Sara Krüger Falk: Vigtigt at konsekvensvurdere spillover-effekter af alle store lovforslag

I tirsdags holdt FN’s generalsekretær en tale med et klart opråb til verden om at stå sammen. Vi står overfor store udfordringer på mange forskellige områder og sammenhængen mellem dem er slående. Vi kan ikke se nogen af udfordringerne isoleret og kan ikke løse dem isoleret.

Verdensmålene bør i langt højere grad bruges som rammeværk til at forstå, hvordan udvikling i ét af verdensmålene, både positiv og negativ, er forbundet og oftest gensidigt forstærkende for udviklingen på andre verdensmål.

Hvis vi bliver bedre til at arbejde holistisk med verdensmålene – altså til at se, forstå og navigere efter sammenhængene i de store samfundsproblemer – kan vi undgå noget af den symptombehandling, der lige nu finder sted på Christiansborg og gennemsyrer vores verdenssamfund.

Globale aftaler til globale kriser

På den ene side virker verden efter coronapandemien mere forbundet end nogensinde før. Udbruddet i Wuhan påvirkede os alle sammen, og det blev tydeligt, hvordan samarbejde og solidaritet på tværs af landegrænser var det eneste middel mod viraene og alle de afledte effekter. På den anden side oplever vi en splittelse i den internationale verdensorden med Ruslands invasion af Ukraine.

Begge katastrofer har i perioder sat det politiske arbejde med verdensmålene i bero. Men verdensmålene bør netop bruges til at forudse, navigere i og håndtere den dominoeffekt, som kriser som disse medfører.

Invasionen i Ukraine handler ikke kun om krig, og flygtninge, men om adgang til energi, fødevareusikkerhed i verden og et setback på global handel og samarbejde. Når energipriserne og fødevarepriser stiger, øges uligheden i samfundet og i hele verden. Fake news og sociale medier påvirker også målet om fred, retfærdighed og stærke institutioner; verden er blevet mindre og vi kan kommunikere og dele tanker og historier fra den ene ende af verden til den anden på få sekunder.

Samtidig bliver det sværere at navigere i, hvad der er sandhed. Demokratier bliver truet. Samtidig står vi også overfor en global klima- og biodiversitetskrise, hvor det globale samarbejde er fuldstændig afgørende, hvis vi skal undgå de meget alvorlige konsekvenser som forskere fra hele verden forudser af vores manglende klimahandling.

Vi kan ikke isolere os og løse problemerne nationalt. Der er brug for tværgående samarbejde, erfaringsudveksling og handling. FN er vores eneste samlende instans i verden og derfor er de globale aftaler meget vigtige.

Højt forbrug kræver høje ambitioner

Danmark er et lille land og vores handlinger er insignifikante i en global sammenhæng, siger mange.

Vi ved, at Danmark har et meget højt aftryk på jordens ressourcer. Danskere forbruger mere end fire jordkloder, eller sagt på en anden måde; vi har brugt de ressourcer, som jorden kan regenerere på et år, før første kvartal er gået. Vi skal derfor ændre vores livsform markant, genbruge og genanvende meget mere og smide mindre ud. Vi skal udvikle nye grønne energiløsninger, nedbringe vores energiforbrug og ændre kost og transportvaner.

Det gode er, at hele verden skal omstille sig og at Danmark og danske virksomheder har mange gode løsninger, der kunne skaleres ud i verden.

Hvis vi i Danmark skal have et ambitionsniveau, der gør op med vores negative indvirkninger på bæredygtighed, kræver det, at vi bliver bedre til at koordinere vores indsatser ud fra sammenhængen i verdensmålene.

Vi mangler opfølgning

Vi skal tænke holistisk om alt, hvad vi foretager os, og i højere grad holde politikerne op på at udvikle al ny lovgivning i et mere holistisk perspektiv. Det forudsætter, at ministerierne ikke kun arbejder med deres ’oplagte’ verdensmål, men tænker på tværs. Vi skal vise resten af verden, at vi kan tage affære der, hvor vores aftryk er størst, eksempelvis i vores forbrug.

Jeg håber, at politikerne i højere grad vil bruge verdensmålene som værktøj til at arbejde holistisk og tænke sammenhænge mellem politikker

Sara Krüger Falk
Formand, 2030-panelet

Hvis vi skal nedbringe vores forbrug, skal vi også have øje for affaldshåndtering i kommunerne, på emballage, mulighed for reparation og kvalitet af produkter.

Et af værktøjerne er regeringens initiativ om konsekvensvurderinger af nye lovforslag i forhold til verdensmålene. Et super initiativ, hvis alle nye, større lovforslag konsekvensvurderes – og ikke mindst, hvis der kommer større fokus på de negative spillover-effekter på verdensmålene ved det fremsatte lovforslag.

Kun fem af regeringens 200 lovforslag i 2022 havde øje for dette.

Et andet værktøj er den årlige opfølgningsdebat om fremdriftsrapporten, som regeringen i sin Handlingsplan for FN’s Verdensmål fra 2021 tog initiativ til, men som vi fortsat mangler at få forankret som en årligt tilbagevendende begivenhed, der kan medvirke til at sikre parlamentarisk forankring og tværgående dialog og fokus – også på tværs af regeringsskifte.

Verdens kriser er forbundne

2030-panelet er sat i værk for at understøtte politikerne i den bæredygtige omstilling mod FN’s verdensmål og vi ser det som en vigtig opgave at bidrage til at sætte verdensmålene på den politiske agenda.

I år sætter vi fokus på at optimere regeringens konsekvensvurderinger af lovforslag i forhold til verdensmålene, så de i højere grad får blik for positive og negative afledte effekter på tværs af verdensmålene. Vi udgiver også årligt sammen med Danmarks Statistik en statusrapport for, hvordan det står til med verdensmålene i Danmark og i en dansk kontekst.

De kriser, vi oplever i verden lige nu, er forbundne og har konsekvenser for mennesker i hele verden.

Jeg håber, at politikerne i højere grad vil bruge verdensmålene som værktøj til at arbejde holistisk og tænke sammenhænge mellem politikker på flere forskellige områder.

Der skal drastiske ændringer til, men det vil gavne Danmark og kan inspirere langt ud over vores grænser, hvis vi lykkes.