Debat

Rambøll: Vi vil en mere bæredygtig verden – også fordi det kan betale sig

KRONIK: Når virksomheder som Rambøll investerer i bæredygtig business, handler det om at skabe en bedre verden. Men som virksomhed gør man det selvsagt ikke kun af den grund - det skal kunne betale sig på bundlinjen, skriver Neel Strøbæk.

Når USA og andre vigtige aktører ikke lever op til sit ansvar, må virksomheder træde til og udfylde det ansvarlighedshul, der opstår, skriver Neel Strøbæk.
Når USA og andre vigtige aktører ikke lever op til sit ansvar, må virksomheder træde til og udfylde det ansvarlighedshul, der opstår, skriver Neel Strøbæk.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Neel Strøbæk
Seniordirektør for bæredygtighed i Rambøll

Man kan sige meget om verden anno 2018, men vi har ikke ligefrem mangel på svære globale udfordringer. Slet ikke inden for bæredygtighed. Heldigvis har FN defineret en meget brugbar rettesnor i form af 17 såkaldte SDG’er – Sustainable Development Goals eller slet og ret: verdensmål.

SDG’erne er omdrejningspunktet for P4G-topmødet i København, men det er ikke kun i politiske kredse, at man diskuterer, hvordan man bedst når disse mål. Det gør vi også i erhvervslivet. Ikke mindst hos os i Rambøll, der med 14.000 ansatte i 35 lande, nordiske rødder og en lang tradition for at indtænke samfundsansvar bør være selvskreven foregangsvirksomhed på dette område.

Ifølge eksperter fra blandt andet Harvard Business School har sådan nogle som os et særligt ansvar, fordi vi er en stor rådgivningsvirksomhed med særlig ekspertise inden for det ingeniørfaglige. Samtidig har vi konsulenter, der kan gennemregne alle relevante aspekter af multidisciplinære projekter.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dette særlige ansvar gælder især nu, hvor USA og andre store aktører på den internationale politiske scene har besluttet at skrue ned for bæredygtigheden. Så er det private virksomheder, der sammen med byer og stater skal udfylde det ansvarlighedshul, der skabes.

Verdensmål for hele verden
Lad mig først slå fast, at hverken FN eller vi længere skelner mellem såkaldte ulande og ilande. Verdensmålene gælder, som navnet mere end antyder, for hele verden – en forskel fra de tidligere fattigdomsmål (Millenium Development Goals) - der havde fokus på de fattigere lande.

Som virksomhed gør vi selvsagt ikke kun det her, fordi det bidrager til en bedre verden, men også fordi det tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere, og fordi det bidrager til en bedre bundlinje.

Neel Strøbæk
Seniordirektør for bæredygtighed i Rambøll

Vi er stadig involveret i, hvad man vil kalde traditionelle udviklingsprojekter – såsom sikring af rent drikkevand i Bangladesh eller hjælp til at etablere en meget vigtig bro i Uganda. Men de fleste af vores kunder fra for eksempel Asien og Afrika er interesseret i at få indsigt i ekspertise og erfaringer fra projekter i vores del af verden.

Det oplever vi blandt andet med de kunder og forretningsforbindelser, vi viser rundt til vores danske projekter. De kan godt spejle sig i, at vores ekspertise i høj grad også kan højne bæredygtigheden hos i forvejen ret velfungerende virksomheder, byer og lande.

Det gælder eksempelvis, når vi i samarbejde med blandt andre Stanford University hjælper tørkeramte Californien med at kortlægge og sikre grundvand, eller når vi i London fremstiller byggekomponenter offsite, genanvender materiale eller bygger i krydslamineret træ. Alle tre elementer er gode for klimaet og begrænser ressourceforbruget, men samtidig sparer de bygherren både tid og penge.

Bæredygtighed på bundlinjen
Det bringer mig til min hovedpointe: Som virksomhed gør vi selvsagt ikke kun det her, fordi det bidrager til en bedre verden, men også fordi det tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere, og fordi det bidrager til en bedre bundlinje til hos vores kunder og os selv. Det kan med andre ord betale sig; på lang eller mellemlang sigt - og faktisk også ofte på kort sigt.

Det er jo ikke nyt og revolutionerende, at investeringer i at skabe mere bæredygtighed i verden kan betale sig – det fremhævede Gro Harlem Brundtland i sin banebrydende FN-rapport allerede i 1987, og det har blandt andre Sir Nicolas Stern og London School of Economics påpeget specifikt for klimaområdet siden 2006. Men de så det primært med samfundsøkonomiske briller. Vores vurdering – som er bygget på tusindvis af projekter kloden over - er, at det meget ofte også kan betale sig for den enkelte kunde ud fra en grundig cost-benefit-analyse.

Det gode er ikke det bedstes værste fjende
Alle Rambølls projekter påvirker på en eller anden måde SDG’erne, og det er vigtigt at afbøde risikoen for, at nogle af dem har negativ indvirkning på mennesker eller natur – så man kommer længere fra målene. Men ifølge en omfattende analyse har 47 procent af Rambølls projektomsætning en direkte positiv indvirkning på en eller flere af de 17 SDG’er. Og næsten hele den resterende omsætning påvirker indirekte mindst ét ​​mål positivt.

Der er naturligvis også projekter, hvor det positive bidrag til et mål kan gå ud over et andet – eller hvor man kan argumentere for, at et mere ambitiøst projekt kunne have bidraget mere positivt til flere mål. Et eksempel er vores gasprojekt i Marokko, der bidrager til målet ’Billig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle’ (SDG 7).

Her vil nogle måske argumentere, at et solenergi-projekt ville bidrage mere positivt, fordi det tillige opfylder SDG 13 om handling på klimaområdet. Men her er det vigtigt at gøre sig klart, at hvert land har sine egne specifikke udfordringer, og det i Marokko først og fremmest handler om at gøre sig mindre afhængig af dyr importeret olie (der er langt mere CO2-problematisk end gas) og om at skaffe mere energi til uddannelse og vækst. Her må vi i vid udstrækning respektere, at det gode ikke er det bedstes værste fjende.

Bæredygtighed i en bred forstand
En af de store udfordringer med SDG’erne er, at indsatsen – både vores og andres – er svær at måle. Men også her har vi ekspertise. Vi er med i et projekt, hvor Folketinget skal få bedre redskaber til at måle, om Danmark gør fremskridt - ligesom vi helt konkret hjælper det svenske innovationsagentur med at få styr på deres bidrag.

Helt generelt gør vi meget ud af at kommunikere, at begrebet bæredygtighed i denne forstand skal forstås bredt. Det handler ikke kun om at opnå miljømæssig, men også social og økonomisk bæredygtighed.

En god case her er ét af Danmarks største klimatilpasningsprojekter i Kokkedal, hvor vi har været med til ikke blot at sikre beboere mod oversvømmelser og andre følger af skybrud, men også har givet et nedslidt kvarter et grønt rekreativt løft. Det er blandt andet erfaringerne derfra og fra København, som er baggrunden for, at vi er i gang med et projekt for New Yorks miljømyndigheder, der også vil have regnet på både de klimamæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af investeringer i øget robusthed.

Det regnestykke falder som så mange andre også ud til fordel for at gøre en indsats for SDG’erne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00