Rasmus Prehn: Kun ved at løse klimakrisen kan vi nå verdensmålene

DEBAT: Vi bliver nødt til at arbejde ud fra, at de 17 verdensmål hænger uløseligt sammen. Fokusset på klima hjælper også de andre verdensmål, skriver minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn.

Af Rasmus Prehn (S)
Minister for udviklingssamarbejde

Flere indlæg i Altingets artikelserie kommer med eksempler på, hvordan klimaforandringerne eroderer grundlaget for at nå FN’s verdensmål.

Ligestilling, økonomisk udvikling og lighed samt biodiversitet bliver negativt påvirket af klimaforandringerne. Men det er også klart i mange af indlæggene, at vi i kampen for klimaet ikke må glemme de andre verdensmål.

Lad mig sige det ligeud: Jeg er helt enig. Vi skal have fokus på de øvrige verdensmål i vores klimaindsats.

Klima bliver et af regeringens helt store satsningsområder, og det er regeringens plan, at klimastøtten skal stige i de kommende år. Netop for at sikre en sammenhængende indsats vil vi stille som krav, at klimaindsatserne skal understøtte økonomisk og social udvikling i udviklingslandene.

Projekter, der bekæmper klimaforandringer kan også bidrage til at bekæmpe blandt andet sult, fattigdom samt mangel på job.

Verdensmålene hænger sammen
Jeg er ikke enig med Mattias Söderberg, når han argumenterer for at adskille udviklingsbistand og klimastøtte. Det skal vi ikke, for vores klimaprojekter har positive effekter for andre verdensmål. Regeringen giver 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, og det kan vi godt være stolte af.

En del af de indsatser er også klimaindsatser; derfor bliver opdelingen kunstig. Regeringen har eksempelvis valgt at fordoble bidraget til Den Grønne Klimafond til 800 millioner kroner og lagt vægt på, at fondens arbejde blandt andet skal understøtte ligestilling og bidrage til bredere miljø og bæredygtighed.

På samme måde skal Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) både bidrage med investeringer i vækst og beskæftigelse og understøtte en bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Senest under mit besøg i Burkina Faso blev sammenhængen mellem klimaforandringerne og andre verdensmål anskueliggjort for mig. Burkina Faso er blandt de mest sårbare lande, når det kommer til konsekvenserne af klimaforandringerne. Regntidernes ændres, hvilket betyder flere og længere tørkeperioder.

I og lige uden for den burkinske by Kaya så jeg flere vandprojekter, som Danmark har været med til at støtte. Vandprojekterne er et klart eksempel på klimatilpasningsprojekter (verdensmål 13), som også bidrager til andre verdensmål. 

Vandmanglen medfører, at især kvinder og børn i dag skal bruge mere tid på at skaffe vand til familierne frem for at gå i skole eller tage et job (verdensmål 4, 5 & 8), og at det bliver sværere at sikre fødevaresikkerhed (verdensmål 2).

Med andre ord har indsatsen for rent drikkevand (verdensmål 6) betydning for både at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer og mindst en håndfuld andre verdensmål. Tingene hænger sammen.

Ellemann er fastlåst
Karen Ellemann (V) udtrykker en bekymring for, at klimadagsordenen bliver for central i en ny udviklingspolitisk strategi. For regeringen kan klima og miljø slet ikke blive for centralt. Kun ved at løse klimakrisen kan vi nå verdensmålene.

Her synes jeg, Karen Ellemann i sit indlæg er for fastlåst i, at udviklingsindsatser kun er offentlig udviklingsbistand. For mig er det helt klart, at hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger, så er der behov for, at flere private investeringer sker i udviklingslandene, også på klimaområdet.

Regeringen arbejder derfor sammen med FN og flere andre aktører på en klimainvesteringsplatform, Climate Investment Platform, der skal være bindeleddet mellem investorer og udviklingslande.

Potentialet er stort, både for udviklingslandene, der mangler finansiering til den grønne omstilling, og for investorerne, der kan få åbnet nye markeder.

Den grønne omstilling rummer store muligheder for private aktører. Gennem offentlig-private partnerskaber kan vi bidrage til, at også udviklingslandene modtager de nødvendige investeringer.

De danske virksomheder har gentagne gange vist, at de står klar til at bidrage til den grønne omstilling og til verdensmålene.

Tankegangen bag de 17 verdensmål
Hvis vi skal nå verdensmålene og Parisaftalens 1,5-gradersmålsætning, er der behov for, at vi bliver bedre til at mobilisere privat finansiering. Lad mig nævne et eksempel.

Regeringen vil muliggøre lån på 1 milliard kroner til investeringer i udviklingslandene som en del af den grønne fremtidsfond, for eksempel til at sikre adgang til grøn energi for de 840 millioner mennesker, der i dag ikke har adgang til energi.

Det bidrager både til at reducere CO2-udledning og bidrager positivt til lokal beskæftigelse og adgang til madlavning på rene energikilder.

Hvis vi skal nå Parisaftalen og verdensmålene, skal vi nedbryde silotænkningen og arbejde ud fra, at målene hænger uløseligt sammen.

Det er også hele tankegangen bag de 17 verdensmål.

Forrige artikel SOS Børnebyerne: Anbragte børn er overset over hele verden SOS Børnebyerne: Anbragte børn er overset over hele verden Næste artikel Knud Vilby: Regeringen snyder støttepartier i kvoteflygtningeaftale Knud Vilby: Regeringen snyder støttepartier i kvoteflygtningeaftale