Socialdemokratiet: Vi skal fortsat leve op til FN’s mål for udviklingsbistanden

Der er mindst lige så meget brug for international solidaritet og en ambitiøs udviklingspolitik i dag, som der altid har været. Coronakrisen har på mange måder forstørret den ulighed og uretfærdighed, som vi kendte i forvejen.

Ifølge Verdensbanken oplevede vi i 2020 en stigning i den globale fattigdom for første gang i 20 år. I Afrika og i andre skrøbelige dele af verden mærker man konsekvenserne af disse udfordringer på daglig basis. De hårdest ramte lande kan ikke håndtere de enorme udfordringer alene.

Det er både i deres og vores interesse, at vi fortsat prioriterer udviklingssamarbejdet højt. Mange af hvor tids største udfordringer går nemlig på tværs af landegrænser, og Danmark er bestemt ikke upåvirket af, hvad der sker ude i den store verden. Det er coronakrisen og klimakrisen blot to ud af mange eksempler på.

Vi skal ikke skamme os over udviklingsbistanden

I Danmark har vi i 2021 afsat cirka 17 milliarder kroner til udviklingsbistand. Jeg kan sagtens forstå, at nogle godt kunne ønske sig et endnu højere beløb. For behovene og de gode formål er næsten uendelige på udviklingsområdet.

17 milliarder kroner er bestemt ikke et beløb, vi som et relativt lille land skal skamme os over. Det gør Danmark til et af de få lande i verden, der lever op til FN’s mål om bidrage med mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

Daniel Toft Jakobsen (S)
Udviklingsordfører

Men 17 milliarder kroner er bestemt ikke et beløb, vi som et relativt lille land skal skamme os over. Det gør Danmark til et af de få lande i verden, der lever op til FN’s mål om bidrage med mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Det mål ønsker vi i Socialdemokratiet fortsat at leve op til.

Klimaet skal tænkes ind i udviklingsarbejdet

Når det så kommer til, hvordan vi bruger pengene bedst, er det præcis det, som vi lige nu drøfter i en bred kreds af partier i forbindelse med den nye udviklingspolitiske strategi. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at det for os er afgørende at få tænkt klimaet endnu mere ind i udviklingsarbejdet. 

Folketingsvalget i 2019 var på mange måder et klimavalg, og det skal også afspejle sig i udviklingspolitikken. Det er ikke rimeligt, at den klimakrise, som primært er blevet skabt af de rigeste landes CO2-udledninger, rammer de fattigste lande allerhårdest.

Derfor skal vi blive endnu bedre til at bidrage til den grønne omstilling i udviklingslandene – men så sandelig også til at hjælpe med klimatilpasning og håndteringen af de klimaforandringer, som allerede rammer hårdt mange steder.

Og vi skal gøre det på en måde, hvor vi slår flest mulige fluer med ét smæk: Klimabistand er ikke kun et svar på klimakrisen. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi samtidig også adressere udfordringer med eksempelvis biodiversitet, flygtningestrømme, uddannelse, jobskabelse, fødevaremangel, fattigdom og meget andet.

Vi kan bekæmpe årsager til flugt og migration

En anden vigtig prioritet for regeringen er hjælpen i nærområder til konflikter og kriser. Udfordringerne er mange steder enorme – ikke mindst i Afrika. Først og fremmest handler det om at hjælpe mennesker i nød, og samtidig vil vi selvfølgelig gerne forebygge, at endnu flere mennesker tvinges på flugt fra deres hjemlande.

Med Danmarks udviklingspolitiske indsats kan vi bekæmpe årsagerne til flugt, fordrivelse og irregulær migration, så færre mennesker søger mod Europa af de livsfarlige migrationsruter gennem ørken og over Middelhavet.

Som fundamentet under vores indsatser ønsker vi fortsat et stærkt dansk fokus på demokrati, menneskerettigheder og et frit og levende civilsamfund.

Det handler om alt fra repræsentative politiske partier, folkelige bevægelser, stærke fagbevægelser og frie medier til grundlæggende rettigheder som ytrings- og trosfrihed, ligestilling, kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder samt ikke mindst udsatte og sårbare grupper som eksempelvis LGBT+ -personer, oprindelige folk og mennesker med handicap.

Selvom Danmark er et lille land, så er vi overbevist om, at vi kan gøre en forskel. Det kræver, at vi går fokuseret, strategisk og gennemtænkt til udviklingsarbejdet. For der er ingen tvivl om, at behovet for et stærkt udviklingssamarbejde er der. Ikke mindst efter coronakrisens indtog. Derfor skal vi fortsat prioritere området højt.