Danske Ældreråd: Skriv tryghed og selvbestemmelse ind i serviceloven

DEBAT: Tryghed og selvbestemmelse skal skrives direkte ind i formålsbestemmelsen for den hjælp og pleje, som svækkede ældre mennesker får, skriver Danske Ældreråds formand.

Placeholder image
Selvom S-regeringen skal have ros for at være gået i gang med at tilføre flere midler til velfærd, er der langt fra sat en prop i udhulingen af ældreområdet, skriver Danske Ældreråds formand. Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Sommerens eksempler på svigt i ældreplejen har ført til en tiltrængt debat om, hvordan vi forbedrer kvaliteten af den pleje og omsorg, der ydes svækkede ældre.

Der er nu inviteret til ældretopmøde, hvor retningen for udviklingen af fremtidens ældrepleje skal findes. I Danske Ældreråd hilser vi det velkomment, at drøftelserne skal handle om at finde løsninger på, hvordan borgerperspektivet og det levede liv bliver udgangspunktet for den måde, som vi indretter ældreplejen på.

Vi tror ikke, at der findes enkle løsninger på det spørgsmål. Der skal sættes ind på mange fronter. Både på de enkelte plejehjem, i hjemmeplejen, kommunalbestyrelserne og på Christiansborg.

Man kommer heller ikke uden om, at plejehjemmene i langt større omfang skal inddrage og lytte til borgere og pårørende.

Mogens Rasmussen, Formand, Danske Ældreråd

Et første skridt på vejen er at kigge på, hvad man kan gøre for styrke det lovgivningsmæssige og økonomiske fundament under ældreområdet.

Skriv tryghed ind i serviceloven
Lovgivningsmæssigt savner Danske Ældreråd, at man får skrevet ord som tryghed og selvbestemmelse direkte ind i formålsbestemmelsen for den hjælp og pleje, som gives svækkede ældre mennesker.

Det er fuldstændig grundlæggende for en værdig ældrepleje, at borgeren oplever tryghed og selvbestemmelse.

Derfor er det heller ikke hensigtsmæssigt, at eksempelvis selvbestemmelse for øjeblikket er reduceret til et emne i kommunernes værdighedspolitik, som kommunerne godt nok skal forholde sig til, men ellers ikke er forpligtet af.

Det bør fremgå klart af lovgivningen, at den hjælp som ydes også gives med henblik på, at borgeren oplever tryghed og selvbestemmelse.

Hæv ambitionerne for kommunale tilsyn
Ambitionsniveauet for de kommunale tilsyn på plejehjemmene og i hjemmeplejen skal desuden hæves.

Ikke med det primære formål at påvise fejl og svigt, men først og fremmest for at sikre læring og forbedre kvaliteten. Der er i dag ingen krav til, hvad de kommunale tilsyn skal indeholde. På tværs af landet er ambitionsniveauet i de kommunale tilsyn derfor også meget forskelligt.

Der bør stilles nogle nationale krav til indholdet i og opfølgningen på de kommunale tilsyn med ældreplejen. Meget gerne ved at hente inspiration i det statslige tilsyn, som netop ser på, om borgeren oplever selvbestemmelse, og om det understøttes af den tone, adfærd og kultur, der er på stedet.

Tilsyn fanger ikke alt, men det er et vigtigt element i den løbende kvalitetssikring og dermed også en del af løsningen.

Behov for økonomisk løft
Man bliver fra politisk hold desuden nødt til at forholde sig med åbne øjne til, at der også på ældreområdet er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Efter flere år, hvor pengene ikke er fulgt med stigningen i antallet af ældre, er der et stort efterslæb, som skal rettes op.

Den nuværende regering skal have ros for at være gået i gang med at tilføre flere midler til velfærd, men det har langt fra sat en prop i udhulingen af ældreområdet.

Beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet viser for eksempel, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

Besparelser, der bliver ved og ved, kan ikke undgå at sætte sine spor. Medarbejderne løber for stærkt og har for kort tid til at løse opgaverne og til omsorg. Det slider.

Besparelser og tidspres fører selvfølgelig ikke i sig selv til den adfærd og kultur, som TV 2-optagelserne fra Aarhus og Randers viser. Men for få ressourcer kan øge risikoen for omsorgssvigt.

Læs også

Gennemsigtighed i prioriteringerne
Der er ikke alene brug for flere penge til ældreområdet. Der er også brug for større gennemsigtighed i kommunernes prioriteringer på ældreområdet.

Der bør være åbenhed om de enkelte kommuners udgifter til ældreområdet set i forhold til antallet af ældre borgere, og alle kommuner bør anvende realistiske demografimodeller i budgetlægningen på ældreområdet.

Modellerne synliggør, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.

Behov for mere inddragelse
Man kommer heller ikke uden om, at plejehjemmene i langt større omfang skal inddrage og lytte til borgere og pårørende.

For eksempel kunne man gøre det til en fast rutine at afholde møder, hvor beboere, pårørende og medarbejdere har en dialog om trivsel, nye initiativer, bekymringer og forbedringer.

Der kan samtidig overvejes at indføre faste kontaktpersoner for alle beboere på plejehjem. En fast go-to-person kan gøre en stor forskel for pårørendesamarbejdet allerede fra indflytningen på plejehjemmet.

Og så er det vigtigt, at borgere og pårørende ved, hvor de kan henvende sig, hvis noget ikke er, som det skal være, og at de kender til muligheden for at rette en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de ikke bliver hørt i kommunen.

Der er en række af yderligere håndtag, der skal drejes på i forhold til at skabt større grad af tryghed og selvbestemmelse i ældreplejen. Det gælder lige fra mere synlig ledelse, bedre bemanding, øget faglighed, mere efteruddannelse og supervision til bedre rekrutteringsmuligheder.

I Danske Ældreråd ser vi frem til at få drøftet alle løsninger på topmødet.

Dokumentation

Temadebat: Kan Heunickes topmøde forhindre mere omsorgssvigt i ældreplejen?

Skjulte videooptagelser på plejehjem i Aarhus og Randers har fået borgere, politikere og interesseorganisationer til at debattere forholdene i ældreplejen vidt og bredt.

TV 2 sendte i juli dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', som gennem familiers udsagn og videooptagelserne viste, at to demente borgere på 90 år blev udsat for omsorgssvigt.

Optagelserne fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at indkalde et topmøde, hvor borgere, pårørende, ledere og medarbejdere over to dage skal komme med konkrete forslag til retningen for fremtidens ældrepleje.

Forud for topmødet samler Altinget en række aktører til en temadebat om ældreplejen. Hvordan kan vi forhindre omsorgssvigt i ældreplejen? Hvilke løsninger skal vi satse mere på end andre? Og hvordan undgår vi, at topmødet munder ud i skåltaler fremfor konkrete resultater?

Her er deltagerne:
  • Bettina Graae, medstifter, Værdig Pleje & Omsorg
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og formand for KL's sundheds- og ældreudvalg 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Lisbeth Nørgaard, direktør, Danske SOSU-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Tine Rostgaard, professor i socialt arbejde og velfærdspolitik, Institut for socialt arbejde, Stockholms Universitet og Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedsektoren i FOA
  • Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Omtalte personer

Mogens Rasmussen

Formand, Dansk Ældreråd

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser