Dignity: Midt i det autoritære mørke krakelerer regimerne, og oppositioner vinder magten

Vi har været vidner til et amerikansk valg, hvor den vindende kandidat fortsat ikke har accepteret sit eget valgnederlag for fire år siden og undervejs i årets kampagne truede med bål og brand, hvis han skulle ende med at tabe igen.

Det er derfor intet under, at Trump omfavner mange af verdens autoritære ledere.

Autoritære ledere manipulerer valg

I år har mange autoritære ledere gennemført valg, hvor der reelt aldrig var tvivl om resultatet. Oppostionenen var marginaliseret, medierne ufrie, civilsamfundet undertrykt og valghandlingen manipuleret.

Det har vi set udfoldet i forskellige versioner i Rusland, Belarus, Aserbajdsjan, Usbekistan, Iran, Algeriet, Rwanda, Mozambique, El Salvador, Togo og flere andre steder.

I rekordmange valg i konsoliderede demokratier har siddende regeringer i år måttet afgive magten til oppositionen.

Rasmus Grue Christensen
Direktør, Dignity

Georgien falder i vid udstrækning i samme kategori, om end situationen efter det stærkt kritiserede parlamentsvalg i skrivende stund fortsat er uafklaret med interne politiske modsætninger, udbredte folkelige protester og voldsomme modsvar fra sikkerhedsmyndighederne.  

Selvfølgelig er der forskelle mellem landende. Men fælles er, at valg i autokratier ikke længere handler om at holde politikere ansvarlige og begrænse deres magt, men om at hylde og besynge lederens politiske monopol, som den amerikanske demokratiforsker Larry Diamond for nylig skrev i Foreign Affairs. 

I Dignity arbejder vi i en række lande, hvor valg efterhånden er reduceret til et politisk teater, der primært tjener til at 'pseudo-legitimere regimet', som en nordafrikansk menneskerettighedsforkæmper formulerede det til mig for nogle måneder siden.

Hun mente, at valget i sit hjemland sikkert var manipuleret. Men hun oplevede, at det ikke engang var afgørende længere. For i årene frem til valget havde regimet trynet oppositionen, civilsamfundet og medierne så meget, at de formentlig alligevel ville have vundet på papiret. Desillusionen var simpelthen for stor. Så demokrati uden rettigheder er et pseudo-demokrati, fortalte hun mig.   

Disse bekymrende valghandlinger i år sker i direkte forlængelse af en bredere global autoritær tendens.

I de seneste atten år i streg er der blevet færre demokratier i verden. 72 procent af verdens befolkning lever i dag i autokratier – og autoritære ledere bliver stadigt dygtigere til at underminere retsstat, uafhængigt civilsamfund, frie medier, liberale rettigheder og frie valg. 

Oppositioner vinder stemmer  

Men 2024 har dog heldigvis også vist, at den autoritære udvikling ikke er uafvendelig.

Mellem eksemplerne på demokratiske tilbageslag har der også været en del lande, hvor frie valg har fundet sted, og hvor magten er fredeligt overdragetmellem højre og venstre – og mellem etablerede koalitioner og nye partier.

I rekordmange valg i konsoliderede demokratier har siddende regeringer i år måttet afgive magten til oppositionen. 

I nogle lande er autoritære ledere ligefrem blevet stækket eller væltet efter valg i år.

I Indien vandt Narendra Modi formelt parlamentsvalget i år, men oppositionen er blevet styrket, og premierministerens autoritet er falmet.

Det samme kan siges om Nicolás Maduro efter det stærkt omdiskuterede præsidentvalg i Venezuela, hvor oppositionslederen Edmundo González angiveligt vandt, selvom Maduro nu fortsat klynger sig til magten.

Og i Tyrkiet banede den politiske opposition vejen for betydelig fremgang i lokalvalgene i marts på en dagsorden om "radikal kærlighed", der skal overvinde landets heftige politiske polarisering. 

I Bangladesh vandt den mangeårige og stadigt mere autoritære premierminister Sheikh Hasina officielt parlamentsvalget i januar. Men uafhængige civilsamfundsorganisationer kritiserede det ufrie valg og regimets voksende brug af vilkårlige fængslinger og overgreb mod befolkningen.

I løbet af sommeren resulterede studenterprotester i en intensivering af fængslinger, tortur og drab fra regimets side. Da protesterne derefter spredte sig til en national ulydighedskampagne mod tyranny og korruption blev premierministeren i august tvunget til at forlade posten og flygte ud af landet.

Nobelprismodtageren Muhammad Yunus blev siden udnævnt til midlertidig regeringsleder på en reformdagsorden frem mod et kommende nyvalg.

Jeg er selv lige kommet hjem fra Bangladesh. Selvom der er store udfordringer og risici forude, understreger mine mange samtaler med ministre, bureaukrater, aktivister, eksperter og diplomater, at der er en stor vilje til at skabe et nyt og demokratisk Bangladesh med fokus på beskyttelse af menneskerettigheder.  

Demokratier under pres

Så hvad er læren af det store valgår i 2024? 

Demokratiet er fortsat under alvorligt pres, og autoritære ledere bruger i stigende grad valghandlinger som et kontrolleret teater, der skal bekræfte regimets magtmonopol og undertrykkelse.

Men selvom autoritære regimer er i aktuel fremgang – og selvom de samarbejder og ofte nyder godt af nye digitale teknologier og disinformation i deres kontrol og undertrykkelse – er der ingen politiske naturlove.

Danmark og EU bør for det første øge støtten til uafhængige demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere.

Rasmus Grue Christensen
Direktør, Dignity

Regimer kan krakelere, og stærke ledere kan pludselig være meget mindre stærke end hidtil antaget. Se bare på Sheikh Hasina. Og se, for den sags skyld, på tidligere præsident Assad i Syrien. 

Når den nye Trump-administration efter alt at dømme vil mindske USA's støtte til demokratiske kræfter rundt om i verden – og formentlig ligefrem vil omfavne flere autoritære ledere – skal vi svare igen med en resolut og massiv offensiv i kampen for demokrati og menneskerettigheder.

Jeg foreslår tre veje frem.

Danmark og EU bør for det første øge støtten til uafhængige demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for retsstat, frie medier og uafhængigt civilsamfund mellem og under valg. 

Vi skal for det andet intensivere samarbejdet med stater, der gerne vil modernisere deres institutioner, herunder valgkommissioner, ombudsmandsinstitutioner, politi og fængsler, så de efterlever internationale standarder og forpligtelser. 

Endeligt bør vi for det tredje bruge flere kræfter på at styrke de multilaterale samarbejder om styrket demokrati, good governance og menneskerettigheder.

Næste år bliver også et stort valgår. Vi må sammen kæmpe for, at det bliver lysere og mere demokratisk end 2024.