Debat

Uddannelsesvejleder: Stop med at kræve svar af de unge

DEBAT: Vi har gode erfaringer med at undlade at stille spørgsmålet: Er den her ungdomsuddannelse eller den her virksomhed noget for dig? Det fortæller Anders Ladegaard, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt.

Foto: Nils Meilvang / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Ladegaard
Centerleder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt

Aldrig har fokuseringen på uddannelse og nytteværdien af de unges uddannelsesvalg været større. Uddannelsessystemet skal levere komparative fordele til fremtidens arbejdsmarked i form af, at de unge bliver så dygtige som de kan, og at flere vælger de uddannelser, som arbejdsmarkedet har behov for. 

Generaler frem for fodsoldater
I den offentlige debat om de uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer taler vi om nødvendighedens politik, når reformerne med større og større hast rulles ud i uddannelsessystemet. De unge italesættes som ”konkurrencestatens fodsoldater”, som skal parere ordre og leve op til samfundets behov. Uddannelsesparathedsvurderinger, adgangs- og overgangskrav, færre uddannelsesforsøg og et adfærdsregulerende SU-system er nogle af de værktøjer, som tages i brug i disse år.

Langt hen ad vejen accepterer de unge præmisserne. De ønsker sig lige så meget som vi andre at få et lykkeligt liv og være en del af et samfund, som giver mulighed til alle og tager hånd om dem, som har det svært. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper de kommende generationer af unge til at være mere end fodsoldater – til at være generaler i eget liv?

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Læren om, hvordan man påvirker eget liv
Med støtte fra Uddannelsespuljen i Region Syddanmark har Fredericia og Middelfart kommuner taget udfordringen op.

Udskolingerne, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU-Lillebælt) og det lokale erhvervsliv er gået sammen om at skabe en udskolings- og overgangsdidaktik, som bygger på karrierelæring og de fem motivationsorienteringer, som Center for Ungdomsforskning (CEFU) har forsket sig frem til.

Vi spørger jo heller ikke eleverne, om billedanalyse, anatomi og geometri er noget for dem, inden vi sætter gang i et læringsforløb i dansk, idræt eller matematik.

Anders Ladegaard
Centerleder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt

De kompetencer, som karrierelæring skal føre frem til, handler om, at de unge bliver i stand til at påvirke det liv, som de kommer til at leve, så det bliver som de gerne vil.

Det betyder, at de unge skal lære at navigere og agere i et uddannelsessystem og på et arbejdsmarked, som er under konstant og hastig forandring. I den kontekst handler det om på den ene side at lære om uddannelsessystemets veje, krav og muligheder og arbejdsmarkedets krav og muligheder, og på den anden side at lære om, hvem man selv er, hvad man kommer af, og hvad der motiverer en.

Hub to Connect
I vores lokale praksis har vi afsat ressourcerne til, at lærere fra folkeskolernes udskoling, undervisere på ungdomsuddannelserne og uddannelsesvejledere fra UU-Lillebælt bliver uddannet i karrierelæring og de fem motivationsorienteringer fra CEFU.

I et samarbejde faciliteret og styret af UU-lillebælt mødes de tre faggrupper til hele workshopdage, hvor de sammen udvikler intensive læringsforløb for udskolingsklasserne. Vi kalder disse workshops for ”Hub to Connet” – en tværinstitutionel lærings- og planlægningsplatform, som bygger på følgende dogmer: 

  • Karrierelæring – opleve, ordne, fokusere og forstå
  • Motivationsorienteringer – viden, præstation, mestring, relation og involvering
  • Intensive læringsforløb, som involverer lokale virksomheder og varer to til fem dage
  • Definition af faglige læringsmål og efterfølgende opsamling og dokumentation af elevernes læring

Det handler ikke om valg
Selve det intensive læringsforløb foregår både på lokale virksomheder og på den ungdomsuddannelse, som er en del af det enkelte forløb.

En vigtig pointe er, at eleverne på intet tidspunkt i forløbet bliver bedt om at tage stilling til eller vælge, om den pågældende ungdomsuddannelse eller virksomhed er noget for dem, da det er læringen om, hvad de indeholder, hvilke krav de stiller, og hvilke muligheder de giver, som er omdrejningspunktet.

Vi spørger jo heller ikke eleverne, om billedanalyse, anatomi og geometri er noget for dem, inden vi sætter gang i et læringsforløb i dansk, idræt eller matematik.

Det handler ikke om valg. Det handler om elevernes evne til at navigere og agere i nye kontekster, sådan at de på sigt kan blive generaler i deres eget liv, så det liv, de kommer til at leve, bliver som de gerne vil have det.

Du kan læse mere om ”Hub to Connect” på UU-Lillebælts hjemmeside.

Dokumentation

Den gode uddannelsespraksis

Den danske uddannelsessektor er spækket med innovative, virksomme og skæve tiltag, der alle har til formål at gøre børn og unge klar til fremtiden.

Altinget: uddannelse sætter i en debatserie fokus på de gode erfaringer – set med underviserens, forskerens og lederens perspektiv.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladegaard

Leder for uddannelse, Fredericia Kommune
lærer, duek (UCL 2007), diplom i ledelse (Ledelsesakademiet Lillebælt 2011), mlu (Århus Uni. 2017)

0:000:00