VUC-rektorer: Husk at fraværsårsager ikke kan sættes på formel

Af Anita Lindquist, Lene Yding, Pernille Brøndum, Peter Zinckernagel, Stig Holmelund Jarbøl og Verner Rylander-Hansen
Hhv. Rektorer på Københavns VUC, HF & VUC Nordjylland, Nordvestsjællands HF & VUC, HF & VUC København Syd, HF & VUC Fyn og Kolding HF & VUC

På landets voksenuddannelsescentre (VUC) er der et fravær på HF, der svinger mellem 15 og 30 procent.

Det er et tal, som vi på landets VUC’er selvfølgelig ikke er tilfredse med. Derfor arbejder vi målrettet med at få nedbragt fraværet.

Fravær skal løses af flere aktører
Årsagerne til fraværet handler som regel ikke om hverken dovenskab eller et slapt forhold til at komme til tiden. Derimod udspringer fraværet oftest af nogle dybereliggende problemer og udfordringer i de unges og voksnes livssituation.

Vi må også erkende, at selv om vi på mange områder er specialister i at uddanne unge og voksne, kan vi som uddannelsesinstitutioner ikke løse de problemer, der ofte ligger bag det høje fravær alene.

Der er brug for, at alle aktører, der er omkring de voksne og unge, bidrager til opgaven.

Midt i diskussionerne om tal og fravær skal vi altid huske, at vi på landets VUC’er har et mål om at sikre, at flest muligt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse – også selvom store grupper af vores kursister har særlige udfordringer. 

Anita Lindquist, Lene Yding, Pernille Brøndum, Peter Zinckernagel, Stig Holmelund Jarbøl og Verner Rylander-Hansen
Hhv. Rektorer på Københavns VUC, HF & VUC Nordjylland, Nordvestsjællands HF & VUC, HF & VUC København Syd, HF & VUC Fyn og Kolding HF & VUC

I vores interne analyse af de unges og voksnes fravær kan vi særligt se tre stærke mønstre. 

Mønstrene viser, at man ikke uden videre kan sammenligne tal mellem forskellige typer ungdomsuddannelser og pr. automatik sætte et tal for, hvad der er godt, og hvad der er skidt det ene sted og det andet sted.

Fravær blandt sårbare unge
For det første kan vi se, at der er højt fravær i den gruppe, som vi betegner som de ”sårbare unge”. Det kan være unge med psykiske sygdomme, som for eksempel angst og depression, eller som har en diagnose, som for eksempel ADHD eller autisme.

På landets VUC’er har vi opbygget en stor ekspertise i at uddanne sårbare unge, og derfor har vi mange kursister med forskellige udfordringer.

På nogle VUC’er har hver fjerde HF-kursist fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, for eksempel ordblindhed eller angst i en grad, så de er berettiget til socialpædagogisk støtte. I vores øjne er det fantastisk, at disse mennesker tager en uddannelse på trods af deres udfordringer.

Hos de sårbare unge er der langt højere fravær end hos unge uden disse udfordringer. Fraværet hos de sårbare unge ses både i, at de er væk i længere perioder, og i, at de ikke kan holde til en lang undervisningsdag. 

Generelt har vi gode resultater med denne gruppe, og vores tal viser da også, at 80 procent af kursisterne enten kommer videre i uddannelsessystemet eller i arbejde, efter de er færdige med VUC.

Men når det handler om fravær, er der brug for, at vi bliver endnu bedre i vores arbejde med de sårbare unge. Skal denne indsats intensiveres, er det vigtigt, at politikerne afsætter ressourcer til dette arbejde.

Halvdelen af kursisterne har børn
En anden væsentlig årsag til det højere fravær på landets VUC’er er, at mange kursister har børn. Over halvdelen af kursisterne på HF har børn, og hver femte er enlig forsørger med børn.

Det giver naturligvis et fravær, når deres børn er syge, og det gør, at fraværet hos denne gruppe kursister er højere end for eksempel på gymnasiet, hvor der stort set ikke er nogen elever, der har børn. 

Det er åbenlyst, at kursister, der er forældre, skal passe deres børn, når de er syge, så vi prøver samtidig at udvikle vores uddannelser og undervisningsforløb, så kursisterne gennem online ressourcer også har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Derfor er det også så vigtigt for danske VUC’er, at online undervisning og udvikling af online undervisningsforløb ikke bliver set som et spareobjekt, som der har været tendens til på de seneste finanslove.

Mange er faldet fra andre uddannelser
En tredje gruppe, som vi i vores interne analyser kan se, har et højt fravær, er den gruppe af unge, der har et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, inden de kommer på VUC.

Helt præcis er det hver fjerde kursist på VUC, der har et afbrudt grundskoleforløb med i bagagen, hver tredje har et afbrudt EUD-forløb med sig, og hver fjerde har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig.

Hos denne gruppe ser vi også et højere fravær – ikke mindst fordi mange af dem kommer fra det, vi kalder for ”uddannelsesfremmede” hjem. Denne gruppe skal ofte have ekstra opbakning og hjælp for at gennemføre uddannelserne. Og netop denne opbakning og hjælp til kursister, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, er i fokus på landets VUC’er.

Det kræver nogle gange lidt ekstra støtte i form af tiltag som for eksempel vejledningssamtaler, fleksible studieværksteder og mentorstøtte. Alt sammen noget det er vigtigt at prioritere ressourcer til.