Vive-professorer: Fokus på højere karakterkrav på stx skygger for den virkelige ulighed

Ulighed i grundskolen

Mens det højere karakterkrav til stx har fået stor opmærksomhed, har adgangskravet til epx fået mindre fokus. Epx-kravet om et gennemsnit på mindst to i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samt bestået afgangsprøve svarer til det nuværende krav til erhvervsuddannelser.

Men her ses en større social og geografisk ulighed. Ifølge AE-Rådet opnår 11,5 procent af en grundskoleårgang ikke dette karakterkrav. Geografisk set er forskellene store: I Vest- og Sydsjælland opfylder næsten 19 procent af eleverne ikke kravet, mens det i Østsjælland kun er cirka 9 procent.

Går vi ned på kommuneniveau, er forskellene endnu større. Blandt folkeskoleeleverne i Lolland Kommune bestod 34 procent ikke både dansk og matematik. I Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm kommuner var det kun 2-5 procent af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod både dansk og matematik

Elever, som ikke består afgangsprøven, får med reformen ret til en forberedende grunduddannelse (FGU) i skoleåret efter niende klasse. FGU-elever vil være en blandet gruppe, hvoraf nogle kan opnå adgang til epx og eud, mens andre ikke når dertil.

Den virkelige bekymring bør rettes mod de 19 procent af eleverne, der allerede i folkeskolen falder fra. 

Nicolai Kristensen, Hans Henrik Sievertsen
Hhv. professor og professor MSO, Vive

Den sociale og geografiske ulighed i opnåelsen af nødvendige karakterer er således en central udfordring.

En væsentlig del af reformudspillet er at sikre en mere lige geografisk adgang til ungdomsuddannelse. Forskning viser, at afstand betyder noget for uddannelsesvalg, og reformen kan derfor gøre adgangen til uddannelse mere lige.

Med de mindre årgange og risikoen for lukkede institutioner i tyndt befolkede egne vil reformen medføre, at flere uddannelsessteder kan opretholdes gennem en bredere gymnasiemodel.

Folkeskolens frafald

Den måske største udfordring i forhold til ulighed i uddannelse er, at helt op mod 20-30 procent af skoleeleverne i flere egne af landet ikke klarer adgangskravet til epx. Årsagerne til dette er mange og komplekse, men det er her, der skal sættes ind.

Forskning viser, at de dygtigste lærere oftere findes på skoler i områder, hvor forældrene har højere indkomst- og uddannelsesniveau. Skolernes finansiering følger i hovedreglen det enkelte barn, og de mest attraktive skoler, som har høje klassekvotienter, har derfor flest ressourcer.

Hvis vi ønsker at reducere uligheden i uddannelse, forbedre den sociale mobilitet og mindske forskellene mellem by og land og mellem socioøkonomiske grupper, bør vi rette mere opmærksomhed mod disse forskelle i grundskolen og den efterfølgende uddannelsesvej.

Så selvom et adgangskrav på seks til stx kan øge uligheden en smule i én dimension, synes den sociale og geografiske ulighed i adgang til ungdomsuddannelse at være et langt større og mere tilstedeværende problem. Her kommer reformen med et bidrag i retning af et mere lige uddannelsestilbud.

Den virkelige bekymring bør rettes mod de elever, der allerede i folkeskolen falder fra. Hvis vi som samfund vil sikre mere lige muligheder, må vi starte med at løfte bunden – ikke blot justere toppen. Den store ulighed på grundskoleområdet forbliver en kilde til bekymring.