Brudt klimaløfte kaster skygger over COP26: ”Vi har brug for at opbygge endnu mere tillid”, siger topforhandler

På COP26 er det taget hul på forhandlinger om en fremtidig klimabistand til fattige ulande, mens det endnu ikke er lykkedes at leve op til den nuværende aftale. Danmark vil kæmpe for højere ambitioner, lyder det. Men minister vil ikke selv sætte beløb på klimabistanden efter 2025.

Afrikanske lande er allerede i dag hårdt ramt af klimaforandringer. Loumbila-vandreservoiret bidrager med til 29 procent af vandforsyning i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, men er truet af forurening og klimaforandringer.
Afrikanske lande er allerede i dag hårdt ramt af klimaforandringer. Loumbila-vandreservoiret bidrager med til 29 procent af vandforsyning i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, men er truet af forurening og klimaforandringer. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn Jacob Hederos

GLASGOW: Især ét ord går igen blandt COP26-delegerede fra udviklingslandene, når snakken falder på den klimabistand, som de rige lande har lovet de fattige: ”Skuffende.”

For mens verdens rige lande i 2009 lovede at levere 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til 2025, ser det ud til, at det først vil lykkes i år 2023. Altså, tre år for sent.

”Hvis alle fortæller dig, at det er skuffende, kan du skrive, at jeg kalder det yderst skuffende,” siger Antwi-Boasiako Amoah, vicedirektør i afdelingen for klimatilpasning ved Ghanas miljøbeskyttelsesagentur, til Altinget. 

De rige lande har haft 11 år til at opfylde løftet. Det har skabt mistillid.

Antwi-Boasiako Amoah, vicedirektør i afdelingen for klimatilpasning ved Ghanas miljøbeskyttelsesagentur

”De rige lande har haft 11 år til at opfylde løftet. Det har skabt mistillid.”

Det er den mistillid, der danner bagtæppet for anden og sidste uges intense forhandlinger på COP26 om et nyt løfte om klimahjælp, som skal afløse det nuværende på 100 milliarder dollar efter 2025.

Det bliver derfor en central opgave for topforhandler Per Bolund, der er Sveriges miljø- og klimaminister og udpeget som såkaldt mægler på drøftelserne om klimabistand, at genoplive tiltroen til de rige lande.

”Vi har brug for at opbygge endnu mere tillid,” siger han til Altinget. 

Selv om der endnu er nogle år, inden en ny aftale om klimabistand skal være på plads, er det et af de allerstørste emner i Glasgow, hvor både ngo’er og udviklingslande presser på for flere penge.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Den svenske topforhandler vil ikke sætte et tal på, hvor stor den samlede klimabistand skal være fra 2026.

”Der findes forskellige syn på, hvad vi skal levere. Det, som har været sagt offentligt, er, at vi nu sætter gang i forhandlingerne om næste finansieringsperiode,” siger Per Bolund.

”Men det er meget tydeligt, at der er forventninger om, at vi skal blive enige om en ramme for, hvor meget finansiering der skal landes.”

Altså, et tal? 

”Ja, lige præcis. Der findes ret spredte syn på, hvad der bør forventes på det her møde,” siger han. 

Læs også

Afrikanske lande kræver 700 milliarder dollar

Ét af de syn blev mandag fremlagt af den officielle gruppe af afrikanske lande. De kræver en syvdobling af det nuværende beløb, sådan at udviklingslande årligt skal modtage 700 milliarder dollar – knap 4,5 billioner kroner – i klimahjælp fra 2025.

”Arbejdet med det her er nødt til at begynde nu,” siger Tanguy Gahouma-Bekale, der er formand for forhandlingsfællesskabet og særlig klimarådgiver for den gabonesiske præsident, mandag til avisen The Guardian.

”Drøftelserne omkring finansiering tager tid, så vi er nødt til at have en køreplan nu med klare milepæle for, hvordan vi opnår målene efter 2025 for at sikre, at pengene kommer hvert år.”

De midler er afgørende for at kunne tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne, tilføjer chefforhandleren. 

Det er meget tydeligt, at der er forventninger om, at vi skal blive enige om en ramme for, hvor meget finansiering der skal landes.

Per Bolund, Sveriges miljø- og klimaminister, mægler ved klimafinansieringsforhandlingerne

For selv om Afrika historisk står for bare fire procent af de globale udledninger af drivhusgasser, er klimakrisens konsekvenser allerede i dag så voldsomme på kontinentet, at tilpasningen for nogle afrikanske nationers vedkommende æder en større del af de nationale budgetter end sundhed og uddannelse.

Gabet mellem behov og bistand vokser

Det er da også især flere penge til klimatilpasning, som de mest sårbare og skrøbelige lande efterspørger.

Den nuværende klimabistand skal ifølge aftalen fordeles ligeligt mellem netop tilpasning og reduktion. Men det er snarere tre fjerdedele, der indtil videre er gået til reduktion.

Samtidig viser en ny rapport fra FN’s miljøorganisation, UNEP, at omkostningerne ved at tilpasse sig konsekvenserne af klimakrisen er fem til ti gange større end den nuværende klimabistand. Og gabet vokser.

I 2030 vil beløbet lyde på mellem 140 og 300 milliarder dollar årligt. Og i 2050 vil det lyde på mellem 280 og 500 milliarder dollar hvert år. 

Det voksende fokus på tilpasning har fået den danske regering til at foreslå at bruge 60 procent af klimabistanden på tilpasning fra 2022. Derfor vil Danmark gerne ”lede ved eksemplets kraft” på COP26, fortæller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

”Det kan jeg også se og fornemme, at andre bliver lydhøre overfor,” siger han fra det danske delegationslokale.

Bærer Danmark et ansvar for, at vi ikke er nået op på de 100 milliarder dollar?

”Det gør alle. Jeg synes bare ikke, der er nogen grund til at martre Danmark, fordi vi faktisk gør det rigtigt godt. Det er også det, vi nyder anerkendelse af.” 

Fra dansk side presser vi på for at få lande til at føle ansvar. Ikke bare føle det. Men også tage det. Og så sikre bedre finansiering.

Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde

Hvad skal ambitionen være efter 2025?

Ifølge en analyse fra tænketanken Overseas Development Institute (ODI) udgør Danmarks fair andel af den samlede klimabistand cirka fire milliarder kroner. Andre – herunder Oxfam Ibis – har anslået den til at være på fem milliarder. I 2020 lå beløbet på to milliarder.

Men det er regeringens ambition fra 2023 at hente i alt mellem syv og otte milliarder kroner i klimabistand. Dels gennem et mål om at bruge 25 procent af udviklingsbistanden på klima, hvilket svarer til knap fire milliarder kroner fra statskassen, og dels ved at mobilisere et tilsvarende beløb fra Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og udviklingsbankerne. 

Mens udviklingsministeren gerne taler om ambitionerne for den danske klimabistand, kniber det mere med at få ham til at sætte tal på, hvor stor den internationale klimabistand bør være efter 2025, hvor den nuværende aftale udløber.

”Det med at spørge: Hvilket niveau skal der være, hvor mange millioner dollar skal der være til det her ... Det er synligt for alle, at behovet er enormt.”

"Det er en lille bitte smule irrelevant"

Men du vil ikke sætte et konkret tal på? Vi har jo de 100 milliarder dollar, der stammer fra København ... 

”Ja. Og det var et mål, som man satte op, men som man aldrig fik ansvarspådraget enkeltlande. Men set i forhold til de 100 milliarder dollar er det bare rigtig godt, at vi fra dansk side siger, at vi ikke skal skabe falske forventninger. Vi skal leve op til de forventninger, der er. Vi skal levere vores del af det.”

Så det danske fokus fra 2026 handler mere om at få løftet tilpasningsdelen end at sige, at beløbet skal være eksempelvis 200 milliarder dollar årligt?

”Det er en lille bitte smule irrelevant at diskutere, når vi nu kæmper om at få de 100 milliarder hjem.”

”Så må vi prøve at kigge på næste COP og på næste COP igen. Men fra dansk side presser vi på for at få lande til at føle ansvar. Ikke bare føle det. Men også tage det. Og så sikre bedre finansiering.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)