Coronaprotester giver næring til nye partier 

Altinget og Mandag Morgen har kortlagt de netværk, der forbinder de fragmenterede danske coronaprotester, og en af konklusionerne er, at modstanden har drevet en stribe mennesker uden erfaring fra traditionel politik til at danne helt nye partier.  

Mød fire af de nye partier her:
 
1: Forfatningspartiet 
Et af partierne hedder Forfatningspartiet. Her bryder man sig ikke om, at magten over det danske samfund ifølge Grundloven er placeret hos den danske konge. Magten bør være placeret hos folket. Og derfor er der brug for at få erstattet Grundloven med en ny forfatning. 
 
”Vi tror på, at Danmark skal have en forfatning for folket og af folket,” forklarer Flemming Blicher, der er en af initiativtagerne til partiet, der ifølge Indenrigs- og Boligministeriets opgørelse indtil videre har indsamlet 18 vælgererklæringer. 

Men for Forfatningspartiet er det ikke så vigtigt om partiet kommer i Folketinget eller ej. 
 
”For os er det vigtigere at arbejde med folket end at arbejde inde i Folketinget,” understreger Flemming Blicher.  

Arbejdet med at erstatte Grundloven med en ny forfatning er nemlig for vigtigt til, at det kan udføres på den tid, det tager at opnå indflydelse i Folketinget. 
 
”Når folket vågner op, så kommer tingene nok til at ske hurtigere, end at vi skal igennem to-tre folketingsvalg, før vi får vores mærkesager igennem,” siger Flemming Blicher. 
 
Han var med til at arrangere de såkaldte klinke-klonke-demonstrationer, hvor hundredvis af mennesker igennem flere måneder stod på Christiansborg Slotsplads og slog på grydelåg og lavede larm i protest mod epidemiloven, der blev vedtaget i midten af februar. 
 
Inspirationen til demonstrationerne er hentet i Island, hvor regeringen og nationalbankdirektøren i 2009 trådte tilbage, efter at demonstranter havde lavet larm foran det islandske parlament i ni dage.  

Partiet vil give folket meget mere direkte indflydelse på de vigtigste beslutninger, end det er tilfældet i dag. Eksempelvis bør det lægges ud til folkeafstemning, om Danmark skal drage i krig.  
 
”I dag ligger snittet alt for højt i forhold til, hvornår man spørger folket. Det repræsentative demokrati bliver brugt til at udføre opgaven i langt de fleste tilfælde. Der skal vi meget tættere på folket,” mener Flemming Blicher. 
 
Forfatningspartiet vil ikke placere sig selv på den traditionelle højre-venstre-skala. 
 
”Højre og venstre er konstruerede begreber, som skal få os til at deltage i kampen mellem højre og venstre. Vi ville som mennesker få meget mere ud af at stræbe efter frihed, glæde og spiritualitet samt samhørighed med natur og reel opblomstring af velstand. Ikke bare en økonomisk velstand. Så vi er hverken et højreorienteret eller venstreorienteret parti,” forklarer Flemming Blicher. 
 
2: Sammenholdet 
I et andet nyt parti, Sammenholdet, ser man heller ikke sig selv placeret på den ene eller anden fløj. Partiet vil i stedet være dem, som samler fløjene i dansk politik. 
 
”Vi prøver at samle det hele, sådan så de politiske forslag vi kommer med, faktisk er reelle løsninger på de problemer, der er. Løsninger, som både højre-, venstre- og midterfløjen kan acceptere og være enige i,” forklarer partistifter Nikolaj Kirkebye. 
 
”Enormt mange af de eksisterende partier arbejder med lappeløsningspolitik og symptombehandling. De arbejder ikke ud fra at ville løse problemerne en gang for alle. Men kun sådan, at problemerne er der igen i morgen,” siger Nikolaj Kirkebye. 
 
Lige nu bruger han dog det meste af sin tid på at stable Sammenholdet på benene. Indtil videre er det ifølge Indenrigs- og Boligministeriets opgørelse kun blevet til én vælgererklæring. Men Nikolaj Kirkebye forventer, at partiet lanceres officielt inden for de kommende par måneder. 
 
Kirkebye regner helt bestemt med, at partiet kommer i Folketinget, så det kan få taletid og fremlægge løsninger. Men det er tanken, at Sammenholdet både skal være et parti og en forening, der skal lave samfundsnyttige ting. 
 
Bag Sammenholdet står ifølge Nikolaj Kirkebye blandt andre en række selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke ser deres synspunkter fremført af andre partier. 
 
”Hvis det, vi ville, allerede eksisterede i regi af et andet parti, så ville vi ikke være her,” forklarer Nikolaj Kirkebye. 
 
Folkene bag Sammenholdet har haft dialog med flere etablerede politikere. Men man var bange for, at en kendt politikers profil og forhistorie ville skygge for de budskaber og mærkesager, som Sammenholdet har og gerne vil ud med.  
 
Det handler blandt andet om frihed under ansvar, et helt nyt skattesystem og at sund økologisk mad er en menneskeret.  
 
”Vi går ind for større frihed og valgfrihed for den enkelte. Men også for større forståelse for det samfund, som vi er en del af og aktiv i. Så du fra barnsben kommer til at få en større kærlighed til det eksisterende system i stedet for at blive frastødt af det, som det faktisk er i dag,” forklarer Nikolaj Kirkebye. 
 
En anden af Sammenholdets mærkesager er at lave børnehave- og skolesystemet om. Med inspiration i den traditionelle middagslur i vuggestuen mener Sammenholdet, at meditation skal være en del af dagligdagen i børnehaven og i skolen. 
 
”Vi skal have et mere inkluderende system, hvor der er mere plads til folks forskellighed. Og plads til mindfullness og selvindsigt i mennesket. I stedet for at rive børnenes kreativitet fra hinanden lige fra vuggestuen over børnehaven til skoletiden,” siger Nikolaj Kirkebye. 
 
3: Klart Svar 
En tredje ny stjerne på den politiske himmel er partiet Klart Svar. 
 
”Inden coronaen kom, var jeg i gang med at stifte et nyt parti, fordi jeg allerede der syntes, at der var noget galt. Men under coronaen kunne jeg se, at der virkelig, virkelig er brug for andre kræfter og andre tankemønstre end det, som vi er vant til,” siger Klart Svars stifter Kasper Wagner og fortsætter: 
 
”Jeg kunne godt tænke mig at skabe en hverdag for danskerne, hvor du står op hver dag og synes, at du har det godt.”  
 
Heller ikke han har stor tiltro til højre-venstre-skalaen. 
 
”Jeg har ingen farver, for jeg har ikke tiltro til nogen på Christiansborg. Det, jeg går ind for, kan man ikke rigtig placere nogen steder. Og jeg synes, vi skal væk fra blokpolitik,” siger Kasper Wagner. 
 
Kasper Wagner og Klart Svar vil have mennesker fra den virkelige verden ind på Christiansborg. For ifølge partiet er det kun en pædagog, der kan give et klart svar på, hvad der er brug for i daginstitutionerne, og kun en erhvervsperson, der kan give et klart svar på, hvad der er brug for i erhvervslivet.  
 
Politikere uden erhvervserfaring skal ud i praktik i samfundet. Og ingen politiker skal kunne sidde i Folketinget i mere end 12 år. 
 
Partiet vil blandt andet afskaffe sommertid og legalisere cannabis samt etablere et høflighedsministerium, der ”skal sætte ind overfor den måde, vi taler til hinanden på i dagligdagen, og hvordan vi kommenterer på blandt andet de sociale medier.” 
 
Ifølge Kasper Wagner selv har han været i kontakt med fire-fem etablerede og nye partier, som har været interesserede i at samarbejde med ham. Men lige nu kører han solo med en håndfuld andre mennesker.  
 
4: De Nationalliberale  
Partiet De Nationalliberale har også set dagens lys i kølvandet på coronakrisen. Her er omdrejningspunktet også at få magten tilbage til borgerne. 
 
”Så mange beslutninger som muligt skal tilbage til befolkningen, det skal ske efter rådgivning fra fagpersoner og uvildige eksperter og naturligvis de involverede parter. Hvor det ikke er muligt, skal der arbejdes på at gøre decentraliseringen mulig. Vi skal have beslutninger af borgerne for borgerne,” skriver partiet på sin hjemmeside.  
 
De Nationalliberale har ifølge Indenrigs- og Boligministeriets opgørelse indsamlet 45 vælgererklæringer. Partiet er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser. 
 
Konkurrence om vælgererklæringerne 
Udover disse helt nyopståede partier har det mere etablerede 5G-kritiske parti JFK21 også meldt sig under de coronakritiske faner og samler vælgererklæringer i konkurrence med de fire nye partier. Mads Palsvig er formand for partiet, hvis fulde navn er Jorden Frihed Kundskab.

Foreløbig har 2.316 vælgere bakket op om partiet med en underskrift til Indenrigsministeriet.  
 
I alt 121 partier arbejder lige nu på at indsamle de 20.182 vælgererklæringer, som det kræver for at kunne komme på stemmesedlerne til folketingsvalg.