"Vi risikerer at ende med en generation af unge, der bryder sammen"

REPORTAGE: Ungdommen er presset som aldrig før. Gør noget ved det! Sådan lød opfordringen fra eleverne til politikerne, da Krogerup Højskole mandag inviterede til debat om præstationskultur.

Da Birgit Ramsland gik i gymnasiet, led hun af stress, angst og depression.

Hun bekymrede sig over sine karakterer, sit gennemsnit, sine jobmuligheder og sin fremtid som et lykkeligt menneske.

I dag er hun 21 år, hun er student og går på Krogerup Højskole ved Humlebæk nord for København.

Presset er slet ikke det samme på højskolen som på gymnasiet, fortæller hun. Men bekymringerne om fremtiden har hun stadig svært ved at lægge fra sig.

"I dag bekymrer jeg mig mest over, hvilket job jeg skal have efter højskolen. Jeg vil gerne arbejde i en ngo, fordi det ser godt ud på CV'et. Jeg er hele tiden ude i fremtiden, føler jeg. Jeg har svært ved at lægge det fra mig," siger hun.  

Birgit Ramsland er ikke alene.

For eksempel viser en undersøgelse fra Region Syddanmark, at 36 procent af kvinderne mellem 16 og 24 år ofte eller meget ofte føler sig stressede eller nervøse. I 2010 var tallet på 19 procent. 

Onsdag var undervisningsminister Merete Riisager (LA) indkaldt til et åbent samråd i undervisningsudvalget på baggrund af en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Den konkluderer, at der på landets ungdomsuddannelser hersker en "læringskultur, der i bekymrende grad er domineret af en præstationskultur."

Men hvorfor føler så mange unge sig presset i uddannelsessystemet? Og hvad kan politikerne gøre for at løse problemet?  

Det var de rungende, forkromede spørgsmål, da Krogerup Højskole mandag inviterede til deres årlige 'Symposium', der i daglig tale betyder "et uformelt diskussionsforum."

Blandt deltagerne var SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt (MEP).

'Fuck det hele'
Det er også her til det "åbne diskussionsforum" på Krogerup Højskole, Altinget: uddannelse møder Birgit Ramsland.

Hun sidder i et lille lokale på højskolens førstesal sammen sin 20-årige højskoleveninde, Emilie Karlsen.

Emilie Karlsen følte sig også presset, da hun gik i gymnasiet. Især karakterernes betydning for mulighederne på den anden side af den sidste studentereksamen, vakte stor bekymring. 

"Vi får hele tiden at vide, at vi har alle muligheder her i livet. Og så vil man også gerne have et godt gennemsnit, så man kan holde alle mulighederne åbne. Det var helt klart med til at presse mig i gymnasiet," siger hun og kigger over på Birgit Ramsland. Hun nikker. 

"Jeg følte mig presset over andres forventninger til mig. Jeg havde svært ved at være i mig selv og bare være glad. Jeg havde hele tiden tankerne langt ude i fremtiden," siger hun.  

Emilie Karlsen supplerer:

"Jeg tror, mistrivslen blandt unge skyldes al den snak om konkurrencestat og forventningen om, at vi skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt," siger hun og fortsætter:  

"Jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige 'fuck det hele', men jeg frygter, at jeg ikke får et job, som jeg er glad for, og som jeg tjener nogenlunde på," siger hun.

Emilie Karlsen (tv.) og Birgit Ramsland (th.) slutter på Krogerup Højskole om lige godt to måneder. Foto: Phie Beckett Stenbæk.

Rasmus Meyer er forstander på Krogerup Højskole. Han genkender billedet af den pressede ungdom fra sin hverdag på skolen. 

"Jeg ser en ungdom, der har en helt anden følelse af tempo og stress end os andre. Man kan virkelig se, at de har utrolig travlt, og at de bekymrer sig langt mere om for eksempel karakterer end min generation," siger Rasmus Meyer, der er 35 år og nyansat rektor på Krogerup Højskole.   

Han oplever en generation, der ikke kan bruge sin forældre til så meget som tidligere generationer.

Den personlige frihed og spektret af muligheder har aldrig været større, og de er derfor alene om at træffe de store valg i livet, siger han.

"Og når man så ovenikøbet medregner de seneste års store uddannelsesreformer, der har til formål at pace de unge igennem uddannelsessystemet, så risikerer vi at stå med en generation af unge, der bryder sammen," siger han.

Robusthed?
Senere på dagen har politikerne fundet sig til rette bag et langbord på en lille scene i Højskolens fællessal. Der er lagt op til debat. 

Jacob Mark fra SF er enig med højskoleforstander Rasmus Meyer.

Han peger også på de seneste års uddannelsesreformer, da han bliver bedt om at sætte fingeren på de grundlæggende årsager til, at flere og flere føler sig presset. 

"Fremdriftsreform, uddannelsesloft, nationale tests, karakterbonusser og karakterkrav til ungdomsuddannelserne," opremser han og fortsætter:

"Politikerne på Christiansborg har skabt nogle rammer, der har lagt et alt for stort pres på de unge. Og vi har forsøgt at bilde dem ind, at de skal være robuste over for ting, som ingen kan være robuste over for," siger Jacob Mark.

Publikum klapper.

Han bliver bakket op af Astrid Krag.

"Det er aldrig den enkeltes ansvar. Den høje andel af stressede unge skyldes strukturer i vores samfund," siger hun og fortsætter: 

"Unge i dag skal præstere i skolen, i det sociale, i familien og på de sociale medier. Det er et stort pres," siger hun. 

'Utilsigtede konsekvenser'
Da Karen Ellemann får stukket mikrofonen i hånden erklærer hun sig enig med Astrid Krag. Der er ikke noget galt med at skulle præstere. Det er perfekthedskulturen, der er farlig. 

Der er kommer et spørgsmål fra salen. En af højskoleeleverne vil vide, hvad Karen Ellemann i dag tænker om den uddannelsespolitik, hendes egen regering har været med til at føre de seneste ti år. 

Karen Ellemann erkender, at der har været "en del utilsigtede konsekvenser."

"Jeg ved godt, at jeg ikke bliver klappet ud herfra," siger hun og kigger ud over højskoleeleverne.

"Men jeg står bag alt det, vi har gjort. Vi mente, det var det rigtige at gøre, fordi Danmark lever af vækst, og fordi vi skal kunne konkurrere med udlandet. Vi brug for kloge hoveder og hænder." 

I samme åndedrag siger hun, at regeringen og uddannelsesminister Tommy Ahlers for tiden forhandler et udspil på universitetsområdet, der har til formål at skabe en mere rolig og fleksibel hverdag for de studerende på landets uddannelser. 

"Og i dag blev omprioriteringsbidraget fjernet på erhvervsskolerne. Der sker rigtig meget på det her område for tiden," siger Karen Ellemann. 

Foto: Phie Beckett Stenbæk.

Ingen grænser for uvidenhed 
Herefter får Morten Messerschmidt ordet. Han starter med at sige, at han aldrig har beskæftiget sig med uddannelsespolitik, og at han derfor ikke helt forstår, hvorfor han er blevet inviteret.

"Og så har jeg heller aldrig følt mig sønderlig ung eller stresset," tilføjer han.  

Han vil bestemt ikke afvise, at de seneste års politik har haft en indflydelse på de unges problemer.

Men ifølge Europa-parlamentarikeren skal man også finde forklaringen i det, han kalder "den stigende individualisme og fremmedgørelse over for de naturlige institutioner i samfundet."

Her henviser han til kirken, familien, samfundet, nationen og historien.

"Individualismen har været den dominerende ideologiske drivkraft i et århundrede. Især siden 1968. I dag skal man selv opfinde sin egen identitet. Verden blevet mere fragmenteret, og det gør os mere ensomme," siger Morten Messerschmidt og tilføjer lakonisk:

"Når jeg snakker med mine mindre søskende, er der ingen grænser for deres uvidenhed omkring vores land, vores historie, vores sprog og vores geografi. Jeg mener, der er en værdi i at kende sin Grundtvig og sin Johannes V. Jensen."

Foto: Phie Beckett Stenbæk.

En 'fesen' debat 
Efter diskussionen er der øl, snak og musik i skolens café.

Højskoleelverne diskuterer videre. Begreberne, argumenterne, pointerne og anekdoterne flyver rundt i det lille, mørke rum.

Emnet optager virkelig højskolens elever, kan man mærke.

"Vi har et alt for ensidigt lykkeideal. Det er et pres at skulle være lykkelig på eksistentielle præmisser."

"Hvem skaber katastrofetankerne? Samfundet eller individet?"

"Hvad med at komme et fag på skemaet, som man ikke kan dumpe i?"

"Vi skal stoppe diskursen om at gymnasiet er finere end erhvervsuddannelserne."

"Og så har vi ikke engang snakket om de sociale medier."

Dagen efter debatten skriver Altinget: uddannelse en besked til Birgit Ramsland på Messenger:

"Har du lyst til at svare på et par enkelte opfølgende spørgsmål? Bare om, hvad du gjorde dig af tanker på baggrund af den politiske debat?"

Altinget: uddannelse modtager denne besked som svar:

"Vi har et lidt stramt program i dag, derfor får du den lige på skrift. Vi snakkede sammen efter og blev enige om, at det var en lidt 'fesen' debat med politikerne. De vedkendte ikke rigtigt, at os unge føler et pres. De blev ved med komme med undskyldninger for deres politiske stramninger på uddannelsesområdet.

"Den eneste, der anerkendte, at de unge er under pres på grund af systemet, var Jakob Mark, men han trådte desværre i baggrunden af de andre dominerende talere. Det var en sniksnak-debat. Vi savnede en meget mere løsningpræget og nuanceret debat."

"Morten Messerschmidt udviste manglende forståelse for problemet, ignorance og udtalte flere gange, at han ikke forstod, hvorfor han blev inviteret til debatten – så hvorfor kom han? Vh. Birgit og Emilie."

Forrige artikel Hanne Pontoppidan får toppost i ny hovedorganisation Hanne Pontoppidan får toppost i ny hovedorganisation Næste artikel Riisager nærmer sig oppositionen i skoleforhandlinger Riisager nærmer sig oppositionen i skoleforhandlinger
KVUC vil fyre 27 medarbejdere

KVUC vil fyre 27 medarbejdere

NEDSKÆRING: Omprioriteringsbidraget og VUC-besparelser tvinger Københavns VUC (KVUC) til at afskedige 27 medarbejdere.