Ungdomsforening til Tesfaye: Dit valgløfte om forebyggelse må ikke gå i glemmebogen

Svækket pædagogik skyldes ulighed – ikke diagnosekultur

I Altinget kunne man i sidste uge læse, at Mathias Tesfaye (S) og trivselskommissionens fader Rasmus Meyer foretrækker pædagogisk forebyggelse fremfor henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.

Det tror jeg ikke, du finder hverken en pædagog eller en psykiater, der ikke også gør.

Men at pædagogikken skulle være svækket, fordi vi er mere tilbøjelige til at søge svar i diagnoseblokken, eller fordi diagnoser er blevet adgangsbilletten til hjælp – det er altså ikke den virkelighed, jeg oplever ude i praksis.

Pædagogikken er først og fremmest blevet udfordret af besparelser og politisk nedprioritering. Både på nationalt og kommunalt niveau.

Forebyggelse har en alt for overskyggende politisk akilleshæl: Resultaterne er hverken umiddelbare eller målbare med det samme.

Henrik Hald Krog
Formand, Ungdomsringen

Jeg ved det. Som formand for klubber og ungdomsskoler oplever jeg, hvor stor forskel der er på de tilbud, vi giver børn og unge rundt omkring i landet. Uligheden er enorm.

Nogle lokalområder har formået at bruge ressourcer på tidssvarende pædagogiske tilbud, der samler de brede ungefællesskaber. De har skabt det faglige fundament, der skal til for, at vi kan etablere den forebyggende indsats, Mattias Tesfaye og Rasmus Meyer efterspørger.

Andre har ikke noget fundament tilbage og er hensat til at gøre brug af værktøjer, der først kan tages i brug, når skaden er sket.

Velkendt politisk akilleshæl

Vi hjælper ikke drengen beskrevet ovenfor bedst, når mistrivslen har taget over. Min oplevelse er, at rigtig mange af de her tilfælde slet ikke opstår i de kommuner, der har etableret et struktureret forebyggende arbejde.

Vi ved, at godt pædagogisk håndværk med fokus på relationer, fællesskaber og meningsfulde aktiviteter kan forebygge ensomhed, risikoadfærd og social eksklusion.

Vi ved, at forebyggelse virker. Men vi ved også, at forebyggelse har en alt for overskyggende politisk akilleshæl: Resultaterne er hverken umiddelbare eller målbare med det samme.

De forbliver endda ofte usynlige i flere valgperioder. Den politiker, der investerer i forebyggelse, høster ofte ikke selv anerkendelsen.

Så når Mattias Tesfaye (S) taler om at styrke almenområdet og forebygge, kan jeg love jer for, at vi spidser ørene. Og tager ham på ordet. Selvfølgelig.

Tænk at gå til valg på noget, der giver så meget mening på den lange bane, som at styrke vores almene pædagogiske praksis.

Henrik Hald Krog
Formand, Ungdomsringen

Kan Tesfaye holde sit valgløfte?

Og når der nu er valgkamp, får ministeren lige to konkrete steder, hvor vi mener, de nationale partier kan gøre en forskel og i virkeligheden sætte pædagogikken forrest.

Fritidstilbud til børn og unge skal gøres til en "skal"-opgave i lovgivningen, så det ikke længere er op til den enkelte kommunes kassetænkning, om der er et pædagogisk tilbud til rådighed.

En del kommuner har slet ikke klubtilbud til børn fra 10 år og op. Andre har fået deres pædagogiske råderum ødelagt af besparelser.

Fritids- og ungdomspædagogikken mangler en formålsbeskrivelse, der kan bære den faglige ambition, Mattias Tesfaye og Rasmus Meyer med rette efterlyser.

Det vil give området en faglig rygrad og signalere, at fritids- og ungdomspædagogik er en professionel disciplin, der skal og kan meget mere end pasning.

Tænk hvis Mathias Tesfaye bliver politikeren, der går forrest i kampen mod valgflæsk og politiske løfter, der i praksis ikke har gang på jord.

Tænk at gå til valg på noget, der giver så meget mening på den lange bane, som at styrke vores almene pædagogiske praksis. Det håber jeg ikke er ønsketænkning.