Debat

Organisationer med fire anbefalinger: Styrk arbejdet med marginaliserede grupper

IWGIA, Danske Handicaporganisationer og AIDS-Fondet giver her fire bud på, hvordan Danmark kan gå forrest og sikre, at de mest marginaliserede og fattigste grupper ikke lades i stikken i en ny dansk udviklingspolitisk strategi.

Arbejdet med marginaliserede befolkningsgrupper skal integreres bredt i den nye udviklingspolitiske strategi, skriver IWGIA, Danske Handicaporganisationer og AIDS-fondet.
Arbejdet med marginaliserede befolkningsgrupper skal integreres bredt i den nye udviklingspolitiske strategi, skriver IWGIA, Danske Handicaporganisationer og AIDS-fondet.Foto: Santiago Arcos/Reuters/Ritzau Scanpix
Kathrin Wessendorf
Line Brøgger Kjærgaard
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er gode og velmenende hensigter i den nuværende strategi for dansk udviklingssamarbejde, ’Verden 2030’, og vi er enige i budskabet om ikke at lade nogen i stikken (’Leave No One Behind´-princippet). Men det er nødvendigt at gøre en mere målrettet indsats for verdens mest marginaliserede og fattigste mennesker.

For selvom vi er nået et stykke ad vejen, må vi konstatere, at det halter med at sætte handling bag de flotte ord.

Det er nødvendigt, at de gode erklæringer konkretiseres, og at de bliver omsat til handlingsplaner i en ny strategi, der reel øger lighed, retfærdighed og respekt for menneskerettigheder.

Særlige indsatser kan ikke stå alene
Alt for mange mennesker fra de mest marginaliserede befolkningsgrupper, som eksempelvis oprindelige folk, mennesker med handicap og seksuelle minoriteter, bliver ikke hørt eller inkluderet som en reel part i relevante beslutningsprocesser. De bliver ofte overset i udviklingssammenhænge og deres grundlæggende rettigheder respekteres ikke.

Arbejdet med marginaliserede grupper skal integreres bredt i den danske udviklingsindsats, for særlige indsatser kan ikke stå alene.  

Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen, Line Brøgger Kjærgaard
Hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør og international chef, AIDS-fondet

Arbejdet med marginaliserede grupper skal integreres bredt i den danske udviklingsindsats, for særlige indsatser kan ikke stå alene.

Danske civilsamfundsorganisationer arbejder utrætteligt på at indsamle viden om og øge forståelsen for marginaliserede grupper – men der er mangel på detaljerede data om disse befolkningsgrupper, der blandt andet kan give et skarpere billede af, hvordan målgrupperne nås i danske udviklingsindsatser og humanitær bistand.

Det danske civilsamfund knokler for, at menneskerettighederne altid er tænkt med i udviklingsindsatsen og at inddrage de marginaliserede mennesker i alle spørgsmål, der vedrører dem og deres liv, i kampen for at gøre op med den fortsatte marginalisering. Men vi kan ikke gøre det med samme systematiske præcision og politiske gennemslagskraft, som den danske stat kan.

Fire anbefalinger
Derfor appellerer vi til, at den nye, danske udviklingspolitiske strategi sætter særligt fokus på de mest marginaliserede og sikrer – i ord såvel som i handling – at ingen lades i stikken.

Den nye udviklingspolitiske strategi bør danne rammen for, at en handlingsplan udarbejdes, der skaber konkret udvikling mod en Leave No One Behind-orienteret tilgang, hvor de mest marginaliserede styrkes først og indgår som en del af alle indsatser.

IWGIA, Danske Handicaporganisationer og AIDS-Fondet fremlægger her fire anbefalinger til, hvordan Danmark kan sætte handling bag ordene, så verdens allerfattigste og mest marginaliserede borgere inkluderes og sikres deres rettigheder igennem den nye udviklingspolitiske strategi.

1. En del af enhver indsats
Første skridt er at anerkende, at marginaliserede grupper er til stede i alle målgrupper, og at de derfor bør tænkes med og indgå i ethvert udviklingsprojekt eller –indsats. Fra start til slut.

Særlige indsatser for marginaliserede grupper er vigtige for at give det ekstra løft, de grupper har behov for, men disse særlige indsatser kan ikke stå alene. Vi kan kun lykkes med at få bekæmpet marginaliseringen, hvis vi tager højde for marginaliserede grupper og deres situation i alle indsatser.

2. Meningsfuld deltagelse og kapacitet til handling
Det er afgørende, at marginaliserede grupper deltager aktivt i deres samfund og inddrages i vigtige beslutningsprocesser. Marginaliserede grupper skal være aktive deltagere og medskabere i internationale udviklingsindsatser på lige fod med andre, så de også kan præge og forme dem.

Det er vigtigt, at der er tale om meningsfuld inddragelse, hvor deltagere spiller en aktiv rolle fra begyndelsen i definitionen af egne behov og løsningsmodeller, fremfor blot at være passive støttemodtagere i foruddefinerede rammer.

Det er samtidig afgørende at styrke disse grupper og deres repræsentative organisationer i at indgå kvalificeret i arbejdet med de problematikker, de selv betragter som mest presserende i deres hverdag.

Læs også

3. Klare målsætninger og opfølgning
’Leave No One Behind’ hyldes som princip af det internationale samfund, men det er en generel udfordring at få det omsat til egentlige mål, der følges op på.

Danmark må gå forrest med at opstille konkrete målsætninger for marginaliserede gruppers deltagelse, opfyldelse af deres rettigheder og forbedring af deres levevilkår. Konkrete målsætninger som ligger i forlængelse af intentionerne i ’Leave No One Behind’-princippet, vil styrke chancerne for at nå i mål betragteligt.

4. Styrkelse af dataindsamling
Der er mangel på solide data om marginaliserede gruppers vilkår og situation. Det er et alvorligt problem, da det kan give indtryk af, at disse grupper slet ikke er til stede i et givent samfund, hvor en udviklingsindsats planlægges.

Vi anbefaler derfor, at der i Danmarks internationale udviklingsindsatser afsættes midler til at styrke indsamlingen af disaggregerede data om marginaliserede grupper. Sådanne data kan styrke overblikket over den nuværende situation for marginaliserede grupper og kan sige noget om, hvorvidt vi skaber fremskridt og når målsætningerne om, at ingen lades i stikken.

Vi håber, at disse anbefalinger kan bidrage til at sikre en udviklingspolitisk strategi, hvor der først og fremmest er fokus på at bekæmpe ulighed ved at sætte de allermest marginaliserede samfundsgrupper i centrum – også i praksis.

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00