Kvinfo: Vi skal tale køn og ligestilling, når vi taler om klimakrise

DEBAT: Vi skal inkludere alle køn, når vi undersøger, hvordan vi håndterer klimakrisen, skriver Henriette Laursen. 

Placeholder image
Generelt byder klimadebatten på rigtig meget teknologi og tilsvarende mindre fokus på for eksempel rettigheder og governance, skriver Henriette Laursen. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Ligestilling diskuteres rundt om alle mulige aftensmadsborde og i alle mulige sektorer i Danmark. Heldigvis har diskussionen mindst lige så mange indfaldsvinkler, som der er deltagere i samtalen.

Og det er ret indlysende set her fra Kvinfo, for ligestilling og mangel på ligestilling spiller en rolle i uendeligt mange dele af livet og samfundet.

Interessant nok er det stadig helt anderledes med klimakrisen. Vi diskuterer fortsat så meget naturvidenskab, vejr og miljø, at man kan komme til at tro, at klimakrisen alene drejer sig om procentudregninger, udledningsmålinger, opfindelse af intelligente tekstiler og andre fascinerende tekniske fix.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Generelt byder klimadebatten på rigtig meget teknologi og tilsvarende mindre fokus på for eksempel rettigheder og governance.

Ligestilling i verdensmålene
Ligestilling mellem kønnene har som bekendt sit eget verdensmål. Det er nummer fem, og det sætter rammen for det, man kan kalde traditionelle ligestillingsagendaer som kønnenes lige deltagelse i det politiske og økonomiske samfundsliv, udryddelse af diskrimination og kønsbaseret vold og anerkendelse af ulønnet omsorgsarbejde.

Til gengæld kan man undre sig over, at klimakrisen stadig koncentrerer sig så forholdsvis entydigt om selve klimaet og om teknologi.

Henriette Laursen, Direktør, Kvinfo

Men ligestilling er også en del af mange andre verdensmål. Ligeløn og det ufrugtbare i at have og videreføre et kønsopdelt arbejdsmarked og uddannelsesvalg hører for eksempel til i mål otte om anstændige jobs og økonomisk vækst og i mål fire om uddannelse.

Problemet med mænds forholdsvis dårlige og korte liv – et problem, som nyder større opmærksomhed i Danmark for tiden – hører til i mål fire om sundhed.

Og alle menneskers adgang til offentlig transport og sikre grønne områder er eksempelvis problematikker under mål 11 om inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige byer og samfund.

Klimaforandringer rammer skævt 
At køn og ligestilling på den måde er inkluderet i helt andre diskussioner og verdensmål, får formodentlig ikke mange mennesker til at undre sig. Til gengæld kan man undre sig over, at klimakrisen stadig koncentrerer sig så forholdsvis entydigt om selve klimaet og om teknologi.

Læs også

Et eksempel: Forbindelsen mellem på den ene side køn og ligestilling og på den anden side klima er desværre stadig et forholdsvis ungt arbejdsfelt, til trods for at klimaforandringer rammer skævt og hårdest mod kvinder.

Helt konkret fejrer vi eksempelvis gerne, at tusindvis af piger er kommet i skole i verdens mindst udviklede lande i løbet af de seneste år.

Men de piger har ingen chance for at komme videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkederne i deres samfund og hjemlande, når klimaforandringerne først for alvor tager fat, for så kommer deres daglige skema til at stå på at gå endnu længere for at hente brænde og vand. 

Køn skal italesættes i klimakrisen
Eller fra vores egne breddegrader: Modeindustrien er en af de mest klimabelastende.

Det bliver der arbejdet med i laboratorier, hvor nye materialer bliver udviklet. Ligesom genbrug og fashionable former for reparationer vinder frem. Men vi er kun lige begyndt at tale om, hvordan vi kan arbejde med det forbrugspres, som industri og normer lægger på kvinder.

Vi skal også tale om køn og ligestilling, når vi taler om klimakrise. Og vi skal være meget bedre til at inkludere alle køn, når vi undersøger, hvordan vi kan afbøde konsekvenserne af et forandret klima.

Både problemanalyse og løsninger bliver mere kvalificerede og robuste, når alle menneskers situationer og erfaringer bliver en del af samtalen.

Omtalte personer

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo, fhv. generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser