VUC-rektor: VUC er blevet politisk forældreløs

Af Erik Ernø-Kjølhede
Rektor, Aarhus HF & VUC

Det er sjældent godt at være forældreløs – heller ikke for Voksenuddannelsescentrene.

Efter fire år med økonomisk udsultning af VUC i milliardklassen (nedskæring på 1,6 milliarder) og samtidig flytning af opgaver væk fra VUC, så har VUC-sektoren i den grad brug for, at det nye folketing vedkender sig forældreskabet og aktivt hjælper VUC’erne med at udfylde vores vigtige samfundsrolle.

Politikerne bestemmer formål, indhold og økonomi for VUC’erne, og når otte VUC-afdelinger lukker til sommer, og 13 yderligere afdelinger er truet på livet, ja, så er det først og fremmest et resultat af politiske beslutninger i de sidste fire år.

VUC gør en forskel
Men det burde ikke være svært som politiker at blive begejstret for VUC, når man ser på samfundsbetydningen og resultaterne.

Lad mig bare nævne tre områder, hvor VUC’erne gør en vigtig forskel:

Vi har derfor ikke været gode nok til løbende at fortælle politikerne og vores omverden om vores opgaver, om vores resultater og om vores betydning for samfundsudviklingen.

Erik Ernø-Kjølhede
Rektor, Aarhus HF & VUC

1) VUC er (endnu) til stede i næsten hele landet og er dermed med til at skabe et Danmark i balance. Denne balance er dog alvorligt truet på grund af nedskæringerne, der desværre betyder lukninger af afdelinger i de tyndt befolkede dele af landet.

2) VUC spiller en afgørende rolle for social mobilitet. Halvdelen af VUC’s kursister er for eksempel forældre, hver femte er enlig forælder, og mange VUC-kursister er tidligere faldet fra andre uddannelser på erhvervsskoler og gymnasier. Men på trods af dårlige tidligere skoleerfaringer, så er syv ud af ti kursister på Almen Voksenuddannelse (9. og 10. klasse for voksne) seks måneder efter afsluttet uddannelse enten i job eller videre i uddannelse. Og otte ud af ti HF-kursister på VUC er seks måneder efter afsluttet uddannelse enten i job eller videre i uddannelse.

3) VUC giver mulighed for livslang læring til medarbejderne på offentlige og private arbejdspladser. Der er bred enighed om, at vi fremadrettet får brug for alle hænder på arbejdsmarkedet, og her spiller VUC en vigtig rolle i forhold til opkvalificering af medarbejdernes basale færdigheder. VUC’ernes fleksible uddannelsestilbud giver desuden mulighed for, at nedslidte kan foretage et sporskifte gennem uddannelse.

VUC har ikke vist resultaterne
Der er således god grund til, at politikerne burde stå i kø for stolt at vedkende sig forældreskabet til VUC og omsorgsfuldt bekymre sig om sektorens udvikling og trivsel.

Som Bertel Haarder vist engang har sagt: ”Hvis ikke VUC allerede var opfundet, ville jeg gøre det.”

At politikerne − med Bertel Haarder som en måske sjælden undtagelse − ikke står i kø for at vedkende sig forældreskabet, skyldes mange forskellige faktorer.

Blandt andet at det politiske pendul i den seneste folketingsperiode generelt har været svinget væk fra prioritering af uddannelse og over til nedprioritering af uddannelse.

Men at nedskæringerne er gået særligt hårdt ud over netop VUC'erne (kun 600 millioner af VUC-nedskæringen på 1,6 milliarder kommer fra omprioriteringsbidraget) skyldes nok også, at vi som sektor må erkende, at vi har været for usynlige i de senere år.

Vi har på Voksenuddannelsescentrene med vores mangeårige succesfulde historie nok været for overbeviste om vores eksistensberettigelse.

Vi har derfor ikke været gode nok til løbende at fortælle politikerne og vores omverden om vores opgaver, om vores resultater og om vores betydning for samfundsudviklingen.