Unge fra produktionsskoler stifter ny bevægelse: Vi vil vise, at vi ikke er dumme og dovne

MOD STRØMMEN: For Martine Clante blev et halvt år på en produktionsskole vejen tilbage til en ungdomsuddannelse. Nu er hun med til at stifte bevægelsen Modstrøm, der skal give de unge et talerør i uddannelsesdebatten.

Når 15 unge fredag eftermiddag samles hos Game Streetmekka, er det ikke for at kickstarte et LAN-party eller en turnering i street basket. Det er for at stifte en ny bevægelse, der skal give unge på produktionsskoler en stemme i debatten om deres egne liv.

”Jeg håber, vi kan være med til at skabe en bredere accept af produktionsskoler. Og så vil jeg også gerne prikke til fordommene om os, der går der: Vi er ikke dumme og dovne. Vi er dygtige og dejlige unge, som bare er gået en anden vej i uddannelsessystemet,” siger 18-årige Martine Clante.

Hun er en af de 15 stiftere af bevægelsen Modstrøm, der opstår som en direkte reaktion på den såkaldte FGU-reform – altså den politiske aftale om en forberedende grunduddannelse for unge, der ikke er klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

”Vores oplevelse har været, at der er blevet talt hen over hovedet på os. Der er ingen politikere, som har engageret sig i, hvordan vores oplevelse af at gå på en produktionsskole har været. Det er mega-provokerende,” siger Martine Clante og fortsætter:

”Vi vil gerne gøre opmærksom på, hvor problematisk det er at træffe så store valg uden at invitere os med i processen, og så vil vi gerne have indflydelse på, hvordan FGU’en kommer til at se ud.”

Sådan ser det ud, når en ny bevægelse kommer til verden. [Foto: Deltager Danmark]

 

En bevægelse på de unges egne præmisser
Argumentet om at give oversete unge en stemme i debatten har vakt genklang hos Egmont Fonden, hvis overordnede målsætning er, at alle børn og unge i 2030 skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor har fonden givet en bevilling på godt 1,3 millioner kroner til at forankre den nye bevægelse.

”De unge på produktionsskolerne føler ofte, at de ikke bliver hørt. Og vi ved, at det betyder meget for lysten til at tage en uddannelse, at man oplever at blive inddraget og får selvbestemmelse over sit eget liv,” siger Camilla Damgaard, som er programchef i Egmont Fonden og projektansvarlig for bevillingen.

Pengene går konkret til den socialøkonomiske virksomhed Deltager Danmark, som har brugt en tredjedel af beløbet på at få indsamlet viden om de unges liv og hverdag. Resten af beløbet skal bruges på at finde og træne unge ledere og give dem redskaber til at få engageret hundreder og forhåbentlig tusinder af andre unge, fortæller Bjørn Hansen, direktør i Deltager Danmark.

”Det handler om at få bygget en stærk bevægelse op på de unges egne præmisser og ud fra deres egne ønsker. Lige nu er vi en slags sekretariat for bevægelsen. Men vores mål er at blive overflødige,” siger han og tilføjer:

”Ideelt set vil vi gerne ende med at have en flok unge ledere, som selv siger, hvad de gerne vil.”

Produktionsskolen blev mit springbræt
For Martine Clante er det en selvstændig pointe at få skabt et mere positivt syn på de unge, som vælger at tage vejen omkring en produktionsskole.

Hun droppede selv ud af gymnasiet efter fire måneder, fordi hun ikke følte sig læringsparat. I stedet tog hun resten af skoleåret på en produktionsskole, hvor der var plads til, at hun kunne folde sine kreative og musiske sider ud.

”Det gav mig et helt andet selvværd. Jeg fik pludselig anerkendelse og opdagede, at der var ting, jeg var god til. Jeg voksede enormt meget, mens jeg gik på produktionsskolen. Og pludselig fik jeg megameget lyst til at gå i skole,” siger Martine Clante.

Efter sommerferien startede hun på HF, hvor hun går nu.

”Produktionsskolen blev et kæmpe springbræt for mig,” siger hun.

Et rum for folk, der ikke passer ind
Hos Deltager Danmark ser Bjørn Hansen gerne, at det lykkes at skabe en bevægelse, der kan øge de unges indflydelse på eget liv i stedet for at gøre dem til klienter, hvis problemer er overladt til andre at løse.

”Løsninger bliver altid bedre, hvis man involverer dem, det handler om. Det har været en mangelvare, når det kommer til denne gruppe,” siger han.

Derudover har han en yderligere grund til at ønske sig en levedygtig bevægelse.

”Alle civilsamfundsorganisationer har en bias med, at det er dem, der er vant til at blive hørt, der engagerer sig. Her skaber vi et rum, hvor folk, som har holdninger, men som ikke passer ind i det formelle system, kan komme og bruge deres stemme og sætte en dagsorden sammen,” siger Bjørn Hansen.  

Forrige artikel Forligskreds er uenig om FGU-administration Forligskreds er uenig om FGU-administration Næste artikel Hver tredje gymnasium forventer underskud Hver tredje gymnasium forventer underskud