Debat

Nordisk direktør for FN's Fødevareprogram: Vi står i en global fødevarekrise uden fortilfælde

Seks årtier efter FN’s World Food Programme blev etableret, fortsætter arbejdet med at afværge hungersnød og redde liv, da vi står i en global fødevarekrise uden fortilfælde. Lyset i mørket er dog, at vores indbyrdes forbundethed aldrig har stået mere klart, skriver Anne Poulsen.

Tal fra de lande, hvor WFP har en operationel tilstedeværelse, viser, at 345 millioner mennesker befinder sig i en alvorlig fødevarekrise. De ved med andre ord ikke, hvor deres næste måltid mad skal komme fra, skriver Anne Poulsen.
Tal fra de lande, hvor WFP har en operationel tilstedeværelse, viser, at 345 millioner mennesker befinder sig i en alvorlig fødevarekrise. De ved med andre ord ikke, hvor deres næste måltid mad skal komme fra, skriver Anne Poulsen.Foto: Tiksa Negeri/Reuters/Ritzau Scanpix
Anne Poulsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

2022 blev året hvor FN’s World Food Programme (WFP) igen slog sin egen kedelige rekord og distribuerede livsnødvendig fødevarehjælp til 158 millioner mennesker. Det højeste antal mennesker organisationen nogensinde har assisteret.

Vi befinder os i den største og mest komplekse fødevarekrise i moderne tid – hvor flere og mere langtrukne konflikter, hyppigere og kraftigere klima-chok samt den økonomiske afmatning efter COVID-19 pandemien og krigen i Ukraine har drevet antallet af sultne i vejret.

Temadebat:

Er fødevarekrisen afblæst?

Fødevarekrisen hører man ikke meget om i den offentlige debat. Så er krisen forbi, eller er listen med akutte problemer stadig lang?

Det spørger Altinget Fødevarer et panel af relevante aktører samt fødevareministeren om i denne temadebat. Her vil de komme nærmer ind på de observationer, ønsker og krav, som de anser for at være de mest iøjnefaldende og nødvendige. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas.

Tal fra de lande, hvor WFP har en operationel tilstedeværelse, viser, at 345 millioner mennesker befinder sig i en alvorlig fødevarekrise. De ved med andre ord ikke, hvor deres næste måltid mad skal komme fra.

Det er en stigning på mere end 200 millioner mennesker siden starten af 2020 – altså før COVID-19 pandemien brød ud. 43 millioner mennesker befinder sig tæt på katastrofen – på kanten af en egentlig hungersnød.

Der er desværre ingen udsigt til, at 2023 på nogen måde bliver lettere for verdens mest udsatte – de, der hver dag kæmper for at brødføde sig selv og deres familier. Så arbejdet med at afværge hungersnød og redde liv fortsætter. Men det skal ske samtidig med, at vi ikke mister det ultimative mål om en verden uden sult af syne.

Konflikt og klima er altoverskyggende

Humanitær bistand redder liv men løser ikke de grundlæggende årsager til sult.

En koordineret indsats på tværs af regeringer, finansielle institutioner, den private sektor og partnerorganisationer er forudsætningen for, at vi i første omgang kan afbøde en endnu mere alvorlig krise i 2023. Og på længere sigt at skabe en verden, hvor alle har adgang til sund og nærende mad.

Konflikt og klima er de to altoverskyggende årsager til sult i verden. Kun politisk vilje kan afslutte krige og konflikter

Anne Poulsen
Nordisk direktør, WFP

Konflikt og klima er de to altoverskyggende årsager til sult i verden. Kun politisk vilje kan afslutte krige og konflikter i lande som Ukraine, Yemen og Sydsudan.

Og uden politisk forpligtelse til at holde de globale temperaturer inden for Paris-aftalens mål er der ingen håb om at kunne begrænse konsekvenserne af klimakrisen for verdens mest udsatte.

Sideløbende er det afgørende, at organisationer som vores i langt højere grad får mulighed for at arbejde langsigtet og mere holistisk med at skabe grundlaget for, at mennesker og lokalsamfund kan opfylde deres egne fødevarebehov.

Det skal ske ved at stabilisere og styrke deres modstandskraft overfor gentagne chok, ved at skabe grobund for fredeligere og mere stabile samfund, og ved at investere i og opbygge menneskelig kapital.

Rehabilitering og mad er en del af løsningen

I det østlige Afrika arbejder vi med støtte fra blandt andet Danmark med at udvikle tidlige varslingssystemer, som udløser humanitære indsatser, inden vejrekstremer forårsaget af klimapåvirkninger indtræffer. Det giver sårbare familier og lokalsamfund mulighed for at sikre og evakuere aktiver og dermed begrænse skadernes omfang.

Rehabilitering af økosystemer bidrager til at reducere sårbarhed overfor klimachok og stress og beskytter samtidig biodiversiteten.

I løbet af de sidste fem år har vi arbejdet med sårbare samfund i verdens mest klimaudsatte egne for at rehabilitere 1,5 millioner hektar degraderet jord og skove og etablere 54.000 damme, brønde og kommunale reservoirer.

Sult skaber konflikt. På samme måde kan mad bruges som et redskab til at skabe mere stabile og fredelige samfund.

FN’s Sikkerhedsråd understregede i 2018 med resolution 2417 sammenhængen mellem sult og konflikt. I 2020 understregede den norske Nobel Komité sammenhængen mellem mad og fred, da den tildelte FN’s World Food Programme Nobels Fredspris.

Social- og fødevaresikkerhed er forbundet

Rehabilitering og forbedring af adgangen til omstridte naturressourcer som vand og jord har derfor ikke kun en positiv indflydelse på fødevaresikkerheden, men kan også bidrage positivt til den sociale sammenhængskraft og styrke forbindelserne mellem samfund og mellem borgere og stat.

Unity Canal i Afghanistan er et eksempel på det. En kanal, bygget i et samarbejde mellem lokalsamfund, den internationale NGO Shelter for Life og WFP, som sikrer vand til tusindvis af hektarer landbrugsjord i Takhar og Badakhshan provinserne. Den umiddelbare gevinst er mindre sult og mere fødevaresikkerhed i de berørte samfund.

Til september skal Agenda 2030 for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål til eksamen. Det går på mange parametre den helt forkerte vej og målet om at nå en verden uden sult inden 2030 synes i dag helt urealistisk.

Anne Poulsen
Nordisk direktør, WFP

Samtidig er samarbejdet og partnerskabet mellem samfund af forskellig etnisk oprindelse og med forskellig baggrund med til at skabe små øer af solidaritet og stabilitet, som igen kan skabe grobund for den bredere opbygning af fred og forsoning.

Investering i menneskelig kapital er afgørende for at bryde den onde, intergenerationelle cirkel af sult og underernæring. Det er skolemadsprogrammer et af de stærkeste eksempler på.

En netop offentliggjort rapport 'State of School Feeding Worldwide' fremhæver, hvordan løftet om et gratis skolemåltid tiltrækker flere børn – især piger – i skole, gør dem i stand til bedre at tage læring ind, og øger deres generelle sundhed.

Netop kombinationen af sundhed og uddannelse er for børn i lavindkomstlande den bedste vej ud af fattigdom og underernæring. 420 millioner børn verden over modtager i dag skolemad, ifølge rapporten.

Til september under FN’s Generalforsamling i New York skal Agenda 2030 for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål til eksamen. Det går på mange parametre den helt forkerte vej og målet om at nå en verden uden sult inden 2030 synes i dag helt urealistisk.

Skal man prøve at finde et lille bitte lys her i polykrisernes tid må det være, at vores indbyrdes forbundethed og behovet samarbejde på tværs af regeringer, organisationer, privatsektoren og andre netværk aldrig har stået mere lysende klart.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Poulsen

Fhv. nordisk direktør, FN's World Food Program

0:000:00