Debat

Undervisere: Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen

DEBAT: Undervisningsministeren bør inddrage aktuel forsknings- og praksisviden i den kommende evaluering af pædagoguddannelsen, skriver ni undervisere fra landets pædagoguddannelser.

Pædagogudannelsen skal afspejle de værdier og det fag, den er funderet i, skriver en række undervisere (Foto: Søren Bidstrup /Ritzau Scanpix).<br>
Pædagogudannelsen skal afspejle de værdier og det fag, den er funderet i, skriver en række undervisere (Foto: Søren Bidstrup /Ritzau Scanpix).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Jakob Pasgaard med flere (se dokuboks)
Lektor, VIA UC

I 2014 blev landets største uddannelse, pædagoguddannelsen, reformeret. 

Man fjernede fagene, byggede uddannelsen op omkring centralt definerede kompetencemål og opdelte uddannelsen i seks-ugers moduler. Uddannelsen står nu overfor endnu en reform, eller i hvert fald over for en revidering af den gældende bekendtgørelse. Der er nemlig, må man forstå, stadig udfordringer. 

I marts var samtlige uddannelsens undervisere samlet til en national konference om netop fremtidens pædagoguddannelse. Her fik vi præsenteret seks sigtelinjer, som professionshøjskolernes rektorer har udarbejdet for pædagoguddannelsen. Vi er naturligvis glade for rektorernes nære interesse for pædagoguddannelsen, men håber ikke desto mindre, at både evaluering og revidering af uddannelsen kommer til at ligge lidt tættere på os, der underviser og forsker i den. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I en tid, hvor alle er optagede af at videns- og forskningsbasere, bør det være uomgængeligt at inddrage os, der dagligt har fingrene i uddannelsen.

Uddannelsesminister Ane Halsboe gjorde det da også klart på konferencen, at både evalueringen af den eksisterende uddannelse og det efterfølgende udviklingsarbejde, skal udarbejdes i respekt for, og med viden om, pædagogers uddannelse og praksis. 

I en tid, hvor alle er optagede af at videns- og forskningsbasere, bør det være uomgængeligt at inddrage os, der dagligt har fingrene i uddannelsen.

Niels Jakob Pasgaard med flere
Lektor, VIA UC

Faglig respekt er ingen selvfølge
Det er vi glade for, for historien har vist, at en sådan faglig respekt ikke er en selvfølge. 

Sidst uddannelsen blev evalueret, var man eksempelvis optaget af, om uddannelsen levede op til de seneste reformambitioner om højere faglighed. Men man gjorde sig ikke de store anstrengelser for at begrebssætte og definere, hvad høj faglighed vil sige i en pædagoguddannelsessammenhæng.

Når vi gerne vil inddrages, hænger det blandt andet sammen med, at vi kan være nervøse for, hvad en ekstern evaluering vil spørge til. Enhver evaluering er en vurdering af nogets værdi – og det er derfor vigtigt, at vi er enige om, hvad vi tillægger værdi, når vi evaluerer. 

Skal der for eksempel spørges til dimittendernes evne til at leve op til aftagerfeltets umiddelbare behov? Eller skal der nærmere spørges til uddannelsens mulighed for at skabe myndige og selvstændigt tænkende pædagoger, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af praksisfeltet?

Læs også

Gør op med kompetencemålslogik
En uddannelses værdier kan oftest bedst udledes af dens formålsbeskrivelse. 

Det nuværende formål for pædagoguddannelsen bygger på den kompetencemålslogik, der prægede mange uddannelsesreformer omkring 2013-2014, og det er efter vores mening nødvendigt at tage den logik op til revision. 

En pædagoguddannelse, ja, enhver videregående uddannelse, skal ikke levere et forudbestemt outcome til et aftagerfelt eller et arbejdsmarked. Den skal derimod afspejle de værdier og det fag, den er funderet i. 

Den skal klæde de studerende på til at varetage arbejdet og udvikle faget, og den skal invitere dem ind i en profession, hvis medlemmer må være oplyste og kritiske deltagere i et demokrati, der sætter pris på mange forskellige stemmers deltagelse i den offentlige samtale. Derfor er det nødvendigt ikke kun at evaluere pædagoguddannelsen op imod det nuværende formål og den kompetencebaserede outcome-logik, men også at evaluere selve formålet med uddannelsen og de strukturer, der knytter sig til det.

Lad os være med
Som undervisere og forskere vil vi gerne bidrage til den brede evaluering af uddannelsen. 

Vi vil gerne bidrage med vores viden, både i form af allerede udgivne forskningsartikler og -rapporter om uddannelsen, og med vores praksisviden, som er dybt forankret i den daglige undervisning på uddannelsen.

Vi vil gerne spørges, hvordan det nuværende formål, fraværet af fag, modulariseringen, outcome-orienteringen og kompetencemålstyringen påvirker vores muligheder for at lave god undervisning og god pædagoguddannelse. 

Vi vil gerne have lov at fortælle, hvad vi mener er værdifuldt. Ikke kun for os, ikke kun for aftagerfeltet og ikke kun for de studerende, men også for pædagogikken som fag og profession. Det synes vi, vores pædagoguddannelse fortjener.

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

  • Niels Jakob Pasgaard, lektor, VIA UC
  • Martin Petersen, lektor, UC Syd
  • Jimmy Krab, lektor, PH Absalon
  • Line Togsverd, lektor, VIA UC
  • Uffe Lund, lektor, KP
  • Ole Tophøj Bork, lektor, UCL
  • Jan Jaap Rothuizen, lektor, VIA UC
  • Brian Harring Boll, lektor, UCN
  • Naia Wienmann Hawes, underviser, KP

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024