Bliv abonnent
Annonce

Venstre støtter højniveau på erhvervsskoler

11. juni 2012 kl. 23.40

Dem, der søger ind på erhvervsskolerne, kommer med meget forskellige forudsætninger men også med et meget forskelligt ambitionsniveau. Hvorfor ikke udnytte de forudsætninger, eleverne har? Det vil hjælpe til at sikre, at erhvervslivet får de talenter, de skal bruge i fremtiden.

Peter Juel Jensen
Børne- og undervisningsordfører, Venstre
Erhvervsuddannelserne står over for en kæmpe udfordring med at tiltrække og holde på de unge danskere, det er efterhånden slået fast med syvtommer-søm. For at gøre uddannelserne mere attraktive vil børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) lave højniveauforløb på erhvervsuddannelserne.

Nu melder Venstres børne- og undervisningsordfører Peter Juel Jensen, at den idé er de helt med på i Folketingets største parti. Højniveauspor kan ifølge ham sikre, at det bliver taget udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger og ikke kun i "laveste fællesnævner".

"De, der søger ind på erhvervsskolerne, kommer med meget forskellige forudsætninger men også med et meget forskelligt ambitionsniveau. Hvorfor ikke udnytte de forudsætninger, eleverne har? Det vil hjælpe til at sikre, at erhvervslivet får de talenter, de skal bruge i fremtiden," siger han til Altinget | Uddannelse.

Han mener, at de ressourcestærke elever hurtigt kan "køre død i erhvervsuddannelserne", fordi de ikke får udfordringer nok i undervisningen. Derfor vil muligheden for at tage højniveaufag ifølge ham mindske frafaldet på uddannelserne.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026