Venstre: Sådan sikrer vi etiske investeringer

Af Michael Aastrup Jensen (V) 
Udennrigs- og udviklingsordfører

Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet, skrev i tidsskriftet Nyt Fokus i april, at FN’s 17 verdensmål ændrer hele vores tankegang i forhold til, hvad der er bæredygtigt, og hvordan vi opnår en mere bæredygtig verden.

Jeg vil give ham delvis ret. Etableringen af verdensmålene har tvunget os til at tænke i nye baner, også i forhold til etiske investeringer. Se bare på vores udviklingspolitiske strategi, den er nøje koblet med verdensmålene, men jeg mener stadig, at der i forhold til etiske investeringer er faktorer som vilkår i landene, der kan udfordre en bæredygtig udvikling.

I Danmark gør vi en dyd ud af at have et så åbent og transparent samfund som muligt. Med et øget fokus på etiske investeringer bliver vi udfordret, når vi skal samarbejde med lande, der ikke lægger vægt på samme grundværdier eller rettigheder som os selv.

Forbrugere stiller høje krav til virksomhederne
Hvad der hører under kategorien etiske investeringer er blevet udvidet igennem tiden. Etiske investeringer er gået fra et forholdsvist snævert emnefelt med fokus på våben, tobak eller alkohol til nu også at inkludere tilstedeværelse af menneskerettigheder, fravær af diskrimination, beskyttelse af miljøet og at undgå korrupte forbindelser.

De private virksomheders etiske ansvar er især kommet på dagsordenen, da der er kommet meget mere bevidste forbrugere. Som forbrugere stiller vi i højere grad krav til virksomhederne, de må ikke gøre brug af social dumping eller producere deres varer i sweatshops, og hvis de gør, så bliver de højst sandsynligt udsat for ”shit storms” på de sociale medier.

Resultatet af uetiske investeringer er ofte et civilsamfund, der viser sin utilfredshed

Michael Aastrup Jensen
Udennrigs- og udviklingsordfører, Venstre

Tag de to store olieselskaber, Total og Shell, som begge har svømmet på dybt vand med deres tilstedeværelse i henholdsvis Burma og Sydafrika, her reagerede civilsamfundet og NGO’er.

Civilsamfundets utilfredshed er bedre end lovgivning
Resultatet af uetiske investeringer er ofte et civilsamfund, der viser sin utilfredshed. De civile mekanismer i samfundet, NGO’er og de sociale medier agerer oftere og oftere som en kontrolmekanisme over for virksomhederne, som dermed overflødiggør, at der yderligere bliver lovgivet på området.

Markedet og forbrugerne regulerer af sig selv de uetiske virksomheder. På trods af en øget selvregulering finder jeg det dog stadig vigtigt, at vi fortsat forpligter os internationalt til moralske aftaler som FN’s Global Compact og UNI PRI-principper, der begge har til formål at sikre etiske og bæredygtige investeringer.

En ratificering af internationale aftaler er et skridt på vejen til at sikre etiske investeringer i tredjeverdenslande, men kan man overhovedet tale om etiske investeringer, når det handler om ustabile lande som eksempelvis Mali eller Somalia?

Samarbejde skal sikre etiske investeringer
Jeg vil gå så langt at sige, at der er en lang række andre problemstillinger i disse lande, som er væsentligere at tage sig af først, men det gør ikke etiske investeringer mindre vigtige. Dog er situationen således, at der i Mali er en meget høj procentdel af unge, i 2016 befandt 66 procent af Malis befolkning sig i aldersgruppen fra 0-24 år.

De her unge skal have en mulighed for at skabe udvikling. Jeg har selv været der, og jeg bakker i høj grad op om den danske udviklingsstrategi, som fokuserer på nye partnerskaber, fremhæver de 17 verdensmål og involverer civilsamfund, forskning, virksomheder, organisationer og investorer sammen med lokale partnere til en mere bæredygtig udvikling.

Samtidig giver dette mulighed for en fælles værdiskabelse, og dermed kan vi fremme etik i udviklingslandene. Især styrkelsen af den private sektor i udviklingslandene skal være med til at åbne for dansk erhvervsliv og danske investorers markeds- og investeringsmuligheder.

Når vi skaber et samarbejde mellem civilsamfund og danske virksomheder, så åbnes der op for at danske virksomheder kan fremme lokale miljømæssige og sociale standarder, og dermed kan vi få højnet de etiske investeringer.