hvornår man kan få det tilbage.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Uberettiget fravær skal koste en del af depositummet, og man skal straffes økonomisk, hvis man ikke består sin modultest inden for seks måneder.
Det er voldsomt bekymrende, for mens der i lovteksten bruges mange ord på at beskrive, AT man skal kunne trække i depositummet, bruges ingen på at definere hvad uberettiget fravær er.
Det får store økonomiske konsekvenser for kursisterne, hvis man ikke definerer rimelige og gennemskuelige regler for hvilket fravær, der udløser sanktioner og hvilket, som ikke gør.
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Samtidig ved vi, at man på andre områder af danskuddannelse døjer voldsomt med uigennemskuelige fraværsregler og usystematiske fraværsregistreringer.
Klare retningslinjer er helt afgørende
Det får store økonomiske konsekvenser for kursisterne, hvis man ikke definerer rimelige og gennemskuelige regler for hvilket fravær, der udløser sanktioner og hvilket, som ikke gør.
Det er kursister, som ved siden af deres studie eller job i Danmark har valgt at lære dansk. Mange er ansat i lavtlønnede job med skiftende arbejdstider, korte varslinger og overarbejde. Skal de straffes økonomisk, hvis de bliver forhindret i at møde op grundet ændret arbejdstid?
Man vil også give økonomiske lussinger til dem, som ikke består deres modultest indenfor seks måneder. Dermed risikerer man at straffe kursister, som kæmper med ordblindhed, er blevet fejlplaceret på et hold eller kursister som af andre – og helt legitime årsager som for eksempel sygdom – har svært ved at følge med på den planlagte læringskurve.
Det er helt afgørende, at man fra dag et indfører gennemskuelige og rimelige bestemmelser for, hvad berettiget og uberettiget fravær er. Ellers er økonomiske sanktioner helt urimelige.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr

























