Caritas: Global bistand er under angreb. Men Lars Løkke viser, at Danmark vil kæmpe imod

Der er næppe nogen tvivl om, at de første par måneder af 2025 har været usædvanlig hårde for nødhjælps- og udviklingssektoren, der med det stigende antal krige og kriser verden over allerede spreder sine meget begrænsede ressourcer tyndt ud.
Først var det verdens største enkeltstående donor, USA, der stort set fra den ene dag til den anden afviklede sit udviklingsagentur, så fremtiden for millioner af nødlidende mennesker med ét stod hen i det uvisse.
Så fulgte store europæiske donorlande som Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Schweiz og Storbritannien trop ved at skære markant i deres udviklingsbistand, og også EU reducerer i denne tid sin støtte.
Flere af vores europæiske partnerlande forklarer besparelserne ud fra den nuværende sikkerhedspolitiske situation med krig i Europa.
Selvom det er forståeligt med økonomiske prioriteringer i en krisetid, er konsekvenserne for vores medmennesker i det globale syd til at føle på: Mere end 50 procent af den globale finansiering af udviklingsbistanden er allerede i år blevet annulleret.
Årtiers arbejde er tabt
Det globale bistandssystem er med andre ord under angreb. Det er hjerteskærende at overvære, at årtiers gode resultater med at skabe stabilitet og løfte samfund ud af fattigdom nu risikerer at blive tabt på gulvet, og at overlevelsesmulighederne for den fattigste del af verdens befolkning pludselig er blevet mærkbart forringet.
Det er i den sammenhæng både betryggende og opløftende, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med Politiken 5. marts udtalte, at Danmark fortsat skal leve op til FN's anbefaling om at bruge mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på udviklingsbistand.
Det er ikke kun verden, der har brug for Danmark, men også Danmark, der har brug for verden.
Maria Krabbe Hammershøy
Generalsekretær, Caritas Danmark
"Det er i vores objektive interesse," sagde han blandt andet og var hermed inde på noget vigtigt: Det er ikke kun verden, der har brug for Danmark, men også Danmark, der har brug for verden.
Danmark er i mange år gået forrest, når det gælder grøn omstilling, konventionsnært rettighedsarbejde og social retfærdig udvikling, og det er af afgørende betydning, at det arbejde fortsætter.
Derfor er jeg glad for den utvetydige opbakning fra Lars Løkke Rasmussen, der sikrer, at vi på tværs af sektoren af nødhjælps- og udviklingsorganisationer samt rettigheds- og trosbaserede organisationer kan blive ved med at levere hjælp af høj kvalitet til de allerfattigste og mest udsatte.
Det er opmuntrende, at han ligefrem omtaler FN-målet om 0,7 procent af BNI som entrébilletten til forhandlingerne om den nye udviklingspolitiske strategi.
Ligesom Danmark har vist sig som et forbillede for de andre europæiske lande, når det kommer til støtten til Ukraine, kan vi kun håbe, at vi også mere generelt på det internationale bistandsområde kan inspirere vores tætteste partnerlande til at steppe op og gøre en forskel for de mennesker, der har allermest brug for det.
Alt peger på, at deres problemer kun bliver forværret som følge af besparelserne. Europa må ikke sidde på hænderne.


















