Debat

Dansk Flygtningehjælp: Danmarks udviklingspolitiske strategi skal være behovsbaseret og langsigtet

Hvis Danmark ændrer kurs og fokus for udviklingsbistanden, vil det underminere bestræbelserne på at skabe en bæredygtig udvikling for alle. Vi skal holde fast i vores rettigheds- og behovsbaserede tilgang og tænke mere i forebyggelsesarbejde, skriver Charlotte Slente.

Danske politikere må den nye udviklingspolitiske strategi adressere de helt grundlæggende udfordringer og forhold rundtomkring i verden, der skaber fordrivelse, skriver Charlotte Slente.
Danske politikere må den nye udviklingspolitiske strategi adressere de helt grundlæggende udfordringer og forhold rundtomkring i verden, der skaber fordrivelse, skriver Charlotte Slente.Foto: Costas Baltas/Reuters/Ritzau Scanpix
Charlotte Slente
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har historisk set haft en stærk tilgang til udviklingsbistand. Faktisk en af de bedste i verden. Den er rettighedsbaseret, behovsbaseret og helhedsorienteret.

Derfor er det også vigtigt, at vi – med den nye udviklingspolitiske strategi, der skal formuleres i år – fastholder, at bistandens succes skal måles på dens evne til at skabe positive forandringer for de mennesker, den berører, blandt andet i form af øget beskyttelse, adgang til rettigheder og fattigdomsbekæmpelse. 

Desværre har vi i de senere år oplevet en stigende tendens til, at bistanden i højere grad bliver brugt på at forsøge at forhindre irregulær migration, men begrænsning og forebyggelse af irregulær migration bør ikke være et udviklingspolitisk mål i sig selv.

Hvis udviklingsbistanden politiseres, og Danmark ændrer fokus og kurs, risikerer det at underminere langsigtede bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling for alle.

Der mangler bæredygtige løsninger for verdens fordrevne
Vi ved, hvad der virker, så lad os gøre mere af det. Bæredygtig udvikling tager tid og kræver vedholdenhed. De danske politikere bør adressere de helt grundlæggende udfordringer og forhold rundt omkring i verden, der skaber fordrivelse.

Bæredygtig udvikling tager tid og kræver vedholdenhed. De danske politikere bør adressere de helt grundlæggende udfordringer og forhold rundt omkring i verden, der skaber fordrivelse.

Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Der er stadig alt for mange uløste konflikter, som skaber civile ofre og driver mennesker på flugt, og en meget stor andel af verdens flygtninge og fordrevne kommer fra ganske få, men alvorlige kriser og konflikter. Op mod 70 procent af de flygtninge, der aktuelt findes i verden, stammer fra blot fem lande, nemlig Syrien, Venezuela, Afghanistan, Sydsudan og Myanmar - udover selvfølgelig de palæstinensiske flygtninge. 

Derudover er der også en mangel på bæredygtige løsninger for størstedelen af verdens fordrevne, hvor fravær af grundlæggende rettigheder og begrænset adgang til arbejde og uddannelse skaber en negativ spiral, der koblet med langstrakte konflikter øger antallet af fordrevne på globalt plan.

Flere bliver tvunget på flugt, mens færre kan vende hjem. Og endeligt er der en ulig global ansvarsfordeling, hvor meget få lande huser langt størstedelen af verdens flygtninge og fordrevne. Tallene er slående. Lige nu befinder hele 73 procent af verdens flygtninge sig i de såkaldte nærområder og 85 procent i udviklingslande. 

Hvis de lande fortsat skal opretholde deres indsats, er det vigtigt, at også Danmark er med til at signalere – ikke kun i ord, men også i handling – at vi løfter i flok.

Støtte til at overkomme grundlæggende udfordringer
Derfor bør rige lande som Danmark vise øget solidaritet med nærområderne og de stater, der huser store flygtningebefolkninger. Der er behov for støtte til disse lande for at overkomme nogle af de grundlæggende udfordringer, de står overfor, som for eksempel adgang til rettigheder og behovet for at skabe økonomisk vækst og jobs, både for flygtninge og fordrevne, men også for befolkningerne i værtssamfundene.

Det er netop disse elementer, der, i trit med Danmarks engagement omkring den globale pagt for flygtninge, bør være kernen i den nye udviklingspolitiske strategi.

Læs også

Hvis det lykkes, vil flygtninge og fordrevne få bedre muligheder for selvforsørgelse og uddannelse, og værtssamfundene vil få gavn af deres bidrag. Det er en mulighed for, at de flygtninge, der er ankommet, går fra at være en potentiel byrde til at være positive bidragsydere i det land, hvor de har beskyttelse.

Men det kræver investeringer. Der er ingen udviklingslande, der kan komme dertil uden vedvarende international støtte og politisk vilje og mod til at skabe disse muligheder

Vi skal tænke forebyggelsesarbejdet ind
Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi ’Verden 2030’ er en stærk strategi, fordi den samtænker humanitær og udviklingsmæssig bistand. Men fremadrettet vil det også være væsentligt at tænke forebyggelsesarbejdet endnu mere ind.

Et sådant fokus kræver mere investering i det langsigtede fredsopbygningsarbejde, herunder styrkelse af lokalsamfunds og lokale myndigheders evne til at forebygge og løse konflikter.   

Det fremmeste mål med den nye udviklingspolitiske strategi må være fortsat at forfølge ambitionen om langsigtede positive forandringer og udvikling for mennesker med størst behov – fremfor politiske mål om at begrænse irregulær migration til Europa.

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00