Nordea: Vi strammer skruen for kulindustrien

Af Eric Pedersen
Direktør for Nordea Invest

Begrænsningerne på investeringer i kulindustrien bunder både i et ønske om at leve op til samfundets og vores investorers forventninger om samfundsansvar - og i en vurdering af, hvad der på sigt giver investorerne det bedste afkast på lang sigt.

Den industrielle revolution, der begyndte i England i slutningen af 1700-tallet og nåede Danmark i midten af 1800-tallet, var baseret på kul som energikilde. Kul drev dampmaskiner på fabrikker, i lokomotiver og på skibe, og kullet blev udgangspunktet for produktionen af el. Forskellige produkter raffineret af råolie overtog med tiden kullets rolle i transportsektoren. Alligevel var over 90 procent af den danske produktion af el og kraftvarme stadig kulbaseret helt frem til 1990.

Voldsomme forandringer 
I mellemtiden har verden fået øjnene op for risikoen for – og de mulige effekter af – klimaforandringer. Og samtidigt er interessen for miljøet og de afledte effekter af den forurening, som kommer fra bl.a. kulkraftværker (det økonomer kalder ”negative eksternaliteter”) vokset og blevet en del af den politiske mainstream. Det har betydet voldsomme forandringer. Fra 1990 til i dag er kullets andel i f.eks. den danske energiproduktion reduceret med godt halvdelen. Alene DONG Energy har reduceret sit kulforbrug med 73 procent siden 2006 og planlægger at stoppe al brug af kul i 2023. Og i store dele af verden går efterspørgslen på kul samme vej.

Det har selvfølgelig konsekvenser for dem, der har tjent deres levebrød i kulindustrien, både direkte som lønmodtagere/virksomhedsejere - og indirekte som investorer. Ligesom det i sorteper er surt at sidde med det forkerte kort på hånden til sidst, gælder det for en investor om ikke at ende med det, der i fagsprog kaldes ”stranded assets” – aktiver, ingen vil eje.

For det andet er der det med eksternaliteterne: Når ens investeringsportefølje reflekterer økonomien generelt, så har man en interesse i at undgå ting, der kan reducere værdien af porteføljen i bred forstand. Og der kommer kul meget hurtigt i fokus. Det gælder i forhold til lokal forurening i eksempelvis Kina, hvor forureningen allerede koster utallige sygedage og begrænser væksten. Men det gælder også i forhold til den største eksternalitet af dem alle: Klimaforandring. Når frekvensen og styrken af ekstremt vejr stiger, rammer det al økonomisk aktivitet. Når havvandspejlet stiger, skal der bruges mange, mange milliarder på både forebyggelse og reparation af skader. Det er milliarder, der på den ene eller den anden måde kommer ud af virksomhedernes overskud – og dermed koster på aktiekurser og udbytter.

Vi er sat i verden for at agere i vores investorers interesse - og det er vores klare overbevisning, at det er den interesse, vi varetager, når vi strammer skruen for kulselskaberne.

Eric Pedersen
Direktør for Nordea Invest

Nej til for meget kul
Derfor tager flere og flere investorer forholdsregler, når det gælder kul. Hos Nordea Invest har vi ikke siden 2015 investeret i selskaber, der får mere end 75 procent af deres omsætning fra kul og ikke har en klar plan for at ændre på det. Og intet tyder på en opblødning fra os og vores medlemmer. Tværtimod.

Nordea Invests engagement inden for klimabevidste investeringer afspejler sig i vores medlemskab af The Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC). Her diskuterer vi politikker, investeringsmæssig praksis og investoradfærd, der alt sammen skal hjælpe til at imødegå og tilpasse sig klimaforandringer. Vi er desuden medlem af Carbon Disclosure Project (se her), der har til formål at opmuntre selskaber til at måle og rapportere data i tilknytning til klimaforandringer, herunder risici for vandforsyning og skovbrug. Denne information bruges løbende i investeringsanalyser.

Og endelig er det vores opfattelse, at måling og offentliggørelse af CO2-fodaftryk bidrager positivt til at håndtere klimaforandring. Nordea har derfor medunderskrevet The Montréal Carbon Footprint Pledge, der blev lanceret i september 2015. Det forpligter os til at offentliggøre CO2-fodaftrykket for vores investeringsafdelinger en gang om året.

Alt dette kan være kontroversielt. Det ved vi. Men vi er sat i verden for at agere i vores investorers interesse - og det er vores klare overbevisning, at det er den interesse, vi varetager, når vi strammer skruen for kulselskaberne.