Regeringen var for hurtigt ude med ulandsbesparelser

FREM OG TILBAGE: Ulandsbistanden blev skåret med 200 millioner i august, fordi forventningen til dansk økonomi for 2016 faldt. Nu går det den anden vej med økonomien, men ingen penge følger med i år. Løftebrud, lyder kritikken.

Regeringen skar 200 millioner kroner af bistanden i august, fordi man har valgt at lade ulandsbistanden følge bruttonationalindkomsten. Men forventningen til bruttonationalindkomster svinger i løbet af året. 
Regeringen skar 200 millioner kroner af bistanden i august, fordi man har valgt at lade ulandsbistanden følge bruttonationalindkomsten. Men forventningen til bruttonationalindkomster svinger i løbet af året. Foto: Marcel Oosterwijk
Kasper Frandsen

Omkring 100 millioner kroner i besparelser af hjælpen til verdens fattigste i 2016 ser ud til at være unødvendige. I stedet er pengene brugt på andre ting herhjemme i Danmark.

I august 2016 trak regeringen 200 millioner kroner ud af udviklingsbistanden, fordi man har valgt at lade den følge bruttonationalindkomsten.

Regeringens mål er nemlig, at bistanden skal udgøre 0,71 procent af BNI – hverken mere eller mindre. Og derfor skar man ca. 200 millioner kroner af det beløb, man havde afsat i finansloven for 2016, fordi regeringens eget BNI-skøn i august blev sænket.  

12. december kom regeringen så i forbindelse med Økonomisk Redegørelse med et nyt og højere skøn for BNI. Havde man valgt at følge det skøn, kunne regeringen have undgået besparelser for ca. 100 millioner kroner.

Det her føjer sig til rækken af uskønne initiativer, som regeringen har gjort for at rundbarbere dansk udviklingsbistand.

Martin Lidegaard (R)
Udenrigsordfører

Men i denne omgang følger ingen nye penge med i år. Og regeringen har for nylig i et svar til Folketinget afvist, at der kommer nye penge efter årets afslutning til bistanden, selvom man ikke når målet om at give 0,71 procent af BNI.

”Den manøvre er i direkte modstrid med, hvad tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) lovede, da han var minister. Hvis man justerer ned, må man også justere op, når det går det anden vej,” siger Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale, og fortsætter:

”Det her føjer sig til rækken af uskønne initiativer, som regeringen har gjort for at rundbarbere dansk udviklingsbistand. Vi ved, de fifler med asyltallene, og hvad der tælles med som ulandsbistand. Det her kommer ministeren til at forklare sig omkring i enten et samråd eller en skriftlig hasteprocedure.”

Også Alternativets finansordfører, Josephine Fock, mener, der skal følge penge med, når BNI-skønnet vokser:

”Det er super problematisk. Pengene kunne være brugt på flygtninge i verdens brændpunkter,” siger hun.

Følger BNI
På grund af færre asylansøgere end ventet kunne regeringen præsentere besparelser på 1,2 milliarder kroner af de 4,4 milliarder kroner, der var afsat til asylansøgere og flygtninge.

Men regeringen valgte kun at føre en milliard kroner tilbage til udviklingsbistanden. De resterende 200 millioner kroner skal bruges på andre ting.

"Var BNI gået op, så var der blevet tilført nogle flere penge. Nu går BNI ned, og så lander vi på et andet beløb,” forklarede daværende udenrigsminister og nuværende finansminister Kristian Jensen i oktober til Ritzau.

Der var ved året begyndelse afsat ca. 14,8 milliarder kroner til udviklingsbistanden, der så blev beskåret med 200 millioner kroner i august – penge, der blandt andet skulle bruges på velfærd i Danmark, lød det dengang.

Bedst mulige skøn
I dag er Ulla Tørnæs (V) øverste politiske chef for udviklingsbistanden:

”Vi har planlagt og budgetteret efter de bedst mulige skøn i overensstemmelse med hidtidig praksis. Når vi har afsluttet årets budget, og når vi kender årsresultatet, må vi se på det,” skriver hun i en kort kommentar til Altinget.

Torsdag 15. december tørner partierne sammen i Finansudvalget, hvor de sidste detaljer i ulandsbudgettet for 2016 forventes at falde på plads.

Her vil regeringen blandt andet tilbageføre næsten en milliard kroner fra asylområdet til udviklingsbistanden – men Radikale og Alternativet har truet med at sige nej. De to partier mener, at der burde komme endnu flere penge tilbage, fordi antallet af asylansøgere er på et lavere niveau end i regeringens prognose for 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00