Oxfam Ibis til IFU: Når man tjener penge på uddannelse, går det ud over de fattigste

Af Kristian Weise
Generalsekretær i Oxfam Ibis

Når Rune Nørgaard fra den statslige investeringsfond for udviklingslande IFU i Altinget 28. oktober skriver, at ”[i] Afrika er det ikke realistisk, at det offentlige inden for en overskuelig årrække kan levere gratis videregående uddannelse for alle”, så opstiller han et falsk valg.

For de profituniversiteter, som Rune Nørgaard advokerer for, og som IFU har investeret i, kommer hverken til at levere gratis uddannelse eller uddannelse for alle. De kommer primært til at levere profit til investorerne.

Dansk bistand bør i stedet målrettes den offentlige uddannelsessektor, som faktisk kan levere gratis kvalitetsuddannelse for alle, hvis den bliver ordentligt finansieret.

Så i stedet for at sige, at investeringerne i profituniversiteter handler om, at man vil bruge privatsektoren til at hjælpe med opfyldelsen af verdensmålene, så lad os nu kalde det, hvad det er: IFU kan se, at man kan tjene penge på uddannelse, og hvis man pakker investeringen ind i verdensmålene, kan man sågar få danske skattekroner med.

Privatsektoren tjener penge på staternes svaghed
IFU’s investeringer i profituniversiteter i Afrika gør IFU og dermed Danmark til en del af den privatiseringsbølge, som i øjeblikket vælter ind over udviklingslandene.

Brugerbetaling på uddannelse holder de fattigste ude. Derfor er det også håbløst, at dansk bistand gennem IFU nu går til at støtte en kæde af profituniversiteter i Afrika.

Kristian Weise
Generalsekretær i Oxfam Ibis

Firmaer tjener, med verdensmålene i hånden, nu penge på staternes manglende evne til at levere offentlige ydelser af god kvalitet til deres borgere.

Generelt er det ikke vilje, landene mangler. De ved, at en uddannet befolkning fører til økonomisk vækst, stabilitet, ligestilling, sundhed og demokrati.

Flere og flere lande i blandt andet Afrika giver nu den internationale målsætning om 20 procent af deres statsbudgetter til uddannelse. De gør deres del.

Men selv 20 procent af en kage kan være for lidt, hvis kagen er meget lille – hvilket statsbudgetterne er i størstedelen af de afrikanske lande.

På trods af at mange af landene hver dag kæmper en brav kamp for at få nok skattekroner i kassen til at finansiere for eksempel deres uddannelsessystem, så bruger investorer rask væk argumenter om, at det offentlige har fejlet (uden at tage hensyn til, at fejlen ofte ligger hos de firmaer, der ikke betaler skat i de pågældende lande), og at privatsektoren er løsningen.