Forsker: Afrikanske kunstnere har ikke brug for dansk kulturliv. Danmark bør se afrikansk kunst uden at tænke udviklingsbistand 

Det er også en dagsorden, som kulturlivets repræsentanter ser på med begejstring i bestræbelserne på at styrke medbestemmelse, den frie tanke, kreativitet, økonomisk vækst og leveveje for den store generation af afrikanske unge, som ikke ser lyst på fremtidsudsigterne i deres hjemlande.

Udgangspunktet er, at Danmark har noget at byde på i skabelsen af ligeværdige værdibaserede alliancer. Men hvor foregår festen? Hvem er med? Og hvad synger og skriver man om? 

Kunstere gør sig fri for Vestens gaze

Når man ser med et bredt blik udover de afrikanske kulturelle scener, fornemmer man ikke en stor længsel efter at blive klogere på danske eller europæiske værdier. Tværtimod.

Kunsten beskæftiger sig med at blive fri for det vestlige eller koloniale blik, hvorunder også det, som man kalder 'the development gaze', hører til. Den beskæftiger sig med kritik af korrupte magthavere og kritik af dobbeltmoral, som ofte går hånd i hånd med en påpegelse af kolonitidens arv. 

Afrikanske kunstnere har ikke brug for at indgå i ligeværdige værdibaserede alliancer med dansk kulturliv.

Karen Lauterbach
Centerleder og lektor, Afrikastudier, Københavns Universitet

Når Burna Boy i sangen 'Monsters You Made' på pidgin engelsk synger om den smerte og marginalisering, som folk i Nigerias Niger Delta lever med, er det en kritik af den nigerianske politiske elite, samtidig med at det en kritik af den voldelige udnyttelse af landets naturressourcer, som europæiske kolonimagter og globale virksomheder står for.

Når kenyanske generation Z-unge bruger teater og musik til at udtrykke deres vrede, trods frygt for politisk repression, er det en kamp for rettigheder, retfærdighed og værdighed. Det er en kritik af et neokolonialt regime og en kolonial arv.

Film om migration og drømmen om et bedre liv, som Mati Diops film 'Atlantics', udtrykker både de muligheder og håb, som havet repræsenterer, men også den død, som rejsen over havet har betydet for mange – og dermed den vestlige verdens migrationspolitik.

Eksemplerne udtrykker kunstnerisk styrke, men samtidig et ønske om global anerkendelse uden at skulle passe ind i vestlige kategorier og narrativer.

Sat lidt på spidsen: Afrikanske kunstnere har ikke brug for at indgå i ligeværdige værdibaserede alliancer med dansk kulturliv for at lære om medbestemmelse, frihed og bæredygtighed. Effekterne af ulighed, både lokal og global, mærkes på egen krop. Det er det, man taler, skriver og synger om.

Kreativitet kender ikke grænser

Spørgsmålet er om kultur i udviklingspolitik kan skabe mere ligeværdige partnerskaber. Eller om udviklingsblikket i udgangspunktet er ulige – og uværdigt –, fordi det bygger på en underliggende antagelse om, at Vesten – her Danmark – kan bidrage til bedre muligheder, bedre værdier og bedre liv gennem udviklingsprogrammer.

Det blik er fundamentalt forskelligt fra de store kunstneriske fortællinger, som jeg nævnte ovenfor, og langt fra dér, hvor den afrikanske kulturelle dagsorden er på vej hen.

Hvis målet er at understøtte den gensidige forståelse for kulturer og værdier imellem danske og afrikanske lande, må udgangspunktet være at anerkende den ulighed, der er indbygget i relationerne, og finde måder, hvorpå man kan komme ud af de vestlige værdiers benlås.

Ønsker om retfærdighed, frihed og værdighed findes alle steder. Frie tanker og kreativitet kender ikke grænser.

Historien viser, at kulturel udveksling skaber forståelse og indsigt i verden omkring os. En indsigt, vi har brug for.

Men kunsten mister sin potens, hvis den skal sættes ind i en værdipolitisk ramme og en illusion om ligeværdighed. Vi har brug for at se Afrika uden det udviklingspolitiske blik, hvis vi skal have indblik i, hvad kontinentet har at byde os.

Lad kunsten lære os om vores egen historie og om andres kampe for retfærdighed. Om smerte og værdighed, om rytmer, vi ikke kender, sprog, vi ikke forstår, og fællesskaber, vi ikke er den del af.

Lad mennesker mødes, og lad kunsten finde sin vej. Velkommen til fremtiden, velkommen til Afrikas århundrede.