Seniorøkonom i Verdensbanken: Regeringen må tage højde for nye fattigdomstal i den kommende udviklingsstrategi

Beløbet for, hvornår man er ekstremt fattig, er løbende blevet opdateret siden definitionen blev indført omkring 1990, hvor 'en-dollar-om-dagen' blev identificeret som det beløb, man skulle have i et lavindkomstland for at have råd til de mest basale fornødenheder.

Beløbsgrænsen er siden da løbende blevet opjusteret, og nu har Verdensbanken lavet endnu en teknisk opjustering fra de tidligere 2,15 USD til 3,00 USD.

Tendenser rykker fattigdomslinjen

Opdateringen skyldes to ting; Udviklingen i priserne globalt – den seneste beløbsgrænse byggede på 2017-priser, mens den nye bruger 2021-priser –, og at der i en række lavindkomstlande er sket betydelige forbedringer i indsamlingen af data.

Faktisk står sidstnævnte bag størstedelen af stigningen.

Kampen mod ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara er særligt udfordret af skrøbelighed og konflikt.

Jonas Helth Loenborg
Seniorøkonom, Verdensbanken

Den internationale fattigdomslinje er defineret som den typiske nationale fattigdomsgrænse, medianen, i gruppen af lavindkomstlande.

Når disse lande forbedrer deres metode til at samle data ind, bliver de typisk i stand til at fange mere af husstandenes forbrug.

Det betyder, at de også opjusterer deres nationale fattigdomsgrænse – husstandene er jo ikke blevet rigere, man fanger blot en større del af det forbrug, de altid har haft. Når tilstrækkeligt mange lande gør dette, påvirker det derfor også den internationale fattigdomslinje.

Den markante opjustering er derfor blandt andet en konsekvens af, at den kapacitetsopbygning, som Verdensbanken har været med til at sikre i lavindkomstlandenes dataindsamling, nu bærer frugt.

Ekstrem fattigdom præger Afrika

Selvom opdateringen er teknisk, har den meget reelle implikationer for vores viden om ekstrem fattigdom globalt.

De seneste årtiers fremgang først i det østlige og senere det sydlige Asien har gjort, at den ekstreme fattigdom i stadigt stigende grad har været koncentreret i Afrika syd for Sahara.

Denne udvikling forstærkes yderligere med den nye fattigdomsgrænse samt nye tal fra Indien. Hvor det før var 37 procent af befolkningen i Afrika syd for Sahara, der levede i ekstrem fattigdom i 2022, er det nu hele 45,5 procent af befolkningen.

Dermed er det hele 67 procent af verdens ekstremt fattige, der lever i Afrika syd for Sahara.

Kampen mod ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara er særligt udfordret af skrøbelighed og konflikt.

Mere end 40 procent af verdens ekstremt fattige bor i konfliktramte og skrøbelige lande i regionen, hvor det for et årti siden blot var 15 procent. Med Verdensbankens opdatering er andelen øget med yderligere et par procentpoint.

Denne trend gjorde blandt andet, at den nuværende udviklingspolitiske strategi 'Fælles om Verden', som ét af to hovedspor, netop satte fokus på en styrket indsats i nærområder og skrøbelige lande og regioner.

Siden har regeringen offentliggjort en strategi for styrket engagement med de afrikanske lande. Med de nye tal bør en ny udviklingspolitisk strategi hverken nedprioritere Afrika eller skrøbelighedsdagsordenen.