Debat

VIA og SDCC: Udeskole kan forebygge børn og unges mistrivsel

En af indsatserne for større trivsel kan være at undervise eleverne regelmæssigt uden for klasserummet. Men det kræver meget af lærerne, og udeskole bør derfor være en del af læreruddannelsen, skriver Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen.

Danmark har en international førerposition, hvad angår udeskole. I Danmark har omtrent hver femte skole en eller flere klasser, der arbejder med udeskole. Hvis flere elever skal få gavn af denne arbejdsmåde, er der brug for at uddanne lærere til opgaven, skriver Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen.
Danmark har en international førerposition, hvad angår udeskole. I Danmark har omtrent hver femte skole en eller flere klasser, der arbejder med udeskole. Hvis flere elever skal få gavn af denne arbejdsmåde, er der brug for at uddanne lærere til opgaven, skriver Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Mads Bølling
Karen Seierøe Barfod
Andreas Rasch-Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trivsel er en størrelse, der kan være svær at måle og identificere. Børn og unges trivsel er et område, der forstås og belyses på mange forskellige måder, og derfor peges der også på mange forskellige løsninger. Vi taler her om en indsats i en skolekontekst, der understøtter bestemte sider af elevernes trivsel.

Det store danske forskningsprojekt om udeskole, TEACHOUT, undersøgte elever, der havde udeskole ugentligt i et år. De blev sammenlignet med deres parallelklasser, der i samme periode ikke havde udeskole.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at udeskole både kunne styrke klassefællesskabet og elevernes empati og hjælpsomhed og kunne give dem en følelse af glæde i deres arbejde med faglige opgaver og deltagelse i klasseundervisningen.

Udeskole kan dermed siges at understøtte bestemte sider af elevernes trivsel, der i vores øjne er væsentlige. Udeskole medfører også mere bevægelse i undervisningen, som kan have særlig betydning for elevernes læringsforudsætninger og glæde for skolearbejdet.

Udeskole er ikke bare en gåtur i parken. Det er fagligt forberedt undervisning

Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen, hhv. forsker, SDCC; forskningsleder, VIA; Forsknings- udviklingschef, VIA

Også andre undersøgelser peger på, at eleverne selv efterspørger mere udeskole. Da tænketanken Mandag Morgen spurgte elever om hvad de selv så som gode børneliv, pegede de blandt andet selv på mere udendørs undervisning.

Men desværre er andelen af udeskole i klasserne mindre i folkeskolens ældste klasser end hos de yngre elever. Evalueringsinstituttet EVA har arbejdet med undervisningspraksis i grundskolen, og peger på at den motiverende, kreative, praktiske og varierede undervisning viger for mere boglige aktiviteter, når de afsluttende prøver nærmer sig i de ældste klasser.

Vi vil argumentere for, at en større udbredelse af udeskole brugt rigtigt kan være med til at understøtte elevernes trivsel i grundskolen. Ikke som en mirakelkur og et nyt fag på skoleskemaet, men som en tilgang hvor der undervises i folkeskolens almindelige fag i en vekselvirkning mellem undervisning ude og inde i klassens almindelige tid.

Hvad er udeskole?

I udeskole inddrages områder uden for skolebygningerne regelmæssigt. Gennem praktisk arbejde på steder, hvor det giver mening, får eleverne mere lyst og glæde i arbejdet med faglige spørgsmål.

Skolegården giver plads til matematiske opmålinger i stor skala. Den lokale mose giver lejlighed til at undersøge biodiversitet, planter og fuglesang. Et forløb på et museum giver elever mulighed for at møde særlige eksperter, arbejde med autentiske genstande eller se fortidens forunderligheder. Og et samarbejde med den lokale Netto giver elever mulighed for at analysere reklamer og arbejde med skriftlig og visuel formidling eller møde en ægte kommis.

Læs også

Udeskole er koblet til skolens fag og deres formål, og der er mange sider af elevernes dannelsesmæssige og faglige udvikling, der egner sig til udeskole, og nogen der ikke gør. Skal eleverne for eksempel arbejde med informationssøgning på internettet, kan det være oplagt at gøre det i et lunt indendørs hjørne.

Gennem udeskole kan der altså arbejdes med bestemte væsentlige sider af elevers trivsel. Gennem udeskole styrkes det at tilhøre skolens fællesskaber. Relationer til de andre elever udvides ved udeskole, som når arbejdet omkring bygning af en tømmerflåde udfordrer både samarbejdsevne, brug af værktøj, sans for materialer og matematiske problemløsningskompetencer.

Elever i udeskole har flere forskellige relationer, end elever der ikke har udeskole, og elever kan komme socialt tættere på hinanden i sådanne situationer, hvor nogle lige pludselig kan noget andet, end når de sidder i et klasselokale.

Læreruddannelserne er nøglen til udbredelse

Danmark har en international førerposition, hvad angår udeskole. I Danmark har omtrent hver femte skole en eller flere klasser, der arbejder med udeskole. Hvis flere elever skal få gavn af denne arbejdsmåde, er der brug for at uddanne lærere til opgaven.

Uddannelse og efteruddannelse af lærere spiller en altafgørende rolle for at udbrede udeskole af høj kvalitet

Mads Bølling, Karen Barfod og Andreas Rasch Christensen, hhv. forsker, SDCC; forskningsleder, VIA; Forsknings- udviklingschef, VIA

Udeskole er ikke bare en gåtur i parken. Det er fagligt forberedt undervisning. Viden og erfaringer hjælper lærere på vej til at arbejde med meningsfulde faglige sammenhænge og etablere rutiner for klasseledelse.

Rutiner der giver tryghed, når undervisningen er 'anderledes' – som eksempelvis at gennemgå arbejdsopgaverne hjemmefra, have faste gå-makkere, tælle-alle-er-med-rutiner, altid at skrive vejrobservationer ned i udeskolebogen, at skiftes til at tænde bålet, at man starter og slutter dagen med en runde hvor alle elever får lov at sige noget, at der ikke er forvirring og kaos, men arbejdsomhed, fantasi og tryghed i hverdagen.

Uddannelse og efteruddannelse af lærere og skolens pædagogiske personale spiller derfor en altafgørende rolle for at udbrede udeskole af høj kvalitet.

Ny læreruddannelse

I den nye aftale om læreruddannelse er faglighed, fællesskab, trivsel og dannelse bærende elementer. Alle elevers trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder skal prioriteres i grundfagligheden, og i den nye læreruddannelse understreges det, at der skal være større frihed til at uddannelsen tilrettelægger lokalt.

For udviklingen af udeskole i Danmark betyder rammerne i den nye læreruddannelse, at de specialiseringsmoduler med udeskole de studerende tidligere har kunnet vælge, falder ud, og at udeskolemoduler ikke bliver prioriteret i uddannelsen.

I praktikken kan de studerende lede efter skoler med særlige profiler, men der er stor forskel på, hvorvidt skoler har særskilte trivselsfremmende forskningsbaserede tiltag.

Erfaring fra praktikperioder vil derfor ikke altid kunne kompensere for en eventuelle sparsom metodisk værktøjskasse. Hverken når det gælder udeskole eller andre trivselsfremmende arbejdsmåder.

Læreruddannelserne må systematisk klæde morgendagens lærere på til at arbejde med trivsel, også gennem at kunne bruge udeskole. Det vil ikke kun kunne få en positiv betydning for eleverne i skolen. Det vil også kunne få en positiv betydning for de studerende på læreruddannelserne.

For dem vil brug af udeskole i deres egen undervisning forventelig være med til at styrke deres sociale, dannelsesmæssige og faglige fællesskaber på uddannelsen. Fælles erfaringer, der rækker ud over lærebøgerne, i forpligtende praksisfællesskaber, der hviler på fælles oplevelser med fagene i spil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Seierøe Barfod

Docent, forskningsleder og ph.d., VIA University College
Ph.d. i idræt (Københavns Uni.)

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

Mads Bølling

Forsker, Center for klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital; Adjunkt, VIA University College, Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse; Bestyrelsesmedlem, UdeskoleNet
Kandidat i pædagogisk sociologi (Aarhus Universitet, 2013)