Skriv verdensmål ind i kommunens strategier

I 2019 lavede Odense en ny langsigtet og lovpligtig plan for kommunens udvikling – en såkaldt planstrategi.  

De kaldte det en ’bystrategi’, og for første gang blev verdensmålene skrevet ind i en forpligtende Odense-politik. 

”Det er der, verdensmåls-paradigmet kommer ind i kommunen. Og det er strategisk vigtigt, for et byråd kan ikke lave noget, der går imod bystrategien,” siger Peter Rahbæk Juel.  

Samme år blev kommunens eksisterende målsætninger – Odensemålene – sendt til serviceeftersyn. De skulle vurderes for at se, om de faktisk bidrog til at nå FN’s verdensmål. 

“Vi havde allerede nogle politikker i Odense, der var kompatible med verdensmålene. På den anden side var der også steder, hvor verdensmålene bragte noget nyt på dagsordenen,” siger Peter Rahbæk Juel. 

Serviceeftersynet førte til, at Odensemålene gik fra otte til ti mål i kommunalbudgettet for 2020. Odensemålet ’færre borgere i relativ fattigdom’ var et af de nye mål, og var faktisk inspireret af verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom, fortæller Susanne Crawley (RV), som er Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune. 

Se nedenfor, hvordan de ti Odensemål hænger sammen med verdensmålene.

Gør idéerne til virkelighed

Det næste skridt var at få ført alle de gode idéer om verdensmålene ud i livet. 

I Odense Kommune kom det til udtryk i en ny klima- og miljøforvaltning, der i dag varetager den grønne bæredygtighed og koordineringen af verdensmålsarbejdet i kommunen.  

“Det er et eksempel på, hvordan den miljø- og klimamæssige del af bæredygtighedsbegrebet har gjort vores organisation og vores politiske beredskab skarpt på det område,” siger Peter Rahbæk Juel.

Det var også vigtigt, at kommunen støttede de initiativrige borgere, der ville arbejde med verdensmålene. 

Det drejede sig blandt andet om Anders Michelsen, som var medstifter til Halmhuset på ungdomsskolen i Odense. Her undervises der i dag om grøn bæredygtighed med udgangspunkt i verdensmålene 

”Det er vigtigt, at ildsjælene får lov til at eksperimentere og ikke styres for meget. De skal have plads til at udvikle idéer og projekter,” siger Susanne Crawley. 

Følg op på initiativerne

Sidst men ikke mindst var det vigtigt at sikre, at arbejdet blev målt og fulgt op på.  
For hvordan måler man, om arbejdet med verdensmålene går frem eller tilbage – eller fra side til side? 

I Odense valgte de at revidere Odensemålene, så de også omfavnede verdensmålene. Odensemålene blev allerede målt i det årlige effektregnskab, og det var derfor naturligt, at de brugte det regnskab til at måle udviklingen med verdensmålene.

Effektregnskabet er en måde at måle, hvordan byrådets politik har indflydelse på udviklingen i kommunen – og det handler ikke kun om penge: 

“Det går helt kort ud på, at vi ikke kun måler kommunens velstand i kroner og ører. Det er ikke nødvendigvis det, at du kan ramme et budget, der skaber en god by,” siger Peter Rahbæk Juel.