Voksenuddannelser plages af massivt elevfravær

UDFORDRING: De 14.000 kursister, der går på almen voksenuddannelse, bliver væk fra undervisningen gennemsnitligt hver tredje dag. ”Stærkt bekymrende,” mener KL, der kræver hele ansvaret med at gøre unge parat til en uddannelse.

Et massivt elevfravær plager landets almene voksenuddannelser (AVU), der ellers skal styrke unges og voksnes muligheder for at komme videre i uddannelse eller arbejde.

Gennemsnitligt har de cirka 14.000 kursister på de 29 VUC-institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, en fraværsprocent på 35.

Med andre ord udebliver eleverne – der ofte har sociale udfordringer, plettede straffeattester, psykiske diagnoser, ordblindhed eller problemer med dansk sprog og kultur – fra undervisningen gennemsnitligt hver tredje dag.

Værre end andre grupper
”Kursisterne har bekymrende meget fravær. Det er langt mere kritisk for denne gruppe end for så mange andre. Det er kommet bag på mig, at gennemsnittet af fraværet er så stort. Og det er jo klart, at sådan en uddannelse er meget mindre værd, end hvis man har været til stede og fået en god undervisning,” siger rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, der er formand for Ekspertgruppen ”om bedre veje til en ungdomsuddannelse.”

Tallene med kursisternes fravær fremgår af en rapport, som konsulentfirmaet Deloitte har udarbejdet for * Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU), der rådgiver Undervisningsministeriet om ungdomsuddannelser.

Det fremgår af rapporten, at fravær er en stor udfordring for samtlige 29 VUC'ere, der udbyder AVU – og at fraværsprocenten varierer fra 22 procent helt op til 64 procent for en af institutionerne. Flere AVU-udbydere har ifølge rapporten oplyst, at de har ansat fraværskonsulenter for at mindske fraværet, men det er deres erfaring, at det kun hjælper i begrænset omfang.

Ingen tillid til systemet eller egne evner
Stefan Hermann påpeger, at målgruppen af unge ”ikke er den letteste målgruppe at arbejde med.”

”De er uddannelsestrætte, de har ikke tillid til systemet eller til egne evner – og objektivt set har de også problemer med at mestre kundskaber og færdigheder. Det er en sårbar gruppe,” siger han.

Men han opfordrer samtidigt VUC som sektor til at tage problemet ”meget alvorligt” og arbejde for at nedbringe fraværet.

”AVU spiller en helt særlig rolle i målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse,” påpeger han.

Det høje elevfravær skal ses i lyset af, at antallet af AVU-kursister i løbet af de seneste år er næsten fordoblet. Det skyldes dels erhvervsuddannelsesreformen, der med nye adgangskrav udelukker nogle fra erhvervsskolerne, og kontanthjælpsreformen fra 2014, der har medført, at unge under 30 år skal gå i gang med en uddannelse for at bevare en ydelse på SU-niveau.

Bekymring i KL
Ifølge udviklingsdirektør i KL, Arne Eggert, er AVU et af de forberedende uddannelsestilbud, som har været i størst elevvækst gennem de senere år, særligt for unge under 30 år.

”Så er det vigtigt, at samfundet får noget for alle de penge, som sendes den vej,” siger han.

Også Arne Eggert finder det ”stærkt bekymrende,” at fraværet på AVU er så højt og efterlyser en langt mere fokuseret indsats fra institutionerne for at bringe fraværet ned, ikke mindst i lyset af det store behov for at lange flere unge får en erhvervsuddannelse.

Entydigt myndighedsansvar
”Vi ved, at en del af de unge har personlige og sociale udfordringer i deres liv, som blandt andet er årsagen til, at de går på AVU og ikke er begyndt direkte på for eksempel en erhvervsuddannelse. De har brug for en helhedsorienteret indsats, som kan handle om vejledning, personlig støtte, ungdomsbolig og så videre. Derfor mener vi, at kommunerne skal have et entydigt myndighedsansvar for at hjælpe de unge til at blive parat til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Det har regeringen skrevet i sit regeringsgrundlag, og vi er helt enige,” lyder det fra Arne Eggert.

VUC: Ved at få styr på det
Ifølge formanden for VUC-lederne, Verner Rylander-Hansen, er institutionerne ved at få styr på, hvordan de skal håndtere det store fravær.

”Men det tager tid – og det er utroligt komplekst. Der er jo store forskelle på for forskellige dele af landet. Og at tro, at man med den relativt udsatte målgruppe, som skal via AVU for at komme videre i uddannelse, bare kan køre det som et gymnasium, hvor forældrene står derhjemme og banker poderne op, det er jo totalt naivt. Der er jo en årsag til, at de ikke er nået længere i deres liv end hertil,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han peger på, at det allervigtigste for kursisterne er, at det er de samme mennesker, der tager sig af dem.

”Så de ikke skal rende fra herodes til pilatus, som mange af dem har været vant til i det sociale system og i jobcentersystemet,” siger Verner Rylander-Hansen. 

 

* Rettet fra REU (Rådet for de grundlæggende, erhvervsrettede uddannelser) til RUU (Rådet for Ungdomsuddannelser) kl. 09.07.

Forrige artikel IT-branchen: Elever skal lære at kode IT-branchen: Elever skal lære at kode Næste artikel Overblik: Sådan ændres uddannelsesloftet Overblik: Sådan ændres uddannelsesloftet
Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

Analyse af skolepraktik: Kæmpe forskel på skoler

TAL: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har kortlagt antallet af elever i skolepraktik på landets erhvervsskoler. Forskellene er store, og der ligger et stort potentiale på området, mener DA. Erhvervsskolerne efterlyser nuancer i debatten.