Unicef og Danske Skoleelever: Bedre skoledage kræver bedre elevinddragelse

I sidste uge begyndte de første elever rundt omkring på folkeskolerne at besvare den årlige nationale trivselsmåling. Det er positivt, at vi som samfund regelmæssigt tager pulsen på elevernes skolegang, men det er langt vigtigere, at der indimellem målingerne bliver handlet for at gøre den bedre.

Desværre tyder de seneste års stilstand på, at der er en del at komme efter. På en skala fra et til fem har den gennemsnitlige trivsel blandt elever i 4. til 9. klasse i de seneste tre målinger ligget stabilt omkring 3,7.

Det slet ikke godt nok, og endnu værre ser det ud, når man ser specifikt på elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Den giver eleverne kun karakteren tre.

Vi erkender, at det ikke nogen nem opgave at højne trivslen i en coronatid med nedlukninger stående friskt i børnenes hukommelse. Men der findes faktisk allerede mindst et åbenlyst værktøj, som alle skoler burde være forpligtiget til at trække op ad penalhuset. Nemlig inddragelsen af elever som undervisningsmiljørepræsentanter (UMR).

Hvert tiende elevråd har valgt en undervisningsmiljørepræsentant

Undervisningsmiljørepræsentanters rolle er i virkeligheden ikke så forskellig fra den, arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) har for ansatte på arbejdspladser.

De har et kursus i, hvordan man sikrer et godt skolemiljø, de har føling med elevernes problemer, og de samarbejder med ledelsen og lærere om at understøtte det bedst mulige undervisningsmiljø. Det kan for eksempel handle om at finde løsninger på dårlige borde og stole, forfærdelig akustik eller klamme toiletter.

Men hvor det er et lovkrav for arbejdspladser at have en miljørepræsentant, er det lige nu kun et relativt ukendt tilbud for elevrådene.

En undersøgelse fra Danske Skoleelever og Skole og Forældre fra 2019 viser, at kun hvert tiende elevråd har valgt en undervisningsmiljørepræsentant. Og kun 15 procent af elevrådene er klar over, at de har ret til at udpege to elever til at deltage i skolens arbejde med undervisningsmiljøet.

Vi mener, det er på tide at gøre undervisningsmiljørepræsentanter obligatoriske, så børn ved lov får samme ret som voksne til at få medindflydelse på deres hverdagsmiljø. På den måde vil man kunne sikre, at eleverne lærer deres rettigheder at kende, og at de får mere af den medbestemmelse, som de efterlyser i de nationale trivselsmålinger.

En forudsætning

Det er ikke nok, at elevrådet og skolens ansatte alene forsøger at finde frem til de bedste rammer for gode skoledage. For elevrådet er ikke uddannede eksperter på undervisningsmiljø, og de voksne oplever ofte ikke selv eller kender ikke nok til de forhold, eleverne kæmper med.

Det er på tide, at elevernes rettigheder fremmes på lige vilkår som voksne, og at børn og unge også i praksis får styrket deres ret til et godt undervisningsmiljø. 

Cecilia Decara og Mille Borgen Mikkelsen
Hhv. national chef, Unicef Danmark, og formand, Danske Skoleelever

Det kan for eksempel være områder i skolegården, der opleves som utrygge. Skolens ansatte er også typisk markant færre per toilet end eleverne og oplever derfor ikke til hverdag, hvor ulækre elevernes mere trafikerede skoletoiletter kan blive.

Problemet er så slemt, at vi desværre kender til mange elever, der ligefrem holder sig en hel skoledag med stort ubehag som konsekvens. Det er den slags udfordringer, en undervisningsmiljørepræsentant kan være med til at insistere på, at der findes løsninger på.

Det er ikke alene klogt at inddrage eleverne og deres perspektiver i arbejdet for gode skoleforhold. At gøre undervisningsrepræsentanter obligatoriske er også – efter vores vurdering – en forudsætning for at skubbe de nationale trivselsmålinger i den rigtige retning.

Et godt undervisningsmiljø

Det følger af Børnekonventionen, at vi som land træffer alle passende forholdsregler for at sikre, at skolen administreres på en måde, der tilgodeser barnets værdighed som menneske. Børn skal desuden i videst muligt omfang inddrages i beslutninger, der vedrører dem.

Undervisningsmiljøet på skoler er i høj grad noget, der vedrører børns trivsel og udvikling, og derfor skabes et trygt og børnevenligt undervisningsmiljø selvfølgelig bedst i samarbejde med børnene.

Endelig er det er et fundamentalt menneskeretligt princip, at alle mennesker har ret til lighed for loven og beskyttelse mod diskrimination. Børn og unge bruger – ligesom ansatte der går på arbejde – mange timer hver dag i deres skole eller på deres uddannelse.

Derfor er det på tide, at deres rettigheder fremmes på lige vilkår som voksne, og at børn og unge også i praksis får styrket deres ret til et godt undervisningsmiljø.