Folkekirkens Nødhjælp: Ny grøn fond skal skabe fremtidens løsninger

DEBAT: Vi har brug for at tænke nyt og tænke hurtigt, hvis vi skal nå at tilpasse os de klimaændringer, som allerede er sket og kommer til at ske, uagtet hvor meget grøn energi vi går over til, skriver Birgitte Qvist-Sørensen.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Når jeg møder den fattige bonde i Etiopien, så møder jeg et menneske som arbejder hårdt hver dag, men som har oplevet fremskridt, har fået mad på bordet og sendt sine børn i skole - hun er beviset på at hjælpen nytter.

Men i de sidste par år har jeg også mødt fortvivlelsen over klimaændringer, der er i gang med at ødelægge alt det, som vi har opbygget gennem årene. Klimaændringerne er en fundamental game changer.

Vi har brug for at tænke nyt og tænke hurtigt, hvis vi skal nå at tilpasse os de ændringer, som allerede er sket og kommer til at ske, uagtet hvor meget grøn energi, vi går over til.

Finansiering af verdensmålene
Og der er da også bred enighed om, at der kræves store ressourcer udover udviklingsbistand for at nå både verdensmålene og Paris-aftalens mål om additionel klimafinansiering til udviklingslandene.

Verdensbanken har estimeret, at der årligt skal investeres yderligere 2,5 billioner dollars om året for at finansiere opnåelsen af verdensmålene i 2030. Det vil kræve en hidtil uset mobilisering af finansielle ressourcer på tværs af offentlige og private midler.

Og der er selvsagt brug for utrolig meget mere, end den samlede globale udviklingsbistand kan finansiere.

Eksempelvis går omstillingen til vedvarende energiforsyning allerede alt for langsomt. Og fortsætter investeringerne på samme niveau som i dag, vil fossile brændsler stadig være dominerende og udgøre op til 78 procent af den totale energi på globalt plan i 2030.

Uden markant nytænkning vil det altså være helt umuligt at leve op til verdensmålene og Paris-aftalen ifølge FN’s Global Sustainability report.

Men det er fortsat ikke lykkedes at finde den rigtige model – både hvad angår at mobilisere private investeringer i tilstrækkelig størrelsesorden og i forhold til at skabe dokumenterbare udviklings-og klimaeffekter af blandede offentlige-private investeringer.

Rette kriterier og investeringsstrategier
Et nyt studie fra den førende britiske tænketank ODI viser således, at for hver krone udviklingsbistand, der er blevet investeret i blandende offentlige-private investeringer, kommer der i gennemsnit kun 37 øre privat kapital til i lav-indkomstlandene.

Med andre ord er der meget langt til at indfri visionen om at gå fra milliard-til billioninvesteringer i verdensmålene. Samtidig kæmper stort set alle denne type fonde med at kunne dokumentere udviklings-og klimaeffekterne af de blandede investeringer.

Det gælder også for de danske instrumenter, som evalueringen af danske IFU viser.

Derfor er det afgørende at skabe de rette kriterier og investeringsstrategier, som sikrer, at både størrelsen og anvendelsen af offentlig-private investeringer reelt bidrager til at opnå verdensmålene og Paris-aftalen. Det er der en meget værdifuld mulighed for på både dansk og europæisk niveau netop nu.

Det skyldes, at man står overfor at skulle følge op på IFU-evalueringen, og det sker parallelt med, at EU’s finansieringsinstrumenter skal fornys i forbindelse med forhandlingerne om EU-budgettet for 2021-27.

Som civilsamfundsorganisationer har vi et ansvar for at komme med konkrete og konstruktive løsningsforslag.

En ny grøn fond 
I Folkekirkens Nødhjælp er vi netop kommet med et udspil til ”et nyt grønt partnerskab med Afrika”, hvor vi foreslår en dansk grøn fond, der kan give støtte til de gode ideer, til at afprøve dem og til også at kunne fejle.

En fond, som kan udvikle succes-projekter til klimatilpasning, som så kan blive skalérbare og investeringsklare.

De danske civilsamfundsorganisationer har et fantastisk potentiale til at skabe nye innovative løsninger i samarbejde med den private sektor, som kan skaleres og skabe grobund for øgede bæredygtige investeringer i verdens fattigste lande.

På den måde vil den nye grønne fond bidrage med ’risikovillig kapital’, der gør, at erhvervslivet øger sit langsigtede engagement i verdensmålsdagsordnen de steder i verden, hvor virksomheder ellers ikke ville investere.

Danmark er dermed med til at fremme nye partnerskabsmodeller, hvor ansvarligt samfundsansvar skaber grobund for den grønne omstilling, verden skriger på.

Lad os i Danmark gå foran og vise, at det kan lade sig gøre at knytte de unges krav om forandring sammen med den fattige etiopiske bondes håb om en høst og et dagligt brød.

Forrige artikel S: Vi skal dele vores gode erfaringer for at skabe udvikling i ulandene S: Vi skal dele vores gode erfaringer for at skabe udvikling i ulandene Næste artikel IFU: Der er brug for private investeringer i udviklingslande IFU: Der er brug for private investeringer i udviklingslande
Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

PORTRÆT: 53-årige Charlotte Slente skifter efter mere end to årtier den neutrale embedsmandsrolle ud. Nu er hun general i landets største ngo og skal dermed bestride en af sektorens mest prestigefyldte job. Det på trods af, at hun havde en central rolle i den sag, som gjorde, at Christian Friis Bach trak sig som minister.