Eva Grambye: Klimakamp kan gøre verdensmål til virkelighed

DEBAT: Det momentum og alle de ressourcer, der mobiliseres med ′den grønne bølge′, kan accelerere de øvrige verdensmål, skriver Eva Grambye.

Af Eva Grambye
Direktør for internationalt område hos Institut for Menneskerettigheder

I oplægget til denne debat stilles spørgsmålet: Lader det store fokus på klima de øvrige verdensmål i stikken?

I mit arbejde møder jeg også sådan et enten-eller-spørgsmål: ”Kan vi lade menneskerettighederne stå i vejen for den grønne omstilling?”

Både professionelt og personligt ærgrer det mig dybt. For der ér ingen modsætning, og jo dybere grøfter, vi graver, jo længere kommer vi fra at realisere verdensmålene, som netop indeholder både den grønne omstilling og menneskerettighederne.

Én for alle
Som Katherine Richardson så rammende skriver i sit bidrag til debatten, så er det ikke de enkelte mål, der gør 2030 Agendaen unik. Det er det faktum, at alle samfundets udfordringer er samlet i én aftale.

Derfor er løftet om ′leaving no one behind′ også fuldstændig centralt for verdensmålene. Uden lige præcis det løfte, er vi lige vidt: Reduceret til ′alle mod alle′, hvor den ene gode dagsorden kan retfærdiggøre at underminere den anden.

Verdensmålenes styrke og berettigelse er derfor mere end noget andet en musketéred om at samle vores kræfter i én fælles bevægelse. De første år med verdensmålene har desværre bekræftet, at lige præcis dét har været den sværeste knude at løse.

Det er eksempelvis blevet tydeligt, når store grønne energiprojekter har mødt modstand og sabotage fra oprindelige folk og lokalbefolkninger, der har mistet hjem og levegrundlag som direkte konsekvens af gigantiske vindmølleparker og dæmninger.

På tragisk vis har det skabt så store konflikter, at det har ført til både trusler og drab på lokale aktivister. Og den grønne omstilling har tabt på den bekostning.

Gensidigt forstærkende
Så hvordan sikrer vi, at ′leaving no one behind′ bliver en integreret del for alle, der arbejder med at realisere et eller flere verdensmål?

På instituttet har vi siden 2015 arbejdet målrettet med menneskerettighedernes rolle i netop det spørgsmål. Mere specifikt, hvordan kan menneskerettighederne være en løftestang?

Vores analyse fastslår, at af de 169 delmål til verdensmålene er mere end 92 procent afspejlet i menneskerettighederne. Og hvor rettighederne har sine begrænsninger har verdensmålene sine styrker – og omvendt.

Gør vi det klogt og gennemtænkt, kan menneskerettigheder og verdensmål gensidigt forstærke hinanden.

Menneskerettigheder som løftestang
I 70 år har menneskerettighedssystemet udviklet og forfinet metoder og standarder til at ansvarliggøre, realisere og monitorere såvel politiske som virksomheders handlinger på en måde, så ingen lades i stikken. Det omfatter blandt andet inddragelse af alle relevante parter og om ikke at diskriminere dem, som bliver berørt af handlingerne.

Al den viden og ekspertise, der findes i menneskerettighedssystemet kan derfor bidrage til at vejlede beslutninger, skabe sammenhæng, opbakning og sikre ansvarlighed, når vi forsøger at gøre verdensmålene til virkelighed.

Hvis føromtalte energiprojekter havde anlagt en rettighedsbaseret tilgang i planlægningen og implementeringen, er det derfor min klare overbevisning, at de dels var kommet meget længere, havde nydt langt større opbakning og samtidig bidraget massivt til indfrielsen af øvrige verdensmål.

Muligvis havde opstarten taget lidt længere tid, fordi eksempelvis alle parter skulle høres, men man havde undgået sabotage, retssager og konflikter, som forsinker den grønne omstilling, der er så bydende nødvendig.

Det er derfor, at jeg gerne vil svare nej til, at klimakampen lader de øvrige verdensmål i stikken. For det momentum og alle de ressourcer, der mobiliseres med den grønne bølge, kan i den grad accelerere de øvrige mål.

Men det kræver, at den grønne omstilling vitterligt omfavner alle dimensionerne i verdensmålene og dermed også løftet om én bevægelse, hvor ingen lades i stikken.

Forrige artikel Jeppe Kofod: Uro i Mellemøsten kræver dansk maratondiplomati Jeppe Kofod: Uro i Mellemøsten kræver dansk maratondiplomati Næste artikel Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt  Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt
Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

Konservative: Danmark skal være mere selektiv i udvælgelsen af kvoteflygtninge

OPTAKT: Regeringen bør se på, hvilke nationaliteter der gør sig uheldigt bemærket i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker, før man beslutter sig for, hvilke lande man vil tage kvoteflygtninge fra. Det siger Konservative, der har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.