UU Danmark: Riisager ignorerer de unges ønske om vejledning

Af Anders Ladegaard
Næstformand i UU Danmark

Tirsdag d. 28. november offentliggjorde EVA den første delrapport i et større forskningsprojekt, som følger mere end 5.000 unge fra grundskolen og over i ungdomsuddannelsessystemet. Én af de foreløbige konklusioner er, at uddannelsesvalget presser de unge, og at de unge ikke oplever at få den hjælp, de har behov for. Det må lærerne klare, er undervisningsminister Merete Riisagers svar til DR.

Så er der meldt klart ud fra vores minister: professionel uddannelsesvejledning er noget, som lærerne i grundskolen skal tage sig af. Det kan blive dyrt nok med alle de lærere, som skal have den lovpligtige diplom- eller masteruddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.

Dette ved siden af at mange er ved at tage et ekstra linjefag for at leve op til 2020-målene og/eller et modul i social inklusion for at håndtere inklusionsdiskursen. Forberedelsestid har lærerne også rigeligt af, så der bliver god tid til at sætte sig ind et uddannelsessystem og et arbejdsmarked, som bliver mere og mere komplekst og med flere og flere adgangskrav og undtagelser fra samme. 

Endelig har de også god tid til at fordybe sig i alle de metoder og koncepter, som er ét af resultaterne af professionalisering af vejledningen, som blev indført med vejledningsreformen i 2004.

Riisager skal tage de unge alvorligt
Dykker man ned i EVAs delrapport, så finder man ud af, at de unge ser uddannelse som en fremtidssikring og i vid udstrækning som en forudsætning for at få et godt liv. De føler et stort ansvar for at skabe deres egen fremtid. Der er altså noget på spil for de unge; de tager valget og deres fremtid alvorligt, og de ønsker meget klart hjælp til 3 ting:

Ofte må vi afvise unge og deres forældre, som opsøger uddannelsesvejledning med henvisning til, at det at være usikker, at tage sin fremtid alvorligt og ønsket om viden og overblik ikke er nok, hvis man samtidig er erklæret uddannelsesparat.

Anders Ladegaard
Næstformand i UU Danmark

1. Viden om mig selv, herunder hvad jeg er god til?

2. Viden om uddannelse, herunder overblik over muligheder og krav?

3. Viden om arbejdsmarked, herunder sammenhænge mellem job og uddannelser?

Det dokumenterer EVAs delrapport, og det har i flere år været et klart ønske fra Danske Skoleelever, som formand Jakob Bonde også understreger i Jyllands Posten i dag:

”Vi mener, at det helt store problem ligger i usikkerhed, og at de unge ikke ved, hvad de vil. Derfor peger vi på nogle løsninger, der hedder mere og bedre brobygning, mere erhvervspraktik, og så muligheden for at kunne sætte sig ned og tale med sin UU-vejleder – uagtet om man er uddannelsesparat”. 

På sin vis er EVAs delrapport et spejl på konsekvenserne af erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, hvor uddannelsesvejledningen blev kraftigt reduceret. UU-vejledernes rolle er blevet uklar for eleverne og de mange aktiviteter i udskolingen smelter sammen, så eleverne har svært ved at skelne den ene aktivitet fra den anden.

Det forandrer sig dog, så snart eleverne har mulighed for at tale alene med en UU-vejleder – netop denne gruppe fortæller, at samtalerne med UU-vejlederen har hjulpet dem.

Går vi tilbage til før erhvervsuddannelsesreformen og ser på UU-brugerundersøgelsen, hvor mere end 40.000 elever svarer på, hvad der har hjulpet dem i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, så ser vi, at 64 % af eleverne er blevet godt hjulpet gennem samtaler med deres UU-vejleder.

Ministeren negligerer en hel profession
Det kan undre, at ministeren med et fingerknips negligerer en hel profession, som ud over de nationale mål for vejledningen arbejder ud fra følgende professionsagenda:

Målet med vejledning er, at unge mennesker bliver i stand til at påvirke det liv, som de kommer til at leve, så det bliver, som de ønsker.

Vejledning er en sektor- og institutionsuafhængig aktivitet og proces, som lærer børn og unge om uddannelsessystemet, om arbejdsmarkedet og om sig selv i relation til det.

Vejledning er opsøgende og har viden om, hvordan unge bliver uddannelsesparate, hvilke metoder der kan hjælpe uddannelsesinstitutioner til at rumme unge og hvordan man på tværs i uddannelsessystemet kan arbejde aktivt med karrierelæring. 

Vejledning lærer unge at træffe beslutninger om deres liv, uddannelse og arbejde. Beslutninger der skal træffes mange af i løbet af et liv. Vejledningen kan hjælpe forældre med at støtte deres børn og unge i valgprocessen og i overgangen.

Vejledningen har fokus på at udvide de unges mulighedshorisont og på at udfordre de normer, som deres oplevelse af mulighederne er indlejret i.

Vejlederes arbejdsopgaver består i at tilrettelægge vejledningsindsatser ud fra en analyse af målgruppens behov og vejledningens potentiale. Vejledere behersker mange forskellige vejledningsteorier, metoder og aktiviteter.

Vejledere arbejder altid med udgangspunkt i den unges perspektiv, forudsætninger og interesser. Vejledere har en fagprofessionel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.

Lyt nu til de unges ønsker
De professionelle uddannelsesvejledere er i skrivende stund i gang i hele landet med at udfolde det karrierelæringssyn, som EVAs rapport peger på – både i den kollektive, den gruppebaserede og den individuelle vejledning.

Det kommer bare ikke flertallet af de unge og deres forældre til gode. Ofte må vi afvise unge og deres forældre, som opsøger uddannelsesvejledning med henvisning til, at det at være usikker, at tage sin fremtid alvorligt og ønsket om viden og overblik ikke er nok, hvis man samtidig er erklæret uddannelsesparat.

UU DANMARK har sammen med Danske Skoleelever spillet konstruktivt ind med forslag til en sammenhængende og motiverende udskoling.

Vi har inviteret ministeren ud for at opleve den professionelle vejledning og inviteret til dialog om, hvordan vi på tværs af grundskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og den professionelle UU-vejledning kan give elever og forældre de bedste forudsætninger for at træffe et oplyst og kvalificeret uddannelsesvalg, som er til gavn for både den unge og for samfundet.

Det er ikke en invitation, som ministeren har taget imod.

Måske det vil være bedre for de unge og for Danmarks fremtid at tage imod invitationen, få indsigt i området og starte dialogen frem for at lukke ørerne for de unges ønsker og behov og negligere en hel profession?