VIA og SDCC: Udeskole kan forebygge børn og unges mistrivsel

Udeskole er koblet til skolens fag og deres formål, og der er mange sider af elevernes dannelsesmæssige og faglige udvikling, der egner sig til udeskole, og nogen der ikke gør. Skal eleverne for eksempel arbejde med informationssøgning på internettet, kan det være oplagt at gøre det i et lunt indendørs hjørne.

Gennem udeskole kan der altså arbejdes med bestemte væsentlige sider af elevers trivsel. Gennem udeskole styrkes det at tilhøre skolens fællesskaber. Relationer til de andre elever udvides ved udeskole, som når arbejdet omkring bygning af en tømmerflåde udfordrer både samarbejdsevne, brug af værktøj, sans for materialer og matematiske problemløsningskompetencer.

Elever i udeskole har flere forskellige relationer, end elever der ikke har udeskole, og elever kan komme socialt tættere på hinanden i sådanne situationer, hvor nogle lige pludselig kan noget andet, end når de sidder i et klasselokale.

Læreruddannelserne er nøglen til udbredelse

Danmark har en international førerposition, hvad angår udeskole. I Danmark har omtrent hver femte skole en eller flere klasser, der arbejder med udeskole. Hvis flere elever skal få gavn af denne arbejdsmåde, er der brug for at uddanne lærere til opgaven.

Uddannelse og efteruddannelse af lærere spiller en altafgørende rolle for at udbrede udeskole af høj kvalitet

Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen
Hhv. forsker, SDCC; forskningsleder, VIA; Forsknings- udviklingschef, VIA

Udeskole er ikke bare en gåtur i parken. Det er fagligt forberedt undervisning. Viden og erfaringer hjælper lærere på vej til at arbejde med meningsfulde faglige sammenhænge og etablere rutiner for klasseledelse.

Rutiner der giver tryghed, når undervisningen er 'anderledes' – som eksempelvis at gennemgå arbejdsopgaverne hjemmefra, have faste gå-makkere, tælle-alle-er-med-rutiner, altid at skrive vejrobservationer ned i udeskolebogen, at skiftes til at tænde bålet, at man starter og slutter dagen med en runde hvor alle elever får lov at sige noget, at der ikke er forvirring og kaos, men arbejdsomhed, fantasi og tryghed i hverdagen.

Uddannelse og efteruddannelse af lærere og skolens pædagogiske personale spiller derfor en altafgørende rolle for at udbrede udeskole af høj kvalitet.

Ny læreruddannelse

I den nye aftale om læreruddannelse er faglighed, fællesskab, trivsel og dannelse bærende elementer. Alle elevers trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder skal prioriteres i grundfagligheden, og i den nye læreruddannelse understreges det, at der skal være større frihed til at uddannelsen tilrettelægger lokalt.

For udviklingen af udeskole i Danmark betyder rammerne i den nye læreruddannelse, at de specialiseringsmoduler med udeskole de studerende tidligere har kunnet vælge, falder ud, og at udeskolemoduler ikke bliver prioriteret i uddannelsen.

I praktikken kan de studerende lede efter skoler med særlige profiler, men der er stor forskel på, hvorvidt skoler har særskilte trivselsfremmende forskningsbaserede tiltag.

Erfaring fra praktikperioder vil derfor ikke altid kunne kompensere for en eventuelle sparsom metodisk værktøjskasse. Hverken når det gælder udeskole eller andre trivselsfremmende arbejdsmåder.

Læreruddannelserne må systematisk klæde morgendagens lærere på til at arbejde med trivsel, også gennem at kunne bruge udeskole. Det vil ikke kun kunne få en positiv betydning for eleverne i skolen. Det vil også kunne få en positiv betydning for de studerende på læreruddannelserne.

For dem vil brug af udeskole i deres egen undervisning forventelig være med til at styrke deres sociale, dannelsesmæssige og faglige fællesskaber på uddannelsen. Fælles erfaringer, der rækker ud over lærebøgerne, i forpligtende praksisfællesskaber, der hviler på fælles oplevelser med fagene i spil.