Globalt Fokus: Dette bør EU nu diskutere om udviklingsbistand

Rebekka Blomqvist
Chef for politik og analyse hos Globalt Fokus
EU indgår i øjeblikket en række nye handelsaftaler og styrker sit sikkerhedspolitiske arbejde. Det er afgørende i en tid præget af geopolitisk uro. I denne tid har EU brug for at bruge hele paletten af udenrigspolitiske værktøjer for at styrke sit engagement med omverdenen og søge større global indflydelse.
Det gælder også unionens udviklingspolitik.
Altingets gennemgang af det danske EU-formandskabs succeser og skuffelser fremhæver velkendte dagsordener som forsvar, konkurrenceevne og migration.
Danmark må stå fast på, at udviklingssamarbejde, som bidrager til alliancer, global stabilitet og styrket tillid, er en vigtig investering og bør være en vigtig del af EU’s udenrigspolitik i en fragmenteret verden.
Rebekka Blomqvist
Chef for politik og analyse hos Globalt Fokus
Det er klassiske europæiske prioriteter, dog står fraværet af fokus på EU’s globale partnerskaber gennem udviklingssamarbejdet i kontrast til, hvad der er behov for i den nuværende geopolitiske situation og den danske regerings egne strategier.
Både Danmarks udviklingspolitiske strategi 'Verden i opbrud – partnerskaber i udvikling' og den såkaldte Afrikastrategi 'Afrikas århundrede' placerer globale partnerskaber og alliancer som helt afgørende i en verden i forandring.
Det lykkedes ikke at samle EU’s udviklingsministre under det danske formandskab, men det ændrer ikke på, at behovet for et stærkt og strategisk udviklingssamarbejde er mere presserende end nogensinde. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad der kunne være gjort, men hvad der bør stå øverst på dagsordenen for at styrke udviklingssamarbejdet i EU-regi.
Her er tre centrale dagsordener, der bør præge den videre samtale om EU’s udviklingssamarbejde:
1. Global indflydelse kræver flere udenrigspolitiske kanaler
Den internationale orden er i opbrud, og den regelbaserede verdensorden er under hidtil uset pres.
Derfor er der hårdt brug for en bredspektret tilgang, hvor EU bruger alle værktøjer og forhandlingslokaler. For når vi ikke længere kan stole på de formelle spilleregler, er globale alliancer og gensidig tillid en vigtig valuta. Partnerskaber og diplomatiske bånd på alle breddegrader skal derfor styrkes – både gennem politisk og økonomisk diplomati, som EU’s nye handelsaftaler, og gennem de mellemfolkelige relationer, som opbygger tillid, troværdighed og forståelse via civilsamfund, organisationer og mennesker, og som finder sted i det globale udviklingssamarbejde.
Men fordi USA ændrer strategi for brugen af ‘soft power’, så behøver EU og Danmark ikke at følge samme trop. Tværtimod.
Rebekka Blomqvist
Chef for politik og analyse hos Globalt Fokus
I en tid, hvor tillid til regeringer og internationale fora er under pres, så har Danmark og EU en unik mulighed for i højere grad at aktivere og styrke borgerdiplomatiet i tillæg til det klassiske diplomatiske arbejde.
2. EU’s udviklingspartnerskaber er et strategisk udenrigspolitisk redskab
EU er sammen med medlemslandene den største yder af udviklingsbistand og samarbejder med 119 stater på tværs af hele majoritetsverdenen.
Det har opbygget betydelig politisk kapital i form af tillid, relationer og troværdighed gennem international udvikling i årtier. Men flere medlemslande skærer i disse år ned i deres udviklingsbistand, ligesom USA gjorde med sin de facto nedlæggelse af USAID i 2025, som har ændret virkeligheden for mennesker verden over. Men fordi USA ændrer strategi for brugen af ‘soft power’, så behøver EU og Danmark ikke at følge samme trop. Tværtimod.
Hvis EU skal være en relevant, attraktiv og stabil samarbejdspartner på den globale scene - også økonomisk og politisk - kræver det fortsatte investeringer i ligeværdige partnerskaber og samarbejder om en bæredygtig verden.
3. EU er den nødvendige platform
Trods gode ambitioner er der grænser for, hvad Danmark og andre EU-medlemslande kan opnå alene. EU er den nødvendige platform for at samle politisk indflydelse, økonomiske ressourcer og diplomatiske relationer i et udviklingssamarbejde.
Dette anerkendes også i Danmarks udviklingspolitiske strategi, hvor EU tilskrives en hovedrolle. For at det skal lykkes, er det altafgørende at skabe linket til de nationale niveauer, hvor det folkelige engagement og opbakningen til EU’s internationale rolle skal forankres.
I en tid med stormvejr i det internationale system er det netop den kollektive europæiske indsats, der kan være med til at skabe stabilitet, tillid og varige partnerskaber med og mellem lande og befolkninger i og uden for Europa.
Nu gives stafetten videre
Danmarks EU-formandskab leverede mange resultater: enighed om fælles klimamål, vedtagelse af tre forenklingspakker, designet til at reducere administrative byrder for virksomheder og mulighed for nye forsvarsinvesteringer.
Men fraværet af en tydelig prioritering af EU’s globale partnerskaber gennem udviklingssamarbejdet bør give anledning til en nødvendig diskussion. Hverken Danmark eller EU har råd til at møde resten af verden udelukkende med et udgangspunkt i egeninteresser.
Formandskabet er nu givet videre til Cypern, og Danmark er ikke længere pennefører for alle 27 medlemslande.
Til gengæld har Danmark frihed til tydeligere at bruge sin politiske stemme. Det bør bruges til at sikre, at tonerne fra egne strategier præger melodien i EU’s udenrigspolitik.
Danmark må stå fast på, at udviklingssamarbejde, som bidrager til alliancer, global stabilitet og styrket tillid, er en vigtig investering og bør være en vigtig del af EU’s udenrigspolitik i en fragmenteret verden.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Iværksætter: Afrika har brug for skalerbare forretninger, ikke flere impact-skemaer
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere


















