Tænk: Forbrugerne er ved at miste troen på verdensmålene

Om otte år udløber fristen for at nå FN’s verdensmål. Skal vi gøre os forhåbninger om bare at nærme os målet om ansvarligt forbrug og produktion, har vi rygende travlt.

Danmark scorer ifølge OECD meget lavt på verdensmål nummer 12 om ansvarligt forbrug og produktion, og det bekræfter flere lignende målinger fra blandt andet den europæiske og den globale forbrugerorganisation.

Forbrugerne er da også ved at miste troen på verdensmålene. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, hvor vi har spurgt til danskerne til ansvarlig produktion og forbrug.

Danskerne vil gerne tage ansvar

Andelen af forbrugere, der i høj grad tror på, at verdensmålene får positiv betydning for en bæredygtig udvikling, er halveret fra 18 procent til 9 procent sammenlignet med samme undersøgelse fra 2019.

Skal vi holde forbrugerne motiveret i omstillingen til et ansvarligt forbrug, skal vi altså til at handle politisk. Det gælder i vores krav til produktdesign, produkters levetid, reparationsevne, genanvendelse, forbrugeroplysning, og hvordan vi sørger for at prisen afspejler samfundspåvirkningen.

Danskerne vil nemlig meget gerne forbruge mere ansvarligt. Faktisk finder 95 procent af danskerne det vigtigt, at deres varer er ansvarligt produceret. Der er bare for mange barrierer og forhindringer til, at handlinger for alvor kan afspejle intentionen.

Netop her skal politikerne på banen og sørge for, at det ansvarlige valg bliver det nemme og det attraktive valg. Spørger man forbrugerne, er det nemlig politikerne, der har det største ansvar for den grønne omstilling.

Forureneren skal betale

Først og fremmest skal vi acceptere, at pris, tilgængelighed og klar information har afgørende betydning for mennesker i en travl hverdag.

Skal vi holde forbrugerne motiveret i omstillingen til et ansvarligt forbrug, skal vi altså til at handle

Anja Phillip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

For selvom vi som forbrugere har viljen, så forbruger vi langt hen ad vejen for at få vores hverdag til at hænge sammen og altså ikke nødvendigvis rationelt i et større samfundsperspektiv. Det må vi anerkende i politikudviklingen.

Prisen er central for forbrugeradfærden. Derfor skal den afspejle produktets samfundsmæssige påvirkning, herunder klimabelastningen.

Det skal vi gøre med grønne afgifter som instrument i blandt andet flyindustrien og i landbruget. Hertil er det afgørende, at merprovenuet af afgifterne går målrettet til initiativer, der fremmer den grønne omstilling. Det kan eksempelvis være ved at gøre klimavenlige produkter og ydelser billigere.

Den seneste tids drastiske prisstigninger på oksekød har vist sig prompte at slå ud i salget. Ifølge Coop er sommerens salg af oksekød faldet med ti procent sammenlignet med året før, og kød er i det hele taget den varekategori, hvor forbruget er faldet mest, siden inflationens indtog.

Det viser, at ændringer i prisen virker, og det skal vi udnytte til fordel for blandt andet klima og miljø.

Gør det bæredygtige valg nemt

Når det kommer til nonfood-produkter, skal vi sikre holdbarhed og reparerbarhed, så vi sænker det generelle forbrug og dermed ny-produktion af blandt andet elektronik, tøj og hårde hvidevarer. Det er nemlig oftest i produktionsleddet, at det største samfundsaftryk ligger.

Vi skal først og fremmest sørge for, at producenterne designer produkterne til at holde og kan repareres. Det betyder blandt andet, at det skal kunne skilles ad, at reservedele kan tilkøbes, og at produktet løbende kan opdateres og i sidste ende at bestanddelene kan genanvendes i en cirkulær økonomi.

Danskerne vil meget gerne forbruge mere ansvarligt. Der er bare for mange barrierer og forhindringer til, at handlinger for alvor kan afspejle intentionen

Anja Phillip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Det betyder også, at vi skal forudsætte, at produkterne holder længere. For eksempel ved at forlænge reklamationsretten til mindst seks år.

Målet er at gøre det til en konkurrencefaktor for virksomhederne at udbyde produkter, der holder længere og bedre. Det kunne kommunikeres gennem tydelig information om forventede holdbarhed, som forbrugerne kan navigere efter.

Troværdig information er nemlig også afgørende for at nå verdensmålene for ansvarlig produktion og forbrug. Vi er allerede i fuld gang med arbejdet på det nationale klimamærke på fødevarer, som vil give forbrugerne et meget efterspurgt og nyttigt redskab til at forbruge fødevarer mere klimavenligt

Vi kan og skal jo ikke stoppe med at forbruge. Men vi bliver nødt til at gøre det muligt at få et forbrug i balance med et lavere aftryk og påvirkning af mennesker, miljø og klima.

Vi har et ansvar som samfund at leve op til vores internationale forpligtelser for vores aftryk og påvirkning af vores omverden i vores forbrugsmønstre. Det kræver dog politisk handling hele vejen rundt om danskernes forbrug.

Forbrugerne synes, at ansvarligt forbrug er vigtigt, men de synes også det er svært at bidrage. Vores appel til en kommende regering, hvem end det bliver, er at hjælpe dem på vej, så rammerne gør det bæredygtige valg til det lette valg.