"Vi risikerer at ende med en generation af unge, der bryder sammen"

Da Birgit Ramsland gik i gymnasiet, led hun af stress, angst og depression.

Hun bekymrede sig over sine karakterer, sit gennemsnit, sine jobmuligheder og sin fremtid som et lykkeligt menneske.

Det var en sniksnak-debat. 

Birgit Ramsland
Elev på Krogerup Højskole

I dag er hun 21 år, hun er student og går på Krogerup Højskole ved Humlebæk nord for København.

Presset er slet ikke det samme på højskolen som på gymnasiet, fortæller hun. Men bekymringerne om fremtiden har hun stadig svært ved at lægge fra sig.

"I dag bekymrer jeg mig mest over, hvilket job jeg skal have efter højskolen. Jeg vil gerne arbejde i en ngo, fordi det ser godt ud på CV'et. Jeg er hele tiden ude i fremtiden, føler jeg. Jeg har svært ved at lægge det fra mig," siger hun.  

Birgit Ramsland er ikke alene.

For eksempel viser en undersøgelse fra Region Syddanmark, at 36 procent af kvinderne mellem 16 og 24 år ofte eller meget ofte føler sig stressede eller nervøse. I 2010 var tallet på 19 procent. 

Onsdag var undervisningsminister Merete Riisager (LA) indkaldt til et åbent samråd i undervisningsudvalget på baggrund af en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Den konkluderer, at der på landets ungdomsuddannelser hersker en "læringskultur, der i bekymrende grad er domineret af en præstationskultur."

Men hvorfor føler så mange unge sig presset i uddannelsessystemet? Og hvad kan politikerne gøre for at løse problemet?  

Det var de rungende, forkromede spørgsmål, da Krogerup Højskole mandag inviterede til deres årlige 'Symposium', der i daglig tale betyder "et uformelt diskussionsforum."

Blandt deltagerne var SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt (MEP).

'Fuck det hele'
Det er også her til det "åbne diskussionsforum" på Krogerup Højskole, Altinget: uddannelse møder Birgit Ramsland.

Hun sidder i et lille lokale på højskolens førstesal sammen sin 20-årige højskoleveninde, Emilie Karlsen.

Emilie Karlsen følte sig også presset, da hun gik i gymnasiet. Især karakterernes betydning for mulighederne på den anden side af den sidste studentereksamen, vakte stor bekymring. 

"Vi får hele tiden at vide, at vi har alle muligheder her i livet. Og så vil man også gerne have et godt gennemsnit, så man kan holde alle mulighederne åbne. Det var helt klart med til at presse mig i gymnasiet," siger hun og kigger over på Birgit Ramsland. Hun nikker. 

"Jeg følte mig presset over andres forventninger til mig. Jeg havde svært ved at være i mig selv og bare være glad. Jeg havde hele tiden tankerne langt ude i fremtiden," siger hun.  

Emilie Karlsen supplerer:

"Jeg tror, mistrivslen blandt unge skyldes al den snak om konkurrencestat og forventningen om, at vi skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt," siger hun og fortsætter:  

"Jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige 'fuck det hele', men jeg frygter, at jeg ikke får et job, som jeg er glad for, og som jeg tjener nogenlunde på," siger hun.

Emilie Karlsen (tv.) og Birgit Ramsland (th.) slutter på Krogerup Højskole om lige godt to måneder. Foto: Phie Beckett Stenbæk.

Rasmus Meyer er forstander på Krogerup Højskole. Han genkender billedet af den pressede ungdom fra sin hverdag på skolen. 

"Jeg ser en ungdom, der har en helt anden følelse af tempo og stress end os andre. Man kan virkelig se, at de har utrolig travlt, og at de bekymrer sig langt mere om for eksempel karakterer end min generation," siger Rasmus Meyer, der er 35 år og nyansat rektor på Krogerup Højskole.   

Han oplever en generation, der ikke kan bruge sin forældre til så meget som tidligere generationer.

Den personlige frihed og spektret af muligheder har aldrig været større, og de er derfor alene om at træffe de store valg i livet, siger han.

"Og når man så ovenikøbet medregner de seneste års store uddannelsesreformer, der har til formål at pace de unge igennem uddannelsessystemet, så risikerer vi at stå med en generation af unge, der bryder sammen," siger han.

Robusthed?
Senere på dagen har politikerne fundet sig til rette bag et langbord på en lille scene i Højskolens fællessal. Der er lagt op til debat. 

Jacob Mark fra SF er enig med højskoleforstander Rasmus Meyer.

Han peger også på de seneste års uddannelsesreformer, da han bliver bedt om at sætte fingeren på de grundlæggende årsager til, at flere og flere føler sig presset. 

"Fremdriftsreform, uddannelsesloft, nationale tests, karakterbonusser og karakterkrav til ungdomsuddannelserne," opremser han og fortsætter:

"Politikerne på Christiansborg har skabt nogle rammer, der har lagt et alt for stort pres på de unge. Og vi har forsøgt at bilde dem ind, at de skal være robuste over for ting, som ingen kan være robuste over for," siger Jacob Mark.

Publikum klapper.

Han bliver bakket op af Astrid Krag.

"Det er aldrig den enkeltes ansvar. Den høje andel af stressede unge skyldes strukturer i vores samfund," siger hun og fortsætter: 

"Unge i dag skal præstere i skolen, i det sociale, i familien og på de sociale medier. Det er et stort pres," siger hun.