Debat

VUC: Besparelser på uddannelse rammer VUC-sektoren

DEBAT: Regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet får konsekvenser for hele sektoren. I sidste ende vil det betyde, at vi som samfund ikke kan give det nødvendige uddannelsesløft, skriver Verner Rylander og Ulla Winther Koch fra VUC's leder- og bestyrelsesforening. 

Regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet får konsekvenser for hele sektoren, skriver Verner Rylander, VUC's lederforening, og Ulla Winther Koch, VUC's bestyrelsesforening.
Regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet får konsekvenser for hele sektoren, skriver Verner Rylander, VUC's lederforening, og Ulla Winther Koch, VUC's bestyrelsesforening.Foto: Colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verner Rylander og Ulla Winther Koch
Hhv. bestyrelsesformand for VUC’s lederforening og næstformand for VUC’s bestyrelsesforening

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har varslet besparelser på uddannelsesområdet på to procent årligt de kommende år.

Udmeldingen vækker bekymring i VUC-sektoren, der ikke kan genkende ministerens udmelding om, at der er tale om en sektor, der ikke har deltaget i de generelle sparerunder i løbet af de seneste år.

Kan mærkes i hele sektoren
Det er hævet over enhver tvivl, at besparelser i den her størrelsesorden vil kunne mærkes overalt i sektoren. De seneste år har sektoren – som mange andre – stået for i forbindelse med generelle sparerunder. Siden 2007 har VUC-sektoren gennemført generelle besparelser på over 10 procent. Så besparelser på op mod otte procent over de kommende år vil få konsekvenser.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Landets 30 Voksenuddannelsescentre løser hver dag en lang række væsentlige og nødvendige opgaver i forhold til de mennesker – unge og voksne – der af den ene eller anden grund er faldet ud af det ordinære uddannelsessystem. VUC’erne er en mulighed for at vende tilbage og få de nødvendige kompetencer og færdigheder, der skal til for at enten klare sig bedre på arbejdsmarkedet eller komme videre i uddannelsessystemet. Og den indsats vil få ringere kår, og det vil få konsekvenser for kvaliteten af de uddannelser, der udbydes, hvis ministerens forslag gøres til virkelighed. Ligesom VUC’ernes indsats i forhold til at kvalificere kursister til de korte og mellemlange uddannelser vil blive berørt.

Frihold VUC-indsats
Ved den seneste sparerunde blev erhvervsuddannelserne meget fornuftigt friholdt, da der var et samlet politisk ønske om at styrke erhvervsuddannelserne. Vi mener derfor, det vil give god mening at friholde VUC’ernes væsentlige indsats i den sammenhæng, nemlig de EUD-forberedende kurser og den almene voksenuddannelse (AVU), der ruster voksne til deres videre forløb, også friholdes. Det vil give mening i det samlede fokus på at opruste erhvervsuddannelses-indsatsen. Ligesom det vil sikre, at den massive indsats, VUC har kastet i den nye rolle, ikke er forgæves.

Det vil få konsekvenser for kvaliteten af de uddannelser, der udbydes, hvis ministerens forslag gøres til virkelighed. 

Verner Rylander og Ulla Winther Koch
Hhv. bestyrelsesformand for VUC’s lederforening og næstformand for VUC’s bestyrelsesforening

Vi mener, en besparelse på uddannelsesområdet generelt og VUC-sektoren i særdeleshed vil betyde, at vi som samfund får svært ved at give det nødvendige uddannelsesløft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Verner Rylander-Hansen

Rektor, Kolding HF & VUC, formand, Danske HF & VUC
lærer (N. Zahles Seminarium 1980)

0:000:00