Vive-forskere: Børn, ældre og skoler får førsteprioritet i lokalpolitikernes budgetønsker

Kurt Houlberg og Rasmus Kibæk Skytte
Hhv. professor og forsker, Vive
En vigtig del af enhver lokalpolitikers politiske liv er at være med til at prioritere, hvordan kommunens budget skal fordeles på forskellige målgrupper og udgiftsområder.
For der vil aldrig være penge nok til at opfylde alle politiske ønsker.
Vive har op til dette års kommunalvalg – og de tre kommunalvalg før det – spurgt lokalpolitikerne om, hvordan de ville prioritere mellem forskellige udgiftsområder, hvis statens bloktilskud til kommunerne blev henholdsvis øget eller beskåret.
Lokalpolitikerne er mere tilbøjelige end tidligere til at ville finde besparelserne på beskæftigelses- og administrationsområdet, hvis økonomien kommer under pres.
Kurt Houlberg og Rasmus Kibæk Skytte
Hhv. professor og forsker, Vive
Her er svaret, at skoler, dagtilbud, ældreområdet og området for udsatte børn og unge bliver prioriteret højest, hvis der bliver flere penge til rådighed: 65 procent af eventuelle ekstra ressourcer skal gå til disse fire områder.
Omvendt er beskæftigelsesforanstaltninger, vejvedligeholdelse og administration samt kultur og fritid de områder, hvor de væsentligste besparelser skal findes, hvis bloktilskuddet bliver reduceret.
Samlet set er det et billede, vi kender fra tidligere valgår.
Der er samtidig sket en udvikling over tid. Lokalpolitikerne er i 2025 endnu mere tilbøjelige til at opprioritere folkeskoleområdet, end de var i 2021.
Det skal ses i lyset af, at budgetterne på folkeskoleområdet i disse år er presset af et stigende antal elever med særlige behov og stigende udgifter til specialtilbud.
Lokalpolitikerne er omvendt mere tilbøjelige end tidligere til at ville finde besparelserne på beskæftigelses- og administrationsområdet, hvis økonomien kommer under pres.
Når beskæftigelsesområdet har været nedprioriteret på lokalpolitikernes udgiftsradar siden 2021, kan det hænge sammen med at beskæftigelsesniveauet i de fleste kommuner er højere her i 2025 end under corona-pandemien i starten af 2021.
Ulyst til at prioritere før valg
Lokalpolitikerne peger i 2025 også på, at 16 procent af besparelserne skal findes på "andre områder".
Det kan tænkes at hænge sammen med, at det som kommunalpolitiker er nemmere at sætte navn på, hvor der skal bruges flere penge, end hvor der skal bruges færre. Dette gælder ikke mindst i et valgår.
Som lokalpolitiker er det aldrig attraktivt at gå til valg med et sparekatalog i lommen, da det kan koste stemmer at pege på konkrete besparelser.
Kurt Houlberg og Rasmus Kibæk Skytte
Hhv. professor og forsker, Vive
Men når det bliver hverdag i kommunerne, står kommunalpolitikerne i højere grad overfor at skulle finde besparelser fremfor at skulle dele gaver ud.
Som lokalpolitiker er det dog aldrig attraktivt at gå til valg med et sparekatalog i lommen, da det kan koste stemmer at pege på konkrete besparelser.
Så vil du som lokalpolitiker gerne have et godt valg, skal du med andre ord ikke tale alt for meget om, hvor du vil spare.
Og hvis du endelig skal pege på besparelser, er det politisk mindre kostbart at pege på administration og vejvæsen, hvor besparelserne er mere "ansigtsløse" og ikke umiddelbart ser ud til at have konsekvenser for den borgernære service.
Omtalte personer
Indsigt
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole- Henrik Schjerning62 år
I dag
Forlagschef, Samfundslitteratur
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx
























