Mission Øst om akut hungersnød: Regeringen må frigøre midler

Af Kim Hartzner
Læge og generalsekretær i Mission Øst  

Coronakrisen er slem, men verden skal nok komme sig over den. Værre står det til med den fødevarekrise, som truer lige i kølvandet. Her risikerer mange flere mennesker at dø af sult og sætte udviklingen i verdens fattige lande årtier tilbage.

FN vurderer, at 820 millioner står over for kronisk hungersnød, heraf vil 113 millioner være direkte truet af sultedøden og derfor dybt afhængige af fødevarehjælp udefra.

Regeringen og Folketinget bør bevilge flere penge til fødevarehjælp nu. Vi står som hjælpeorganisationer klar, og Mission Øst er allerede i fuld gang med at uddele fødevarepakker og hygiejneartikler til tusindvis af fattige familier i Libanon, Syrien, Irak, Nepal, Tadsjikistan og Afghanistan. Vi arbejder på at nå ud til 625.000 personer i seks lande, men mangler at finansiere 87 procent af hjælpen. 

Den akutte nød tvinger os til at omdirigere vores midler. Men den løsning holder kun en stakket stund. Der er brug for, at regeringen og Folketinget tænker ud over Danmarks grænser, og med alle midler bremser den sultkatastrofe af helt ufattelige dimensioner, der truer verdens fattige i kølvandet på Coronakrisen.

Her tænker jeg især på flygtninge, som må leve fra hånden til munden som daglejere. De har nu mistet deres arbejde og har ikke udsigt til anden indtægt. Så kan de ikke købe mad til deres familier, ikke skaffe det nødvendige beskyttelsesudstyr og slet ikke betale for sundhedsydelser af nogen art.

Uden akut nødhjælp fra hjælpeorganisationer går børn, ældre, syge og svage i døden, og raske vil senere følge efter dem i graven. Det er de rå fakta.

Kim Hartzner
Læge og generalsekretær i Mission Øst  

Sultedøden kan ramme millioner
Uden akut nødhjælp fra hjælpeorganisationer går børn, ældre, syge og svage i døden, og raske vil senere følge efter dem i graven.

Det er de rå fakta. Uden mad sygner vi hen og dør. Her hjælper ingen medicin. Her kan vi ikke tage hygiejniske forholdsregler. Det er det, der må gå op for os.

Coronasmitten rammer forholdsvis færre. Sultedøden kan risikere at ramme millioner. Derfor er danske hjælpeorganisationer på stikkerne for både at forebygge smitte og yde fødevarehjælp i deres arbejdslande.

For eksempel uddeler Mission Øst lige nu 10.000 fødevarepakker og hygiejneudstyr til fattige og flygtninge i Syrien og Libanon foruden tusindvis af pakker til befolkningen i Irak, Tadsjikistan, Nepal og Afghanistan.

Vi får rapporter fra Afghanistan, hvor befolkningen udtrykker stor taknemmelighed for hjælpen. Vi hører fra hjælpearbejderne blandt syriske flygtninge i Libanon, at modtagerne siger "tak for hjælpen, som kom i rette tid. Nu kan børnene få noget at spise, og nu er vi beskyttet mod virus de kommende uger".

Truslen hænger over hovedet
Libanon er for øvrigt ikke kun af virussen, men også af seks måneders alvorlig økonomisk tilbagegang.

I dag anslås det, at landets valuta er devalueret omkring 250 procent, hvilket betyder, at krisen ikke blot gør folk arbejdsløse, men at priserne på mad er fordoblet to gange. 

I Syrien uddeler unge frivillige fødevarepakker til familier, hvis børn ellers var afhængige af skolemad for at få tilstrækkelig næring. Men nu er skolerne lukkede ligesom markederne, og familierne er i dyb nød.  

I Nepal bliver mad og hygiejneudstyr fløjet op til de afsidesliggende bjerglandsbyer, hvor vi arbejder. Uden fødevarehjælpen fra oven ville befolkningen skulle gå i 10 til 12 dage ad stejle bjergstier efter mad. Og det i et land, hvor en fjerdedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Og i Tadsjikistan sender vi små teams ud til familier med børn, der døjer handicap, for at fortælle, hvordan de kan beskytte sig mod smitten. Her er markeder og forretninger stadig åbne, men truslen hænger dem over hovedet. Og det er altid bedre at forebygge end at helbrede.