EL: Danske Bank bruger etiske regler som dække over grådighed

Af Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Jeg oplever jævnligt, at dele af erhvervslivet direkte modarbejder verdensmålene i deres jagt på indtjening.

Det er som om etiske regler for nogle er en slags lak, man påfører facaden for at dække over grådigheden og uetiske handlinger.

Et eksempel fra juli måned i år: Danske Banks nye investeringsportal ”June” sætter kundernes penge i produktion af ulovlige våben som klyngebomber og landminer – stik imod bankens eget etiske regelsæt.

Pengene havner hos kontroversielle våbenproducenter, som banken i forvejen har sat på sin egen sorte liste. Danske Bank lancerede ”June” i maj som en digital investeringsplatform, der med sloganet ”Investering for alle” skulle gøre det let at handle med aktier. Målgruppen er den almindelige forbruger, der ikke i forvejen har kendskab til investeringer.

Da jeg hørte om sagen, rejste jeg en række spørgsmål over for erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Er Danske Banks politik virkelig den, at deres etiske regler kun er til pynt, og at de er sat ud af kraft, indtil journalister eller politikere kradser i lakken?

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Henvendelse fra Danske Bank
Inden jeg fik svar på spørgsmålene, fik jeg en henvendelse fra Rune Kristensen, Public Affairs Manager i Danske Bank.

Han fortalte i vores efterfølgende brevveksling, at det nye produkt, de såkaldte ETF’er, havde været efterspurgt fra kunderne, og at produkterne udbydes af nogle af verdens største kapitalforvaltere og investeringsbanker. Han understregede, at det ikke er ulovlige produkter.

”Som det er i dag, er det som udgangspunkt ikke muligt at screene ETF’ere i forhold til Danske Banks etiske retningslinjer,” skrev han videre og understregede, at det er vigtigt, at kunderne er klar over det, når de investerer. Endvidere indrømmede han, at det ikke klart nok fremgik af produktet, og at banken efter presseomtalen og min reaktion vil arbejde for at screene ”June”-produktet.

Jeg må indrømme, at svaret ikke beroliger mig det mindste.

Er Danske Banks politik virkelig den, at deres etiske regler kun er til pynt, og at de er sat ud af kraft, indtil journalister eller politikere kradser i lakken?

Et slapt ministersvar
Da ministeren en lille måned efter svarede på mine spørgsmål, indledte han med at konstatere, at ”det er positivt, at den finansielle sektor går nye veje og udnytter de teknologiske muligheder til at tilbyde forbrugerne nye konkurrencedygtige investeringsprodukter. Det bidrager til at styrke konkurrencen og fremmer udbuddet af billigere og bedre investeringsprodukter.”

Senere i svaret erkendte han dog, at ”både banker og investeringsforeninger i forbindelse med deres ledelsesberetning skal redegøre for, hvordan de tager hånd om deres samfundsansvar. Det gælder eksempelvis politikker for, hvordan virksomheden integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.”

Desværre slutter han med at mene, ”at der ikke er lovgivningsmæssige krav om, at en bank eller andre finansielle virksomheder skal overholde særlige etiske retningslinjer for investeringer.”

Men hvad pokker er det hele så værd? Er de fine politikker kun til pynt, og har ministeren ikke tænkt sig at gøre noget for at rette op på Danske Banks uetiske aktiviteter? Tilsyneladende ikke.

Finanstilsynet er efterfølgende gået ind i sagen, og de vil tilsyneladende undersøge sagen nærmere. Der foreligger ikke noget svar endnu.

Ingen tillid
Hvis denne sag var enestående – og hvis ministeren og banken ville stramme op og følge de internationale politikker og bankens eget etiske grundlag, ville jeg tro, at de kunne komme til at spille en vis rolle i realiseringen af 2030-målene.

Men som denne sag er forløbet, kan min tillid til både Danske Bank og erhvervsministeren ligge på et meget lille sted.

Læs mere her.

Spørgsmål og ministerens svar kan du se her.

Brevvekslingen med Danske Bank kan du se her.