
Illa Westrup Stephensen stopper som direktør for Lær for Livet for at blive direktør i den nyetablerede Ebbefos Fonden.
Det skriver Lær for Livet på Linkedin.
Ebbefos Fonden er sat i verden for at støtte almennyttige initiativer, der styrker unges mentale trivsel.
Illa Westrup Stephensen har været direktør for Lær for Livet siden 2012. Nu skal hun være med til at skabe en helt ny fond og opbygge et sekretariat.
Ebbefos Fonden er en erhvervsdrivende fond med en grundkapital på 50 millioner kroner og en forventet årlig støtteramme på 50 millioner kroner.
Fondens bestyrelse består blandt andre af fondens to stiftere, ægteparret Morten Ebbesen og Vibeke Nyfos, bestyrelsesforkvinde for fonden, Gurli Martinussen, der er tidligere direktør i Trygfonden og Henriette Christiansen, direktør hos Egmont Fonden med ansvar for almennyttige aktiviteter.
Illa Westrup Stephensen tiltræder som direktør 1. august.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Lærer, højskoleforstander og pædagog: Sådan vil de nye folketingsmedlemmer bruge deres erfaring

























