Lektor og journalist til DIIS-forskere: Dansk udviklingsbistand skal ikke kompensere for USA's fravær i Afrika

Stig Jensen og Buster Emil Kirchner
Hhv. lektor, Afrikastudier, KU, og journalist
Vi vil gerne takke Ole Winckler Andersen og Adam Moe Fejerskov fra DIIS for at spille ind i en vigtig debat om Danmarks fremtidige udviklingspolitik med deres kronik 'Trump omskriver betingelserne for Danmarks kommende udviklingspolitiske strategi'.
DIIS-forskerne stiller en række relevante spørgsmål, men vi vil indledningsvist tage afsæt i, om den danske udviklingsbistand – som DIIS-forskerne insinuerer –skal kompensere for USA's nedskæringer.
Vi mener helt grundlæggende, at dansk fokus ikke bør være at kompensere for andre landes manglende udviklingsindsatser. I stedet, mener vi, at Danmark bør anlægge en mere offensiv tilgang til internationalt samarbejde.
Den nye, multipolære verdensorden fordrer nemlig en proaktiv nytænkning af Danmarks og EU's internationale samarbejdsrelationer, og den intensiverede sammentænkning af udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken skaber nye frontlinjer.
Den 40 år gamle Washington-konsensus er død, og det ses særligt i bunden af det afrikanske kontinent.
Sydafrika er ny kampplads
Denne nye, geopolitiske virkelighed kom tydeligst til syne ved det netop afviklede EU-Sydafrika-stormøde i Cape Town, hvor det i den efterfølgende fællesudtalelse var svært at se bort fra den implicitte kritik af USA.
I fællesudtalelsen blev udtrykt bekymring for multilateralismens fremtid, som i disse dage udfordres af voksende nationalisme og unilateralisme.
Det synes uundgåeligt, at EU's position i fremtiden vil få stadig større betydning for dansk udviklings- og udenrigspolitik.
Stig Jensen og Buster Emil Kirchner
Hhv. lektor, Afrikastudier, KU, og journalist
Derudover nåede EU og Sydafrika til enighed om at styrke indsatser i relation til klimakrisen, handelsprotektionisme, pandemier, voksende ulighed, fred og stabilitet samt bæredygtig og inklusiv vækst.
Topmødet viser i allerhøjeste grad, at EU og Sydafrika ønsker tættere samarbejde, i dyb kontrast til samarbejdet mellem USA og Sydafrika, som i øjeblikkeligt befinder sig på et historisk lavpunkt.
Det synes uundgåeligt, at EU's position i fremtiden vil få stadig større betydning for dansk udviklings- og udenrigspolitik.
Derfor er det interessant, at det planlagte EU-AU-topmøde til efteråret afholdes under dansk EU-formandskab.
Topmødet er vigtigere end nogensinde, særligt på baggrund af EU's og Danmarks relationer til afrikanske lande i lyset af den nye multipolære verdensorden, men også i betragtning af Danmarks spæde Afrika-strategi, som regeringen lancerede i sensommeren.
Strategien fremhæver i vores fortolkning heraf særligt to aspekter:
- Samarbejdet skal i højere grad end tidligere foregå i øjenhøjde.
- Et paradigmeskifte skal medføre, at vi ikke længere ser os selv som vigtige for Afrika, men huske på, at Afrika også er vigtigt for os.
Det kan til tider være vanskeligt at navigere i, hvad den dansk-afrikanske nyorientering betyder i konkrete termer. Derfor vil vi i nedenstående give et par forslag til, hvordan strategien kan håndgribeliggøres i en geopolitisk omtumlet tid.
Skru op for tilstedeværelse i Afrika
Vi skal i Danmark først og fremmest afklare, hvad vil vi i Afrika, og hvordan vi opnår strategiens mål. Afrikastrategien kan – som den i øjeblikket tager sig ud – måske siges at være et katalog snarere end en strategi.
På fremtidens multipolære spilleplade ser vi ejerskabs- og inklusionsaspekterne som helt centrale aspekter for Danmarks navigering i verden.
Der er behov for at styrke samarbejdet på mangfoldige fronter med målrettede ind- og medspil fra aktører på det afrikanske kontinent, herunder diasporasamfund.
Med andre ord ser vi i disse dage et enormt behov for en målrettet dansk intensivering af samarbejdet mellem forskellige aktører, eksempelvis forskere, det politisk-administrative system, privatsektoren, ngo'er, medierne med flere.
Mange steder i Afrika oplever vi i den forbindelse en voksende utilfredshed med vores fravær.
Det kan være i akademiske sammenhænge, hvor partnere savner fælles feltaktiviteter og føler sig alene, eller det kan være i journalistisk øjemed, hvor vi ofte anklages for at bedrive suitcase journalism, kendetegnet ved korte reportagerejser primært i regi af konflikter og præsidentvalg.
Det såkaldte samarbejde bliver dermed et stedfortrædersamarbejde, der skaber (nye) suboptimale asymmetrier.
Danske medier fastholder stereotyper om Afrika
Afslutteligt mener vi, at der findes et stort forbedringspotentiale på formidlingsområdet.
Der er i skrivende stund et akut behov for, at vidensproduktion om det globale syd – herunder Afrika – vokser i både kvalitet og kvantitet.
Det er stadigt vanskeligere at nå igennem til mainstream medierne med vigtige historier fra Afrika.
Stig Jensen og Buster Emil Kirchner
Hhv. lektor, Afrikastudier, KU, og journalist
Vi oplever, at det er stadigt vanskeligere at nå igennem til mainstream medierne med vigtige historier fra Afrika, samt at mediebilledet i Danmark i vid udstrækning bygger på kun alt for velkendte stereotyper om det udmagrede kontinent, der er hærget af sult, krig og kaos.
Ovennævnte betyder, at dynamiske og forskelligartige udviklingstendenser i Afrika fuldkommen overses. Medierne spiller her selvsagt en vigtig rolle, men vi har faktisk også selvstændigt en opgave – faktisk et ansvar – for at bidrage med mangefacetterede indspark til en verden i forandring.
Den multipolære verden kræver i højere grad end tidligere samarbejde og koordinering, hvor vi både skal turde udfordre og komplementere hinanden. Dette vil styrke Danmarks position i EU, det globale syd og verden i al almindelighed.
Ole Winckler Andersen og Adam Moe Fejerskov har skudt debatten i gang. Vi vil gerne være med og søger nu legekammerater til konstruktivt at nytænke, hvad der foregår omkring os.
Artiklen var skrevet af
Stig Jensen og Buster Emil Kirchner
Hhv. lektor, Afrikastudier, KU, og journalist
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
Nyhedsoverblik

Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt


















