Mød marinbiologen Torben, der har lavet et vendespil for verdensmålene med papir og saks

17 små, farverige kort på størrelse med en post-it ligger spredt på bordet foran Torben Jarlstrøm Clausen. 

Hvert kort viser et verdensmål på forsiden, og på bagsiden kan man læse, hvad målet kan betyde i en dansk, lokal kontekst.

Historien om vendespillet begyndte i 2017 med en idé om, at verdensmålene skulle gøres lokale. For at gøre det tyede Torben Jarlstrøm Clausen – der ved siden af sit job som fynsk embedsmand er selverklæret praksiserende papirklipper – til sit foretrukne værktøj: en saks. 

Han klippede verdensmålene ud og lagde dem i bunker. 

“Flere af målene passede i flere kasser, men ved at klippe dem ud, blev det lettere at visualisere, hvordan de hang sammen på kryds og tværs,” fortæller han, og fordeler vendespillets brikker i tre stakke: en med de grønne mål, en med de sociale og en til målene for vækst og økonomi. 

Det korte og lange af verdensmålene er jo, at vi skal følge dem, hvis vi vil være gode mennesker.

Torben Jarlstrøm Clausen
Projektleder, Odense Kommune

“Jeg siger nogle gange, at i mit privatliv klipper jeg små karakterer ud af papiret, og på arbejde er det jorden, der skal hjælpes og klippes fri.” 

Torben Jarlstrøm Clausen byggede sin første solfanger som 13-årig og har rejst kloden rundt og afholdt workshops om sine papirklip siden 2003 ved siden af sit job som projektleder i Odense Kommune. Og så har han også en kandidat i marinbiologi. 

“Jeg har ikke brugt den uddannelse til noget i mit arbejde. Jeg troede, biologistudiet ville handle om miljø, men det var mere om dyr og planter.” 

Lokale løsninger på globale problemer 

Selv for et kreativt sind kan det være svært at gøre store globale målsætninger som verdensmålene relevante for en kommune med omtrent 200.000 indbyggere. 

Det problem stødte Torben Jarlstrøm Clausen på, når han snakkede med sine kollegaer i kommunen.

“Folk kunne simpelthen ikke se, hvorfor for eksempel verdensmålet om at stoppe sult var relevant for en ansat, der sad og skulle fremme vækst i kommunen,” fortæller han. 

Et svar finder man ved at vende den karrygule brik. For eksempel kan verdensmålet om at stoppe sult gøres lokalt ved, at kommunen støtter om produktion af bæredygtige, økologiske fødevarer. 

Torben Jarlstrøm Clausen satte sig for at få kommunens ansatte, lokale virksomheder og ngo’er til at samarbejde ved hjælp af sit hjemmelavede vendespil. Målet var, at de skulle se deres aktiviteter i et mere bæredygtigt lys. 

Bøller og seniorer på skovtur 

Ifølge vendespillets skaber har det givet uventede perspektiver på nogle af kommunens mange aktiviteter. For eksempel at natur og integration også kan hænge sammen. 

Det skete en gang under et arrangement i Odense, hvor lokale ngo’er, virksomheder og borgere diskuterede, hvordan verdensmålene kan give nye perspektiver på problemer, deltagerne fremlagde. 

En gruppe seniorer fra et vandrelaug deltog. De ville gerne forbedre deres vandreruter med udgangspunkt i verdensmål 15: Livet på land. Men så faldt de i snak med en mand fra Røde Kors om en gruppe unge ballademagere.

“Han havde et problem med nogle utilpassede unge af afrikansk oprindelse. Det var de værste bøller, han havde arbejdet med,” fortæller Torben Jarlstrøm Clausen. 

Den spraglede gruppe begyndte at trække andre brikker fra vendespillet hen til brikken med Livet på land, og pludseligt åbnede der sig nye løsninger. 

“Så fandt de sammen ud af, at de her unge mennesker skulle med ud og vandre. Lave noget andet end ballade, og så også blive bedre til dansk.” 

Vendespillet gjorde den dag, at deltagerne i arrangementet gik hjem med nye løsninger på deres problemer. 

“Der brugte vi verdensmålene til at løfte blikket og se problemer fra flere sider,” siger han. 

Og deri findes kernen i Torben Jarlstrøm Clausens tilgang til arbejdet med FN’s Verdensmål; De skal bruges til at se verden gennem nye briller, og være en underliggende rettesnor for alt, en kommune gør: 

“Det korte og lange af verdensmålene er jo, at vi skal følge dem, hvis vi vil være gode mennesker.”